Nyheder fra gl. site

Ny gratis læseapp til danske skoler

Læseappen Pickatale, der i gratisversionen består af over 600 interaktive digitale bøger, er kommet til Danmark med en ny app målrettet skolens indskoling og mellemtrin. I øjeblikket tilbydes den omkostningsfrit til landets offentlige og private skoler. Pickatale har et legende læseunivers, der skulle stimulerer læselysten hos skolebørn. Det vurderer Kristina Kristensen, der er konsulent i læseindlæring og stifter af Læsekarrusellen. Som noget unikt har Pickatale klikbare illustrationer og billeder, hvor der ved klik dukker ord op på skærmen. Det er med til at motivere børnene til at læse, fordi læsningen bliver sjovere og mere lettilgængelig, siger Kristina Kristensen. Kristina Kristensen, konsulent i læseindlæring og stifter af Læsekarrusellen Gratisappen til skoler er kategoriseret efter klassetrin og fag, og den består af skønlitterære børnebøger og faktabøger. Bøgerne er også lytbare, hvor ordene lyser og løftes op, når de bliver læst højt.  Behov for øget læselyst Undersøgelser viser, at børns læselyst er dalet støt gennem de seneste ti år. Det har medført en stor interesse fra skolerne for løsninger, der tager udfordringerne op. Vi kan mærke, at de danske kommuner og skoler lytter opmærksomt, når vi er ude at fortælle om vores app. Der er et reelt behov for at hæve læselysten blandt skolebørn. Vi lægger stor vægt på nøje at målrette appen til, hvad børnene skal lære i skolen, men for virkelig at få sat gang i læselysten tager vi altid udgangspunkt i, hvad barnet har lyst til. Læseglæde og læring går hånd i hånd og ved at rette fokus mod underholdende og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danske Shape lancerer leje af undervisningsrobotter

Danske skoler og uddannelsesinstitutioner har fået et nyt og stærkt kort på hånden, når de vil sætte teknologiforståelse på skemaet. Den danske robotvirksomhed Shape Robotics i Farum lancerer nemlig et abonnement på sine populære undervisningsrobotter Fable og Fable Spin. I selskab med udførlige undervisningsmaterialer er robotterne klar til at tage lærere, elever og studerende i hånden, når lille Amalie og hendes klassekammerater skal introduceres til de naturvidenskabelige STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Robotterne kan følge Amalie hele vejen fra folkeskolens 3. klasse op til og med ungdomsuddannelserne. ”Vi er glade for at have fået Fable-robotterne ind i undervisningen. Robotterne giver os nye tilgange til naturvidenskab, og gør programmering og teknologiforståelse konkret for eleverne at arbejde med,” siger Pia Bajlum Esbensen der er Pædagogisk Udviklingskonsulent og bl.a. tilknyttet Engelsborgskolen i Lyngby. ”På grund af usikkerhed om vores skolebudgetter ville vi nok afstå fra at købe robotter lige nu. Derfor er det godt, at der nu tilbydes et abonnement, så jeg som økonomisk ansvarlig har mulighed for at leje robotter i stedet,” udtaler Lizette Vesterlyng Larsen, som er skoleleder på Skelbæk Friskole i Klippinge.  Mange skoler er allerede i fuld gang med at gøre teknologiforståelse til en del af elevers og læreres dagligdag. På Christiansborg taler flere og flere politikere om at gøre teknologiforståelse til et fag i alle folkeskoler fra første til niende klasse. Det har den danske robotvirksomhed Shape Robotics taget konsekvensen af. ”Vores nye abonnement gør det nemt og billigt for skoler, lærere og elever at komme i …. (læs mere her)