Gadgets
Ny avanceret vægt fra Withings overvåger din cellesundhed
Den franske producent af sundhedsteknologi, Withings, udvider nu deres sortiment med en ny topmodel, der ifølge producenten skal fungere som en komplet sundhedsstation i hjemmet. Navnet er Body Scan 2, og modellen bygger videre på konceptet om at flytte fokus fra simpel vægtmåling til dybdegående fysiologisk analyse. Vægten introducerer en række nye teknologier, der normalt er forbeholdt kliniske miljøer. Ved hjælp af sensorer i både selve vægten og et udtrækkeligt håndtag, kan enheden levere over 60 forskellige biomarkører på 90 sekunder. Målet er at opdage potentielle helbredsproblemer, før symptomerne viser sig. Founder & President hos Withings, , forklarer tankegangen bag den nye model: Det mest effektive sted at genopfinde forebyggende sundhed er onlinevægten. Det er det eneste tidspunkt, hvor vi naturligt aktiverer hele kroppen – hænder, fødder, kropsholdning – og så kan vi registrere flere biomarkører på 90 sekunder, end fx smartwatches kan indsamle i løbet af uger. Body Scan 2 forvandler dette daglige ritual til en dybdegående sundhedsvurdering. Eric Carreel, Founder & President hos Withings Fokus på hjertet og cellerne Hvor forgængerne har fokuseret meget på kropssammensætning, går Body Scan 2 skridtet videre med fokus på kardiometabolisk sundhed. Teknisk set benytter vægten sig af impedanskardiografi (ICG) kombineret med et 6-aflednings EKG. Dette gør det muligt at vurdere hjertets pumpeeffektivitet og ikke kun rytmen. Ifølge Withings kan måling af hjertets evne til at pumpe blod ud til organerne give en tidlig indikation på træthed eller nedsat modstandskraft. Derudover introduceres ultrahøjfrekvent bioimpedansspektroskopi (BIS). Denne teknologi analyserer brugerens cellesundhed og metaboliske effektivitet. …. (læs mere her)