Nyheder

Kvinder overhaler mænd: Hver tredje dansker gamer dagligt

Forestillingen om gameren som en ung mand i et mørkt værelse udfordres nu af friske tal indsamlet i forsommeren 2026. En undersøgelse, som Norstat har foretaget for Samsung, viser, at 30 % af danskerne spiller på deres smartphone hver evig eneste dag. I denne gruppe er det i høj grad kvinderne, der trækker gennemsnittet op. Dykker man ned i det bagvedliggende datasæt, svarer 36 % af de adspurgte kvinder, at de dagligt underholdes af mobilspil. For mændene gælder det samme for 23 %. Samtidig understreger tallene et markant skift i danskernes vaner: Der er i dag flere danskere, som gamer dagligt på mobilen, end der er danskere, som helt undgår at spille. Blot 28 % angiver, at de aldrig benytter sig af mobilspil. Udviklingen afspejler en tendens, hvor smartphonen fungerer som en lettilgængelig underholdningsmaskine i toget, i frokostpausen eller som en ekstra skærm hjemme fra sofaen. Gaming er ikke længere en nicheinteresse for dem med store computerskærme, avancerede setups og spillekonsoller. Smartphonen har gjort spil til noget, der passer naturligt ind i hverdagen for rigtig mange danskere, og det tager vi som producenter bag teknologien selvfølgelig bestik af. Adfærd som gaming er del af udviklingen og designet, og gaming stiller store krav til faktorer som batterilevetid, skærmstørrelse og komfort, så spiloplevelsen bliver optimal, uden at det går udover alle de andre funktioner, som man bruger sin smartphone til. Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark. Når næsten halvdelen af befolkningen (47 %) i dag spiller mindst én gang om ugen, …. (læs mere her)
Gadgets

White Shark lancerer et komplet gaming-setup til sommeren

Den 3. juli præsenterede gamingudstyrsproducenten White Shark deres nye nordiske kampagne under navnet “Ultimate Summer Gaming Setup”. Ambitionen med lanceringen er at tilbyde et samlet økosystem af hardware, hvor spillerne kan opbygge en komplet gamingstation uden at skulle investere i udstyr til premiumpriser. Frem for at fokusere udelukkende på enkeltstående high-end produkter har virksomheden samlet en portefølje af enheder, der tilsammen dækker behovet fra lyd og styring til selve det fysiske spillemiljø. Trådløs lyd og præcision Blandt de nye tiltag finder man det trådløse FALCON-headset. Modellen vejer 175 gram og er udstyret med 40 mm drivere, en omnidirektional mikrofon samt et frekvensområde på 20 Hz–20 kHz. Headsettet leverer op til 30 timers batteritid og understøtter både direkte trådløs forbindelse, Bluetooth og 3,5 mm kabel, hvilket gør det kompatibelt med pc, Mac og PlayStation. På musesiden har producenten fremhævet deres første trådløse model, LIONEL. Musen vejer 95 gram og er bygget omkring en Pixart 3325-sensor med en opløsning på op til 10.000 DPI. Den byder desuden på seks programmerbare knapper samt softwarestyret RGB-belysning. Til de spillere, der foretrækker et kablet alternativ, lanceres MARROK-musen, som henvender sig til særligt FPS-, MMO- og MOBA-spillere. Den er baseret på en optisk Sunplus 6662-sensor med op til 12.000 DPI, en polling rate på 1.000 Hz og en acceleration på op til 22,5 G. Musen byder på et ergonomisk højrehåndsdesign, ni programmerbare knapper, RGB-belysning med 16,8 millioner farver samt HUANO-kontakter, der er testet til 10 millioner klik. Fundamentet for stationen For at binde hardwaren sammen tilbyder …. (læs mere her)
Gadgets

Ny AGON-skærm kombinerer WOLED med hele 720 Hz

I går løftede skærmproducenten AGON by AOC sløret for næste generation af deres AGON 7-serie. Første skud på stammen er AGON PRO AGP277QKDC, som er en 26,5-tommer skærm udviklet specifikt til konkurrencepræget esport, hvor reaktionstid og opdateringshastighed er i højsædet. Den mest markante tekniske tilføjelse i skærmen er fjerde generations Tandem WOLED-teknologi kombineret med funktionen Dual Frame Mode. Dette gør det muligt at afvikle spil med en opdateringshastighed på 540 Hz i QHD-opløsning for høj billedkvalitet, eller skrue opløsningen ned til HD for at opnå en ekstrem opdateringshastighed på 720 Hz til de hurtigste titler. Selve det flerlagede WOLED-panel er designet til at forbedre lyseffektiviteten og kan levere en maksimal lysstyrke på 1.500 nits. Konstruktionen fordeler belastningen over flere lysudsendende lag, hvilket ifølge producenten forlænger panelets levetid. Som en understregning af dette sælges skærmen med en treårig garanti, der specifikt dækker OLED burn-in. Fysisk præsenteres skærmen med et design, der er rammeløst på alle fire sider. Den er monteret på en nyudviklet, symmetrisk fod skabt til at frigøre skrivebordsplads, og foden tillader fuld ergonomisk justering, herunder mulighed for at rotere skærmen 90 grader. Tekniske specifikationer for AGON PRO AGP277QKDC: AGON PRO AGP277QKDC lander på markedet i løbet af denne måned til en vejledende udsalgspris på 5.999 kr.
Gadgets

Logitech lancerer nyt tastatur med magnetiske analoge switches

Tidligere på ugen udvidede Logitech deres sortiment med G512 X TMR Analog/Mechanical Gaming Keyboard. Modellen adskiller sig fra traditionelle tastaturer ved at lade brugeren udskifte de enkelte taster og kombinere mekaniske og analoge switches på det samme bræt. Tastaturet bygger på den såkaldte TMR-teknologi (Tunnel Magneto Resistance). Det betyder, at tasterne ikke blot registrerer et simpelt on/off-signal, men i stedet kan registrere graden af nedtrykning. Det er en funktion, der er udviklet til spilgenrer som racerspil og simulatorer, hvor trinløs kontrol er nødvendig. For at understøtte de tekniske tilpasningsmuligheder har tastaturet 39 hybride TMR-switch-slots med Dual Swap-funktionalitet. Det tillader montering af både analoge switches og traditionelle 3-pin- og 5-pin-mekaniske switches. Der medfølger ni magnetiske Gateron KS-20 analoge switches, som kan gemmes væk i et integreret opbevaringsrum på bagsiden af tastaturet. Under motorhjelmen har G512 X en end-to-end-latens på 0,125 ms. Den lave forsinkelse opnås via en 8K-arkitektur, som dækker over både polling rate, reporting rate og processering. Ved hjælp af producentens G HUB-software og medfølgende SAPP-ringe (Second Actuation Pressure Point) kan man desuden knytte to uafhængige handlinger til ét tastetryk. Et let tryk udfører én handling, mens et dybere tryk, der afsluttes med et taktilt klik, aktiverer den næste. Tastaturet er derudover udstyret med programmérbare Dual Dials og en PVD-belagt RGB-lightbar. Hos Logitech G ser vi gamerens setup som noget, der udvikler sig i takt med, at gameren bliver bedre. Med G512 X forener vi håndværk og performance. Det er ikke bare et værktøj – det er en forlængelse af …. (læs mere her)
Gadgets

Sony udvider INZONE med ny OLED-skærm og headset

Sony har her i april lanceret en række nye produkter til deres INZONE-serie. Tilføjelserne tæller blandt andet det kablede headset INZONE H6 Air og flere stykker tilbehør udviklet i samarbejde med e-sportsholdet Fnatic. Til juni udvides sortimentet yderligere med anden generation af virksomhedens OLED-gamingskærm, INZONE M10S II. Letvægts-headset med åben konstruktion Det nye headset, INZONE H6 Air, er bygget med et åbent akustisk design. Sony benytter specialudviklede drivere med integrerede bagkanaler, baseret på teknologi fra producentens egne studiehovedtelefoner. Headsettet er fremstillet med en ramme i aluminium og holdt nede på en vægt på 199 gram (eksklusive kabel og mikrofon). Modellen er udstyret med en støjreducerende mikrofon på en fleksibel arm, og headsettet tilsluttes via en medfølgende USB-C Audio Box. Denne boks giver desuden adgang til virtuel 7.1-kanals surroundsound og en dedikeret equalizerprofil til RPG- og eventyrspil. Ultrahurtig skærm målrettet e-sport Til juni følger gamingskærmen INZONE M10S II. Skærmen er udviklet i samarbejde med Fnatic og baseret på et OLED-panel med tandemstruktur. En af de mest markante tekniske specifikationer er skærmens Dual Mode, som lader brugeren skifte mellem to indstillinger: Responstiden er nede på 0,02 ms, og panelet benytter en Motion Blur Reduction-teknologi, der modsat konventionelle metoder øger lysstyrken for at fastholde et klart billede ved hurtige bevægelser. Skærmen måler 27 tommer, men tilbyder en funktion, hvor billedet kan nedskaleres til et 24,5 tommer turneringsformat (1332p eller 1080p). Selve panelet er blot 4 mm tykt, og den medfølgende fod kan tiltes fra -5 til 35 grader for optimal placering på skrivebordet. …. (læs mere her)