Feature

Dansker skaber nyt socialt medie

Det er ikke fordi vi mangler sociale medier, der er så mange at de fleste af os har svært ved at navigere rundt i dem. Men nu er der et nyt på vej, Peekamoji, det er skabt af danske Bo OfCourse, og han har nogle helt specielle visioner omkring den nye platform. Jeg fik en god snak med Bo OfCourse om mediet, og ambitionerne er ikke lave. Lars: Bo – hvad er Peekamoji, og har vi virkelig brug for endnu et socialt medie? Bo: Vi har skabt Peekamoji med inspiration fra BeReal, der har fået utrolig meget positiv respons siden det blev lanceret. På Peekamoji kan man lægge et billede op af, hvad du render og laver lige her og nu, og så kan du få folks reaktioner på det, men kun i form af emojier, og du kan kun vælge de fem vi har gjort tilgængelige. Lars: Så du kan ikke kommentere på billederne? Bo: Nej, vi ser alt for mange der ‘hater’ på billeder, er ondskabsfulde og kommer med nedladende kommentarer. Derfor er det kun muligt at give billeder en reaktion i form af en af de fem emojier vi har gjort tilgængelige. Når du så har lagt et billede op, så kan du bestemme hvor længe der skal gå inden du får en besked om, hvad folk synes om dit billede. Lars: Kan du så se, hvor mange der har set dit billede? Bo: Nej – det har vi valgt ikke at gøre, det er ikke vigtigt. …. (læs mere her)