Nyhedsbrev

TEST: Headset til tv’et kan ikke leve op til forventningerne

Headset og tv er ikke noget der normalt hænger sammen – i min verden. Tv’et er normalt en oplevelser man deler med familien, men der er dog tilfælde, hvor det kan være en fordel at være den eneste der kan høre hvad der sker. F.eks. om aftenen når resten af familien er gået i seng, eller hvis ens barn skal have lidt tv-tid, mens huset er fuld af gæster. Så med det i tankerne gik jeg i gang med testen. RS 120-W var let at sætte op og komme i gang med. Hele sættet består af en basestation, der også er oplader og så naturligvis selve headsettet. Basestationen blev sluttet til mit tv via de medfølgende audio-kabler, og hvis jeg ikke havde haft de to stereoudgange, så kunne jeg have brugt det medfølgende adapterstik, der forvandlede de to kabler til et jack-stik. Men udover de to kabler, så skal basestationen også forsynes med strøm, hvilket betød at endnu et kabel skulle kobles til basestationen. Alt i alt gav det en masse kabler, og det pyntede ikke just på mit tv-bord. Selve headsettet var automatisk parret med basestationen, så det var lige til at gå i gang med at bruge det. Her var der heldigvis ingen kabler der skulle forbindes, for den kommunikation kører på Bluetooth LE. Nu bliver det så langt mere seriøst – nu skal vi nemlig snakke om komforten. RS 120-W er et over-ear-headset, og presser dermed ind på øret. Det bør som udgangspunkt ikke være et problem, …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nyt tv-headset fra Sennheiser

Det er ikke første gang Sennheiser har lanceret et headset der er dedikeret til tv-lyden, og den personlige oplevelse. De har både præsenteret os for et in-ear-headset, TV Clear og et bøjleheadset, RS 5200. Hver sin måde at give brugeren personlig lyd til tv’et på, og nu er de så klar med det nyeste af slagsen, et over-ear-headset, RS 120-W. Dette headset kommer med tre forskellige lydindstillinger, så du kan optimere lyden til musik, tale eller holde det i nautral. På den måde skulle du kunne optimere lyden til netop det du sidder og kigge på lige her og nu. Headsettet bruger Bluetooth LE som forbindelse, og har indbygget den nye LE Audio Codec, og de to tilsammen skulle give den bedste lydoplevelse, med masser af god og klar lyd. Sennheiser fortæller i pressemeddelelsen, at lydstyrken kan justeres direkte på ørepropperne, uafhængig af tv’et, hvilket tyder på, at andre stadig kan se med, uden at de skal lære mundaflæsning. RS 120-W skulle være komfortabelt, med bløde ørepuder, og Sennheiser fortæller at det har op til 20 timers batterilevetid og en rækkevidde på op til 60 meter – men hvem er lige så langt væk fra tv’et og stadig gerne vil lytte med, ved jeg bare ikke. Headsettet kommer på markedet her i august, og prisen bliver omkring 130 Euro. Hvad det så bliver oversat til i danske kroner er ikke oplyst, men mon ikke det bliver omkring 1.000 kroner?