Sådan finder du de falske netbutikker

Det kan være både farligt og problematisk at handle online, hvis du ikke ser dig godt for. Mange falske netbutikker snyder hver dag danskere til at købe falske mærkevarer, eller betale for varer der slet ikke findes på hylderne. Her er syv gode råd til, hvordan du undgår at handle ind i fupbutikkerne

12. maj 2016 Lars Bennetzen Nyheder, Tophistorier

Det er it-sikkerhedseksperten Janus R. Nielsen, direktør hos it-firmaet www.anytech365.com, der har givet Tech-Test de gode råd, og han fortæller lidt om mekanikken bag fupbutikkerne. Blandt andet fortæller han, at mange svindlere opkøber danske domænenavne, der ender på .dk, for at fremstå mere troværdige i forbrugernes øjne. Via disse domæner bliver der så solgt kopivarer eller varer der aldrig nogensinde har eksisteret.

”Det er dog ikke kun netbutikker, der ender på .dk, vi skal være opmærksomme på, men mistænkelige netbutikker i det hele taget. It-svindlerne bliver dygtigere til at narre os når vi shopper på nettet. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom når du støder på en netbutik, du aldrig har handlet hos før, siger Janus R. Nielsen.

Helt overordnet er der et par småting du skal være opmærksom på, når du besøger en netbutik, og inden du begynder at lægge varer i kurven og gå til betalingssiden. Er der sprogfejl? Sælges der mærkevarer til overraskende billige priser? Har virksomheden bag netbutikken en fysisk adresse?

”Men du skal huske, at selvom du opdager en sprogfejl, eller ser at en netbutik ikke har en fysisk adresse, så betyder ikke nødvendigvis at det er en fupbutik. Du kan også støde på en fupbutik, hvor sproget er skrevet på perfekt dansk. Det du skal være opmærksom på er en kombination af flere forskellige faldgruber, pointerer Janus R. Nielsen.

Her er de gode råd fra Janus R. Nielsen:

1: Vær opmærksom på sproget:

Hvis siden er fyldt med stavefejl, dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl, er den nok en fupbutik. Udenlandske svindlere har en tendens til at oversætte teksten til dansk ved hjælp af f.eks. Google Translate. På disse butikker kan du også støde ind i sætninger der er en blanding af engelsk og dansk, klart en indikation på en falsk butik.

2: Spot de skæve priser

Priser der er noteret på ikke-danske måder er også en god indikation. Hvis der f.eks. står priser som 462.72 DKK eller 485.01 DKK, så er der ekstra god grund til at være mistænksom. Hvis de priser går igen på hele sitet, så er det højst sandsynligt en fupbutik.

3: Tjek virksomhedens kontaktoplysninger

Find netbutikkens kontaktoplysninger. Hvem står bag butikken? Er der telefonnummer, adresse, emailadrese, CVR-nummer osv? På mange falske netbutikker er disse oplysninger ikke-eksisterende, og kan du ikke finde dem, er der god grund til at være på vagt. Hvis du finder et CVR-nummer, så tjek det på www.cvr.dk for at sikre dig at det er ægte.

4: Hold øje med billige mærkevarer

Mange af de falske butikker slår sig ned på at sælge billige mærkevarer. Så vær på vagt, hvis du finder en Luis Vuitton-taske med en rabat på 70-80%. Hvis priserne er så lave, er der stor sandsynlighed for, at det er kopivarer, der er tale om, eller varer der slet ikke eksisterer. Det er altid en god ide at tjekke sammenligningssider som f.eks. www.pricerunner.dk, for at få en ide om produktets prisniveau.

5: Tjek brugeranmeldelserne

Det kan også være en rigtig god idé at tjekke brugeranmeldelser på sider som www.trustpilot.dk, inden du gennemfører dit køb på sitet. Den slags sider fortæller om købsoplevelser og anmeldeser fra andre brugere, og her kan du få en god ide om, hvorvidt sitet er ægte eller ej.

6: Kig efter e-mærket

Inden du bruger dit kreditkort på en netbutik, så kig lige efter e-mærket, et dansk mærke for sikker internethandel. Alle e-mærkede netbutikker er kontrollerede af e-handelsfonden og her kan du altid få hjælp, hvis du har brug for det. E-mærket har en søgefunktion på deres hjemmeside, hvor man kan tjekke om en webshop er e-mærket, eller om den er registreret som en fupbutik. Tjek www.emaerket.dk hvis du er i tvivl om ægtheden af en webshop.

7: Betal altid med kort

Det er altid en god ide at betale dine varer på nettet med betalingskort. Hvis du ikke modtager dine varer, kan banken nemlig hjælpe dig med at trække pengene tilbage. Et andet råd er at overveje en ekstra sikkerhedskode, som f.eks. Verified by Visa eller MasterCard SecureCode, når du betaler med dine kreditkort online. Her skal du indtaste en ekstra kode, inden betalingen kan gennemføres. Det vil sikre dig modmisbrug på nettet, hvis svindlere skulle få fat i dit kort.

About Lars Bennetzen 3874 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.

Relaterede Artikler

Nyheder

Sikkerhedsproblemer i smarte låse

12. december 2019 Lars Bennetzen Nyheder, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
En gruppe konsulenter fra cybersikkerhedsudbyderen F-Secure har opdaget en designfejl i en smart lås, som angribere kan bruge til let at låse enheden op. Låsens manglende evne til at modtage firmwareopdateringer betyder, at fejlen ikke kan rettes helt, hvilket blot understreger de vanskeligheder, som producenter og forbrugere står overfor i forhold til at sikre de nye IoT-enheder, der rammer markedet. KeyWe Smart Lock, en fjernstyret indgangsenhed, der primært bruges i private boliger, giver brugerne mulighed for at åbne og lukke døre med en app på deres mobiltelefon. F-Secure Consulting fandt, at de var i stand til at udnytte mangelfuldt designede kommunikationsprotokoller og dermed aflytte den hemmelige adgangsbesked, der kontrollerer låsen, mens den udveksles mellem den fysiske enhed på døren og mobil-appen. ”Låsen har flere beskyttelsesmekanismer, men desværre gør låsens design det temmelig let for angribere at omgå disse mekanismer for at aflytte meddelelser, der udveksles mellem låsen og appen – dette betyder, at låsen og dermed ejerens hjem er åbent over for et relativt simpelt angreb. Der er ingen måde at undgå dette på, så at komme ind i et hjem, der er beskyttet af denne lås, er et sikkert valg for indbrudstyve, der er i stand til at udføre dette hack”, siger F-Secure Consulting’s Krzysztof Marciniak, en af de cybersikkerhedskonsulenter, der hjalp med at udvikle hacket. “Alt en angriber har brug for, er en lille smule know-how, en enhed til at hjælpe dem med at opfange trafikken mellem de nævnte devices – dette kan købes i utallige butikker med …. (læs mere her)
Business

Hackerne er 14 gange hurtigere end virksomheder

3. oktober 2019 Lars Bennetzen Business, Nyheder, Nyhedsbrev, Tophistorier
Bryder en hacker igennem virksomhedens gateway, tæller hvert eneste minut. Jo længere tid, det tager at rette op på angrebet, jo større er risikoen for yderligere spredning, skader og i sidste ende økonomiske tab. På trods af dette tager det i gennemsnit tre og halv time fra et e-mail-hackerangreb har fundet sted, til at der sker en modreaktion hos de virksomheder, som manuelt håndterer overvågning og angreb. Det viser en ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, som har scannet i alt 383.790 indbakker på tværs af 654 organisationer. Situationen forværres af, at det typisk ikke tager mere end 16 minutter, før en medarbejder klikker på et ondsindet link. Hackerne vinder på tid Undersøgelsen identificerede omtrent 500.000 ondsindede e-mails, hvor hver enkelt organisation i gennemsnit havde flere end 700 trusler i medarbejdernes indbakker. Undersøgelsen viser også, at det i flere end et ud af ti tilfælde (11 pct.) tog over seks timer, før angrebet blev opdaget og neutraliseret. ”Med det antal e-mail-angreb, der rammer virksomheder hver eneste dag, er det ikke længere muligt at håndtere angrebene manuelt. For det første kræver det alt for mange ressourcer, og for det andet giver tiden mellem angreb og handling hackere en tidsfordel, fordi modtageren når at klikke på et ondsindet link, udlevere følsomme oplysninger eller videresende e-mailen til en kollega,” forklarer Peter Gustafsson, der er nordisk ansvarlig for Barracuda Networks. Truslen bliver stadigt større, og i en nylig advarsel skriver USA’s sikkerhedstjeneste og forbundspoliti FBI, at de såkaldte business e-mail compromises – dvs. e-mail-angreb …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?