Coronasvindel udgør nu 2 pct. af alle phishing-angreb
Tallene kommer fra en ny trusselsanalyse som it-sikkerhedsfirmaet Barracuda Networks lige har lanceret. Rapporten viser at det især er tre typer phishing-mails der dominerer. “Vi ved, hvor du bor, og vi smitter dig med COVID-19, hvis ikke du betaler penge til denne bitcoin-wallet!”. Nogenlunde sådan lyder en ny type e-mail-angreb, som it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda registrerede mere end 1.000 gange på blot to dage i marts. Siden slutningen af februar har Barracuda registreret en stigning på hele 667 pct. i antallet af corona-relaterede email-angreb, som nu udgør 2 pct. af alle phishing-angreb globalt. Alene mellem den 1. – 23. marts opdagede løsningen Barracuda Sentinel 9.116 angreb relateret til COVID-19, mens tallet til sammenligning var 1.188 i februar og kun 137 i januar. Vi ved, at hackere udnytter kriser til at begå kriminalitet, og nu skaber COVID-19 nye muligheder, som udnyttes til fulde. Svindlerne ved, at vores digitale parader sænkes i takt med panikken og rastløsheden spreder sig, og vi er ikke nødvendigvis lige så opmærksomme på fejl i e-mails, der omhandler corona. Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Tre typer angreb dominerer Eksperterne fra Barracuda identificerer tre hovedtyper af phishing-angreb, som særligt benyttes i forbindelse med corona-svindel: Svindel med falske varer eller tjenester (scamming), virksomhedssvindel (brand impersonation) og afpresning (blackmail). Ved scamming (54 pct.) forsøger svindlere at sælge falske kure mod corona eller svært tilgængelige hygiejneprodukter som ansigtsmasker og håndsprit. Den amerikanske børsmyndighed (SEC) har yderligere udsendt en advarsel om falske investeringsmuligheder i virksomheder, som, ifølge hackerne, skulle have fundet frem til …. (læs mere her)