Nyheder fra gl. site

Nye gaming-headsets fra Roccat

De tre nye headsets er designet med fokus på komfort, blandt andet i form af hukommelsesskumpuder og selvjusterende flydende metal hovedbøjler, som skulle give en nærmest vægtløs pasform – siger Roccat altså. Elo X er en let stereohovedtelefon i super design, med en forventet salgspris på 399 kroner. Elo 7.1 usb har 7.1-kanals surround sound, Roccats AIMO intelligente lydsystem, variabel mikrofonovervågning og en usb-forbindelse. Her er den forventede salgspris på 549 kroner. Elo 7.1 Air har Turtle Beachs patenterede Superhuman Hearing der giver dig muligheder for indstillinger af lyd der er målrettet gaming på konkurrenceniveau, samt 24-timers batterilevetid. Den forventede pris er på 799 kroner. De tre headsets kommer på gaden d. 4. oktober i Danmark, men hvis du ikke kan vente, kan du forudbestille dem på roccat.org nu.