Nyheder fra gl. site

Nødopbremsning i løbet af et øjeblik

Bosch’s nye nødbremsesystem med cyklistregistrering forhindrer alvorlige følger ved uheld mellem bil og cykel, ved automatisk at få bilen til at stoppe helt fra 40 km/t. Alle kommer godt igennem hændelsen, rystede, men uskadte. Så snart nødbremsesystemets radar- eller videosensor registrerer en overhængende kollision, begynder Bosch iBooster fuld opbremsning på kun 190 millisekunder. – Førerassistentsystemer er næste skridt på vejen mod kørsel uden ulykker. Disse elektroniske assistenter er altid opmærksomme, og i nødsituationer reagerer de hurtigere end mennesker. De hjælper målrettet bilisterne, når de har brug for det – i tæt bytrafik, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Bosch. Nødbremsesystemer er et af de mest nyttige assistentsystemer, især når det drejer sig om at reagere på cyklister og fodgængere, de mest udsatte trafikanter. Mere beskyttelse af de svageste I Tyskland er cyklister involveret i en fjerdedel af alle ulykker med personskade. Ifølge det tyske statistiske kontor var der alene 393 dræbte i sådanne ulykker i 2016, hvilket svarer til ca. 12% af alle landets trafikdræbte. Ca. to tredjedel af disse ulykker involverer en bil. Hvis man udstyrede alle biler i Tyskland med et nødbremsesystem, der kan registrere cyklister, ville næsten halvdelen (43%) af alle ulykker mellem personbiler og cykler kunne undgås, eller ulykkerne ville i hvert fald blive mindre alvorlige. – Et nødbremsesystem kan reducere bremseafstanden få afgørende centimeter, der kan være afgørende for liv og død, siger Gerhard Steiger fra ledelsen af Bosch’s forretningsområde Chassis Systems Control. Euro NCAP har også erkendt vigtigheden af nødbremsesystemer for trafiksikkerheden. Fra 2018 …. (læs mere her)