Editors choice

TEST: AirPods Max 2 – præcis så fede som forventet

Hvis du er godt og grundigt inde i Apples økosystem og gerne vil have et fedt headset der forkæler dine ører, så er der godt nyt. Apples nye version af AirPods Max – AirPods Max 2 – er landet, og jeg har været så heldig at have haft det til test siden før det blev sendt på gaden. Umiddelbart er det svært at se forskel på den tidligere version og så den nye, eller rettere, det er totalt umuligt. AirPods Max 2 (fantasifuldt navn ikke sandt), er 1-1 helt magen til forgængeren. Vægten er den samme, batterilevetiden har ikke ændret sig markant, den ligger nemlig lige omkring 20 timer, hvilket stadig er flot og så leveres det stadig med den udskældte ’smart case’ som nogen kalder for ”bh-tasken”. Personligt er jeg ikke specielt ked af den smart case. Den beskytter, fylder ikke ret meget, og når headsettet er i den går i ultra-strømbesparende tilstand – og der er plads til at headsettet kan oplades samtidig. Så hvor har Apple så lavet ændringer? Well den helt store ændring ligger i, at headsettet er blevet udstyret med den nye H2-chip, der giver en række nye funktioner og kvalitetsforbedringer. Blandt andet er støjreduktionen blevet markant forbedret, og det er meget tydeligt at høre. Samtidig er støjreduktionen ikke ubehagelig på nogen måde – den giver ikke følelsen af at du er i en lydmæssig boble. Fedt. Så er der kommet Adaptiv Audio, som betyder at headsettet automatisk kan blande gennemsigtighed og støjreduktion baseret på …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Apple præsenterer AirPods Max 2 med ny H2-chip

Apple har præsenteret AirPods Max 2, som bygger videre på virksomhedens hidtidige over-ear-design, men nu introducerer en række tekniske hardware- og softwareopgraderinger drevet af den nye H2-chip. En af de primære ændringer er en mere effektiv aktiv støjreduktion. Ifølge Apple og nye algoritmer til intelligent lyd reduceres baggrundsstøj fra eksempelvis tog og fly op til 1,5 gange mere effektivt sammenlignet med forrige generation. Samtidig er funktionen Transparent lyd blevet opdateret via en ny algoritme til digital signalbehandling. Hovedtelefonerne understøtter nu Lossless-lyd på 24-bit/48 kHz, som kan afspilles, når man benytter det medfølgende USB-C-kabel. Kablet muliggør desuden, at AirPods Max 2 kan anvendes til musikproduktion og mixning med understøttelse af Tilpasset rumlig lyd med registrering af hovedbevægelser. Trådløst introduceres der en kortere forsinkelse på lyden, som især er rettet mod gaming på iOS, macOS og iPadOS. Med H2-chippens utrolige ydeevne får AirPods Max en opgradering med op til 1,5 gange så effektiv støjreduktion, som sikrer den ultimative lytteoplevelse. Lydkvaliteten er usædvanligt skarp, fyldig og detaljeret – og når man bruger funktioner som Tilpasset rumlig lyd, bliver lydoplevelsen på AirPods Max 2 dybt medrivende. Eric Treski, Apples Director of Audio Product Marketing Nye intelligente funktioner Introduktionen af H2-chippen åbner for en række nye funktioner i hovedtelefonerne: Lydoptagelse er ligeledes forbedret via opdaterede mikrofoner, der ifølge Apple leverer studiekvalitet til podcastere og indholdsskabere. Materialer og tilgængelighed AirPods Max 2 er produceret med fokus på genanvendelse. Alle magneter indeholder 100 % genanvendte sjældne jordarter, ørepuderne består af 100 % genanvendt polyester, og printkortene benytter …. (læs mere her)