Nyheder fra gl. site

AI har en skræmmende stor påvirkning på vores børn

Internettet og sociale medier spiller en enorm rolle i vores børns liv, og det påvirker, hvordan de vokser og udvikler sig, lige fra hvordan de skaber sociale forbindelser, over deres holdning til it-sikkerhed til geopolitiske holdninger. Vi oplever dagligt den store magt, som medier som f.eks. TikTok og YouTube har på vores børn, uanset om det handler om madopskrifter, mærkelige udfordringer, eller ikke mindst deres holdninger til samfundet. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Netop fordi internettet har den store indflydelse på vores børn, ser Leif Jensen det som et stort, og stigende, problem, at AI i den grad står for en stadig større mængde af indhold på nettet. Fordi AI er blevet så effektiv til at skabe overbevisende indhold, er det en meget let måde at påvirke vores børn på. De har stort set ingen forsvarsværker, de tror på det meste af det, de ser og hører online, og der er ingen tvivl om, at der er mange, der har store interesser i at påvirke deres holdninger i en tidlig fase af deres liv. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Det handler i høj grad om langsigtet planlægning, hvor grundlaget for børnenes holdninger lægges tidligt. Selvom vores børn ikke skal stemme til valg, hverken her eller andre steder lige nu, eller står for it-sikkerheden i hjemmet, så ender de med at have det ansvar, og ved at manipulere meninger og holdninger nu, bliver det lettere for cyberbanditterne at få de ønskede resultater på sigt. Leif …. (læs mere her)
Apps

Ikea vil indrette dit hjem med AI-løsning

Ikea har indført en ny funktion i deres Ikea-app, muligheden for at scanne og designe dit rum med AI. Ikea Kreativ er en digital designoplevelse, der lader brugerne indrette hjemmet direkte fra telefonen, eller fra nettet (når du altså har scannet rummet med din smartphone). Programmet fungerer ved at brugerne tager et billede af rummet, i app’en, udfører en scanning af rummet ud fra en vejledning i app’en, og når rummet er analyseret, kan brugeren så fjerne møbler, flytte på dem og/eller tilføje nye ud fra Ikeas katalog. I en pressemeddelelse skriver Ikea, at med Ikea Kreativ vil de tilbyde deres kunde med at bryde de barrierer, der er, når man skal renovere eller flytte ind i et nyt hjem, ved at hjælpe dem med at visualisere det hjem de ønsker. Jeg har kigget kort på app’en og den virker let at bruge, intuitiv og med masser af muligheder for at indrette et rum, flytte på eksisterende møbler, slette og erstatte dem og meget mere. AI-algoritmen i app’en omdanner rummet til en interaktiv 3D-model, og der er masser af spændende muligheder at lege med – også selvom du ikke er Ikea-kunde.
Nyheder fra gl. site

Danskerne vil vide mere om AI

På tværs af befolkningen er der en positiv tilgang til kunstig intelligens, viser en ny rundspørge udarbejdet af Norstat på vegne af Samsung i 2024.  Resultaterne viser, at 50% af de adspurgte danskere udtrykker en nysgerrig tilgang til, hvordan kunstig intelligens vil komme til at påvirke deres hverdag. Mest nysgerrige er dem i aldersgruppen mellem 35-55 år. Derudover svarer 14 procent af danskerne, at de er optimistiske, når de bliver spurgt til, hvad de synes om kunstig intelligens.  Hos unge er AI en hjælp i hverdagen Mens en del af befolkningen finder AI-løsninger som chatbots, billedredigeringsværktøjer eller lignende tidsbesparende i hverdagen, er der en betydelig andel, der ikke mærker en stor indflydelse af kunstig intelligens i deres daglige liv.  Men særligt hos de yngre danskere tyder det på, at teknologien har vundet indtog. Her svarer hele 45 procent mellem 18-34 år, at kunstig intelligens ofte hjælper dem med at klare små opgaver i hverdagen. Knap hver tredje (32 %) i samme aldersgruppe mener, at kunstig intelligens sparer dem en masse tid i dagligdagen. Flere danskere har forbehold Trods optimismen og brugen af AI i hverdagen, er der også en vis bekymring at spore blandt danskerne. Knap hver femte dansker (19 %) bekymrer sig over, om kunstig intelligens kan få konsekvenser for samfundet. Dertil svarer 12 procent, at de er skeptiske over for kunstig intelligens. Unge er typisk bedst til adaptere ny teknologi, og det afspejler tallene også i større eller mindre grad. Selvom flere udforsker mulighederne med kunstig intelligens, er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu får Googles AI en stor opgradering i Danmark

I december lancerede Google sin seneste og mest avancerede sprogmodel, Gemini, som siden er blevet integreret i en række Google-produkter, inklusiv chatbotten Bard på engelsk. Nu er turen kommet til Danmark: I sidste uge overgik Bard på dansk til at køre på Gemini Pro som led i en udrulning til hele verden. Bard med Gemini Pro er bedre end sin forgænger til at forstå, opsummere, ræsonnere, kode og planlægge – og på den måde levere hurtigere og mere fyldestgørende svar på kreative og komplekse spørgsmål. Det er Googles vision, at kunstig intelligens skal være en hjælpsom makker i hverdagen for alle. Og lanceringen af Bard med Gemini Pro er et vigtigt skridt i den retning, fordi det skaber en mere livlig og intuitiv samtalepartner. Vi håber, at brugerne vil tage det til sig og eksperimentere med det på kreative og produktive måder. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Bard er fortsat bedst egnet til at løse dybere, mere komplekse opgaver, mens simple, faktuelle spørgsmål bedst løses med en traditionel Google-søgning. Så i stedet for at spørge Bard om hvem X person er, kan man eksempelvis bede Bard:  Faktatjek Bards svar Sideløbende med overgangen til Gemini Pro bliver det også lettere at dobbelttjekke Bards svar. Funktionen ‘Google it’ bliver nu også tilgængelig i Bard på dansk. Når du klikker på ’G’-ikonet i en samtale, vil Bard undersøge, om der er kilder på nettet, der kan bekræfte det svar, den har givet dig – og selv fremhæve de paragraffer, hvor dette dobbelttjek kunne være relevant. Kigger …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google lancerer ny AI sprogmodel – Gemini

Googles nye sprogmodel, Gemini, er ifølge dem selv deres mest kompetente og fleksible AI-model, og skulle være et stort skridt i retning af at gøre AI til en brugbar og intuitiv hjælper i hverdagen for os alle. AI er ikke noget nyt for Google, de bruger allerede den teknologi i mange af deres tjenester og produkter, og ved at forbedre den sprogmodel der ligger til grund for dem, påvirker de med det samme stort set alle der bruger deres produkter. Google selv fortæller at Gemini vil forbedre deres søgemaskine, Pixel-telefonerne, Android-operativsystemet og meget mere. Derfor kommer Gemini også i tre forskellige udgaver, Nano – der er optimeret til telefoner, Pro – til de fleste af deres tjenester, og Ultra – der er til de meget komplicerede opgaver. Gemini skulle fra fødsel været trænet på materiale der både omfatter tekst, billeder, lyd, video og kode. Sprogmodellen skulle også være optimeret til forstå og forklare matematiske modeller og logikker. Bard, der er Googles AI-baserede chatrobot (en konkurrent til ChatGPT), og Gemini skulle allerede være implementeret i Bard. Dog ikke i Danmark – de starter med 170 lande og territorier. Men Danmark og EU-landene kommer først senere, skriver Google i deres pressemeddelelse. I første omgang bliver Bard baseret på Gemini Pro, men allerede til næste år skulle den blive opgraderet til at køre på Gemini Ultra.