Samtidig med at Google lancerede deres nyeste smartphone, Pixel 11 Pro, så Pixel Watch 5, deres nye smarte ur, også dagens lys, og jeg har testet det i en periode.
Rent designmæssigt er der ikke den store forskel på sidste års model og så denne version. Jeg kan rigtig godt lide det runde, og meget klassiske, ur-design, og det nye glas sikrer at flere urskiver følger glassets krumning, og det giver en super god effekt.
Pixel Watch 5 er en Google-produkt, og det betyder også at det hænger tæt sammen med Pixel-mobilerne og hele Googles økosystem. Du kan sagtens bruge det sammen med andre Android-ure, men du får en mere integreret oplevelse, hvis du bruger det sammen med Googles egen mobil, specielt Pixel 11, som du kan låse op, med uret.
Men derudover så er der hele AI-delen, for Gemini har – som på Pixel 11 – også holdt indflytning på uret her. Det betyder blandt andet at funktionen At a Glance er kommet ned på dit håndled, hvor du kan få vist forskellige aktuelle informationer, f.eks. billetten til togturen, bordingkort til flyet eller hvor mange skridt du mangler at gå for at nå dit mål.
Der er også kommet en funktion, Raise to Talk, som aktiverer Gemini når du løfter håndleddet, så du f.eks. kan starte en træning automatisk, eller finde oplysninger som din lokale sushi restaurant.
Endelig er der kommet funktionen Proactive Suggestions som f.eks. selv kan finde informationer i din kalender, hvis nogen du snakker med spørger, om I kan holde møde en given dag. Gemini leder din kalender igennem og giver svaret – helt af sig selv.
Der er ingen tvivl om at funktionerne virker, mit problem med dem er, at de kræver en direkte adgang til dine informationer, og ved at lade Gemini lytte med hele tiden og samtidig have adgang til kalender, dokumenter og meget mere, så har du også skabt et hul hvor igennem Gemini kan læse alle dine informationer. Det er ikke noget jeg bryder mig om.
Kendt hardware, ny ydelse
Pixel Wath 5 har Qualcomms Snapdragon W5 Gen 2 Accelerated processoren, og samtidig har den en dual-chip-arkitektur. Så selvom det er bygget på kendt hardware, så betyder den nye arkitektur har mere ram og bedre cpu-ydelse. Dermed skulle hastigheden være 20% hurtigere end tidligere.
Jeg havde intet problem med hastigheden i forgængeren, og jeg må tage Googles ord for at dette ur er hurtigere, jeg har ikke kunne mærke, eller måle det.
Der hvor uret virkelig adskiller sig for forgængere, er et langt mere omfattende sundhedsmonitorering, Uret kan f.eks. registrere din vejrtrækning og ringe til 112, hvis din iltmætning falder til en alt for lav værdi. Uret er også god til at holde øje med din træning, så du let kan logge din aktivitet i fx Google Health. Jeg vil dog sige, at langt hen ad vejen, føler jeg ikke at jeg har fået specielt meget mere i dette ur end jeg havde i forgængeren.
Men hvis du bruger Google Health så har funktionen en god funktion – du kan nemlig bruge uret til at guide dig igennem træninger i fitness centeret. Du kan registrere vægt og gentagelser og alt logges automatisk i app’en.
Google lover at uret er blevet bedre til at registrere søvnen, og jeg synes da også at det er ret god til netop den. Det er altid svært at holde øje med søvn, men jeg synes at den gør det ganske godt.
Bedømmelse
Samlet vurdering 90%

Jeg kan godt lide PIxel Watch 5, men jeg kunne også godt lide forrige version, og jeg synes ikke at der er den store opgradering i forhold til sidste år.
Uret skal dog have ros for det flotte design, en god batterilevetid og god aktivitetstjek og søvnovervågning.
Jeg er dog langt mindre begejstret for de Gemini-funktioner der er flyttet ned på håndleddet – det synes jeg er for meget.
Du kan læse mere om Pixel Watch 5 her.