Business

Danske virksomheder skal teste 5G

Torsdag den 27. august inviteres virksomhederne med til kick-off-arrangement om det nye projekt ”Industriel IoT med 5G”. Aalborg Universitet, Dansk Industri og Togsverd Consult med støtte fra Industriens Fond står bag projektet, hvor virksomheder fra alle brancher kan afprøve teknologien i forhold til deres egen forretning. 5G og IoT har potentiale til at give virksomheder i langt de fleste brancher et teknologisk boost og forbedre innovation og konkurrenceevne. For mange SMV’er kan det være en stor mundfuld at kaste sig ud i at bruge den nye teknologi i deres produktion. Det handler om at identificere forretningspotentiale og i endnu større grad opbygge erfaring med 5G før teknologien for alvor kan løfte digitaliseringen i virksomheden. Det bliver nu muligt at afprøve i praksis i Aalborg Universitets 5G Smart Production Lab. Vi forventer at se primært SMV’er, der fx sammen med en teknologileverandør vil prøve en konkret idé af. Det centrale i projektet er vores industri 4.0 lab på Aalborg Universitet, som er udstyret med 5G og andre trådløse teknologier. Så her får man en teknologisk sandkasse af dimensioner til rådighed – understøttet af forskere fra universitetet. Her gør vi det nemt at afprøve 5G. Preben Mogensen, professor, AAU I Dansk Industri arbejder vi for at sænke adgangsbarriererne for anvendelsen af 5G. Med det her projekt kan virksomheder uden omkostning komme i gang med 5G og IoT. Om det så skal bruges sammen med kunstig intelligens, VR/AR, edge cloud eller hvad man nu kan forestille sig, lader vi stå helt frit. Det …. (læs mere her)