Headsets og højttalere

Nye in-ear-headsets fra Creative med hybrid støjreduktion

De nye headsets fra Creative er, ifølge producenten, udviklet til at forbedre brugernes lytteoplevesler i hverdagen. De er begge udstyret med LE Audio med LC3-codec, har 10mm dynamiske driver og hybrid aktiv støjreduktion. Og så lover Creative også en forbedret batterilevetid. Creative fortæller i pressemeddelelsen at kombinationen af hybrid aktiv støjreduktion og Ambient mode giver brugeren mulighed for at veksle mellem yndlingssange og omgivelsernes lyde, samt at lyden kan tilpasses enhver situation ved at tryk på en knap. De to headsets er udviklet til folk på farten, og skulle altid være klar til action. Zen Air Plus har fået en IPX4-certifikation, så den tåler lidt vanddråber, mens Zen Air Pro har fået en IPX5-certifikation, så den tåler noget mere vand. Pro-modellen har fået en spilletid på op til 33 timer, mens den mindre Plus-model må ‘nøjes’ med 32 timer (ikke den store forskel, skulle jeg mene). Pro-modellen er kommet helt ned på 20ms i latens, hvilket skulle forbedre oplevelsen når der lyttes til musik, ses film eller games med headsettet i ørerne. MIkrofonen i Zen Air Pro består af et setup på hele seks individuelle mikrofoner, fire til registrering og filtrering af baggrundsstøj, når ANC er slået til, og to, der skulle sikre den gode lyd når der tales i headsettet. Støjreduktionen er drevet af en AI, nemlig Deep Neural Network, hvilket skulle optimere opkald, ved at reducere uønsket baggrundsstøj i realtid. I Plus-modellen er der seks mikrofoner, tre på hver side, med ENC-teknologi, der analyserer og fjerner uønsket baggrundsstøj …. (læs mere her)