Nyheder fra gl. site

Nye opdateringer på vej til Windows 10

Windows 10 er nu installeret på flere end 500 millioner enheder, og med Windows 10 Fall Creators Update får brugerne senere på året glæde af en række spændende tiltag. Her er tre af de vigtigste. Windows Story Remix: Historier fortalt gennem billeder og video Windows 10-brugernes gemte billeder og video kan nu omdannes til spændende fortællinger over et unikt soundtrack eller et særligt tema. Den nye funktion hedder Windows Story Remix, som ved hjælp af kunstig intelligens (AI) kommer med forslag til at skabe og dele visuelle historier. Med Windows Story Remix kan Windows 10-brugere også prøve kræfter med Mixed Reality. Ved at tilføje 3D-objekter til billeder eller videoer – eller tegne på billederne med Windows Ink – kan den virtuelle verden blive en del af den kreative fortælling i Windows Story Remix. Senere på året kan Windows Story Remix hentes som app i Windows Store, når den endelige dato for Windows 10 Fall Creators Update offentliggøres. Ny Windows-oplevelse med Microsoft Graph Microsoft Graph er en cloudbaseret API-funktion, der gør det muligt at tilgå dokumenter og arbejde i disse fra forskellige devices – uanset tid, sted og styresystem. Microsoft Graph forbinder samtaler og indhold via skyen og sikrer som platform, at informationer glider problemfrit mellem Windows, iOS og Android. De væsentligste funktioner ved Microsoft Graph er: En visuel tidslinje, der viser, hvilke filer, apps og websites man tidligere har åbnet. Det skaber overblik. Ved hjælp af Cortana-funktionen Pick Up Where You Left Off kan du hurtigt finde frem til igangværende …. (læs mere her)
dell latitude 7285
Nyheder fra gl. site

Latitude 7285 – Dells nye hybrid laptop med ledningsløs opladning

Det var på årets Dell EMC World i Las Vegas, at Jeremy Burton, Executive VP hos Dell EMC, fremviste deres Latitude 7285, en længe ventet hybrid, der nu er klar til salg. Tech-Test var med til lanceringen, og vi savler stadig, og glæder os til vi kan få denne spændende laptop til test. Det er jo ikke fordi der ikke er hybride laptops på markede i dag, men Dell EMC har alligevel tænkt nyt på flere områder med denne spændende computer. Dels er er den faktisk meget flot designet, den er tynd og elegant, og så slipper du for at have et kabel liggende på dit skrivebord når du skal lade den op. Docken er nemlig bare en plade du lægger laptoppen på, og voila, så går den automatisk i gang med opladningen. Men samtidig så har den også integreret WiDi, trådløs forbindelse til en skærm, så du skal heller ikke have en ledning fra laptop til skærm, for at få billedet op fra den indbyggede skærm til en større og bedre. Om det så nødvendigvis behøver at være en 43” skærm, som den Jeremy Burton demonstrerede laptoppen på er op til diskussion (hvem er det vi forsøger at narre – vi vil også have en 43” skærm…). Skærmen kobler af, og når det sker, forvandler den sig til en elegant tablet, baseret på Windows 10, og går tilbage til laptop-tilstand, når du kobler skærmen på tastaturet igen. Dell EMC fortalte ikke så meget om specifikationerne endnu, men vi ved …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Konkurrence: Beskyt din smartphone med nanotech

Du kender det med statsgaranti godt – din smartphone er ikke ret gammel inden den bliver udsat for de første ridser. Hvis du er heldig så er det ikke på skærmen, men du ved det godt ikke? Det sker før eller siden. Nu giver Tech-Test dig chancen for at beskytte skærmen på din mobil, uden at du skal sætte et cover eller ekstra lag glas på den. Titanium Screen Protector er et usynligt nano-cover, der gør din skærm næsten lige så hård som diamant. Ikke alene bliver din skærm, næsten, umulig at ridse. Den bliver også langt mere modstandsdygtig over for fedtfingre. Her på redaktionen har vi testet Titanium Screen Protector, og er meget begejstrede for det. I testperioden lykkedes det på intet tidspunkt for os at ridse skærmen, og den blev ikke fedtet af vores fingre. Derfor vil vi godt give vores læsere mulighed for at beskytte deres smartphone. Alt du skal gøre er at lægge en kommentar på vores Facebook-side, og skrive hvorfor du godt vil have fat i et eksempel af Titanium Screen Protector. Vinderen får direkte besked. Konkurrencen løber til d. 15. maj kl. 12.00 Præmierne er: 1x Titanium Screen Protector til 4 smartphones 2x Titanium Screen Protector til 2 smartphones 3x Titanium Screen Protector til 1 smartphone
Nyheder fra gl. site

Så er der endnu en buet skærm fra Philips – denne gang på 32”

Ok – 32” er altså en ordentlig moppedreng af en skærm, så mon ikke selv den mest kræsen gamer vil have nok plads nu? 328E8QJAB5, som skærmen fra MMD, der står bag Philipsskærmene, har valt at kalde den omslutter faktisk brugerens synsfelt, så oplevelsen af at være ’i miljøet’ må være enorm. MMD skriver selv, at skærmens størrelse og kurvede form skulle hjælpe på koncentrationsevnen og skabe et bedre fokus på de hurtige opgaver. Det oversætter vi så til ”performe bedre i spil”. Den nyeste skærm er designet til at give brugerne god visningskvalitet til en række af aktiviteter – alt fra rutineopgaver, såsom at maile venner eller tjekke de sociale medier, til aktiviteter hvor visningskvaliteten gør en stor forskel, for eksempel når man ser favoritserien på nettet, eller redigerer videoer inden man poster dem online. Med fuld HD opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, 16:9 format og avanceret vertical alignment (VA) teknologi, lover MMD, at brugerne kan nyde skarpe billeder under enhver aktivitet. Den seneste Ultra Wide-Color teknologi gør det muligt for den 32-tommer store skærm at tilbyde en bred farveskala på 103% på NTSC-skalaen og 126% sRGB (CIE 1931), hvilket gør kvaliteten, farvepræcisionen og reproduktionen endnu bedre og skaber en endnu mere virkelighedsnær visningsoplevelse. Med Adaptive Sync-teknologien, er skærmen sat op til at håndtere hurtige bevægelser og giver en jævn visning uden hakken, forvridninger eller slør ved hurtige bevægelse. Ligesom andre modeller i E-line serien, har 328E8QJAB5 imponerende features og et imponerende udvalg af teknologier, der kan fine-tunes …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny BenQ-skærm fjerner kabelrod på skrivebordet

Den nye skærm fra BenQ, PD2710QC monitor med usb-c dockingstation, er en 27″ QHD-monitor, den har et IPS-panel, der sikrer brede betragtningsvinkler og 100 % dækning af sRGB og Rec. 709 samt specialfunktionerne CAD/CAM, Animation og Darkroom. Den helt store nyhed ligger dog i bunden af skærmen, eller rettere sagt: i foden. “Den moderne designer er både fleksibel og mobil, og med vores nye PD2710QC monitor kan arbejdspladsen også følge med. Monitoren har en diskret, men omfattende dockingstation integreret i foden, og den tilsluttes med et enkelt usb-c kabel til din bærbare computer. Og når vi siger ét kabel, så mener vi det: Forbindelsen understøtter nemlig ikke blot video, lyd og data, men leverer sågar strøm til den bærbare” fortæller Bo Cramér, administrerende direktør for BenQ Nordic AB i en pressemeddelelse. Funktioner i BenQ PD2710QC: 27″ med 2K QHD-opløsning og 100 % dækning af sRGB-farveområdet. Takket være IPS-panelet, har PD2710QC en betragtningvinkel på 178˚ vandret/lodret og dækker farveområderne sRGB og Rec. 709 fuldstændigt. Med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixel, får brugeren desuden 77 % mere arbejdsplads end med Full HD. Den integrerede USB-C dockingstation har 4 x USB 3.1 Gen. 1 (type A) porte, en Ethernet-port, en 3,5-mm lydudgang og en DisplayPort-udgang. Desuden kan usb-c porten levere op til 61 W til den bærbare computer. Fordi PD2710QC understøtter MST-teknologi (multi-stream transport), kan du let serieforbinde op til 4 monitorer via DisplayPort-udgangen i dockingstationen og få al den arbejdsplads, du har brug for. Med funktionerne CAD/CAM, Animation og Darkroom …. (læs mere her)