Nyheder fra gl. site
Ford gør livet med bil lettere med ny app
I en travl hverdag kan det skabe unødig irritation, når man skal køre gade op og gade ned for at lede efter en parkeringsplads inde i byen – eller at finde bilen igen, når man skal videre. Det er situationer som disse, Ford ønsker at afhjælpe. Derfor lancerer de nu Ford Pass, der skal gøre det nemmere for bilejere at navigere rundt i hverdagen. ”Ford Pass skal være med til at gøre køreturen mere bekymringsfri. I en travl hverdag er der mange ender, der skal nå hinanden, og her håber vi, at Ford Pass kan være en hjælpende hånd”, siger Kristine Dam Jensen, Marketing & Communication ansvarlig hos Ford Danmark i en pressemeddelelse. En hjælpende hånd i en travl hverdag Med Ford Pass-appen installeret får Ford-ejere ekstra hjælp i hverdagen. Hvis du tislutter din smartphone til bilen med et usb-kabel, kan du via appen bl.a. finde de nærmeste tankstationer og få live opdateringer på priserne. Dermed undgås situationer, hvor du betaler i dyre domme for en påfyldning for bagefter at dreje om hjørnet og opdage, at du kunne have fået det billigere ved siden af. Når du har parkeret din bil midt i myldret, kan du også gemme bilens placering, så du altid kan finde tilbage til din bil. Og står du i en akut situation eller har brug for hjælp, har du samtidig mulighed for let at komme i kontakt med det nærmeste Ford-værksted. Fremtidens Ford-biler er smartere end nogensinde før Ford Pass er kun begyndelsen: Fremover bliver nye …. (læs mere her)