Guides

GUIDE: Sådan skifter du nemt til en uafhængig password-manager

Vi kender alle rutinen: Du opretter en ny konto, og i samme sekund popper et lille vindue op i hjørnet af skærmen. “Vil du gemme adgangskoden i Google Chrome?” Et enkelt klik, og så behøver du ikke tænke mere over det. Men selvom de indbyggede kodeords-tjenester fra Google, Microsoft og Apple er blevet bedre med årene, er der tungtvejende grunde til, at sikkerhedseksperter og rådgivere inden for digital suverænitet anbefaler, at du skiller din browser og dine adgangskoder ad. I samarbejde med den danske rådgivningsvirksomhed Attitude-IT, der rådgiver virksomheder om digital uafhængighed og sikre alternativer til Big Tech, ser vi her nærmere på, hvorfor du bør droppe browserens indbyggede nøglering – og hvordan du trin for trin flytter dine koder over i en uafhængig løsning som f.eks. Proton Pass. Det er helt naturligt, at vi vælger den nemmeste løsning i en travl hverdag, og browsernes indbyggede kodeordshuskere er designet til at være så gnidningsfrie som muligt. Problemet er bare, at din browser er dit vindue ud mod resten af internettet – og dermed også det sted, der er mest udsat for angreb. At opbevare alle sine adgangskoder direkte i browseren svarer lidt til at opbevare sine mest følsomme papirer lige inden for en ulåst hoveddør. Kenneth Vangborg, direktør og ejer af Attitude-IT 3 grunde til, at browseren er det forkerte pengeskab Når du gemmer dine adgangskoder direkte i Google Chrome, Microsoft Edge eller Apples økosystem, støder du ind i tre grundlæggende problemer: Om Attitude-it Attitude-it er en dansk IT-virksomhed, der …. (læs mere her)
Nyheder

Google lancerer Gemini 4 Argon til komplekse opgaver

Kunstig intelligens får fra i dag en opgradering af evnen til at ræsonnere og analysere store mængder data. Google har netop frigivet Gemini 4 Argon, en ny model udviklet til at knække komplicerede udfordringer inden for særligt kodning, jura, finans og cybersikkerhed. Ifølge tech-giganten har forbedringer i modellens visuelle og multimodale dokumentforståelse sendt den direkte ind på en førsteplads på det såkaldte Vals Index, der måler AI-ydeevne på tværs af de store erhvervsbrancher. Fra måneder til timer I ugerne op til dagens lancering har udvalgte virksomheder og forskere testet modellen i praksis. Det har ifølge Google resulteret i mærkbare tidsbesparelser, hvor komplekst kodearbejde er skåret ned fra flere måneder til væsentligt kortere tid. Også i forskningsverdenen har Gemini 4 Argon gjort sit indtog. Inden for kvanteforskning har modellen allerede været med til at levere nye matematiske løsninger i arbejdet med ren fusion, ligesom den i øjeblikket bliver brugt til avanceret forskning i enzymer. “Gemini 4 Argon viser, at AI reelt har potentiale til at løse væsentlige samfundsudfordringer. Vi kan allerede se forskere og sikkerhedsspecialister bruge Argon til at skubbe til grænserne for cyberforsvar og videnskab. Vi håber, at det kommer til at føre til nye gennembrud og en sikrere digital verden – foruden større produktivitet for helt almindelige borgere og virksomheder”, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark. Gemini 4 Argon rulles i første omgang ud til erhvervskunder, udviklere og brugere med abonnement på Google AI Ultra og Pro via Gemini-appen. Senere på året vil modellen blive tilgængelig for …. (læs mere her)
Gadgets

Google forener smartwatch og aktivitetsarmbånd i Fitbit Edge

Google har lige præsenteret Fitbit Edge, en ny enhed der placerer sig i spændingsfeltet mellem det traditionelle aktivitetsarmbånd og et decideret smartwatch. Enheden er designet som et slankt armbånd med en tykkelse på 11,5 mm, men byder samtidig på en Hybrid OLED-skærm, der er større og mere lysstærk end på tidligere Fitbit-modeller. Brugerfladen er bygget på samme system som Pixel Watch 5 og viser en kombination af urskive og data som skridttal, vejrudsigt og træningsmålinger. Batteritiden er opgivet til op til en uge, og en lynopladning på fem minutter leverer strøm nok til en hel dags brug. Fitbit Edge integrerer med Google Health og måler hjertefrekvens, søvn og menstruationscyklus. Modellen introducerer desuden funktionen Health Guardian, der via biometriske sensorer registrerer ændringer i kroppen som blodtryk og insulinresistens. Søvnanalysefunktionen er opgraderet og kombinerer nu pulsvariation med en dedikeret sensor, der overvåger hudens temperatur i løbet af natten. På træningsfronten understøtter armbåndet over 50 træningsmetoder i den tilhørende app, hvor brugeren kan få vejledning i realtid til at ramme hastighedsmål eller zoner for hjertefrekvens. Fitbit Edge har indbygget GPS til ruteopmåling og et integreret altimeter, der registrerer højdeforskelle under udendørs løb eller trappetræning. Enheden kan derudover automatisk genkende og kategorisere mere end 100 forskellige træningsformer. Ud over sundheds- og træningsfunktionerne byder armbåndet på smartwatch-egenskaber som Google Maps, medieafspilning samt notifikationer om opkald og beskeder. Fitbit Edge kan forudbestilles fra i dag og er på hylderne den 27. oktober. Armbåndet lanceres i fire farver – matsort, poleret sølv, satinpyrit og varmt guld – …. (læs mere her)
Nyheder

Nyt Google-værktøj afslører AI-skabte billeder og videoer

Det bliver stadig sværere at gennemskue, om indhold på nettet er skabt af mennesker eller kunstig intelligens. Som et modsvar udruller Google i dag værktøjet SynthID Detector globalt, hvilket også inkluderer danske brugere. Værktøjet gør det muligt hurtigt at verificere oprindelsen af et billede, en video eller en lydfil. Tjenesten kan genkende AI-genereret indhold skabt af Googles egen Gemini samt materiale fra OpenAI og NVIDIA. Ifølge Google vil værktøjet inden længe også understøtte indhold fra Apple. SynthID Detector bygger videre på vandmærkningsteknologien SynthID, der blev lanceret i 2023. Værktøjet har indtil nu været forbeholdt medievirksomheder og faktatjekkere i en tidlig testversion. Siden den oprindelige lancering er flere end 180 milliarder billeder og videoer samt lydindhold svarende til 240.000 år blevet forsynet med usynlige digitale vandmærker. Meget AI-indhold er i dag så realistisk, at det kan være svært at skelne fra virkeligt materiale. Derfor er det vigtigt at skabe gennemsigtighed og varedeklarering omkring AI-genererede billeder, video og lyd. Lanceringen i dag er et led i vores langsigtede arbejde med at ruste brugere til at afkode det indhold, de støder på online, så de kan træffe mere informerede valg. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Det nye værktøj fungerer som et supplement til de integrerede verificeringsfunktioner, der allerede findes i Googles søgemaskine, Google-appen og Chrome. SynthID Detector er fra i dag gratis tilgængelig på engelsk og kan tilgås direkte i browseren på synthid.com. Brugen af værktøjet kræver, at man logger ind med en konto fra enten Google, Apple eller OpenAI, hvorefter …. (læs mere her)
Nyheder

AI-chatbots begrænser viden og øger risiko for videnskollaps

Hver gang en bruger beder en kunstig intelligens om svar på et spørgsmål, er resultatet et mere ensformigt informationsudvalg, end hvis vedkommende havde brugt en traditionel søgemaskine. Det konkluderer et nyligt offentliggjort studie udført af en række universiteter, anført af Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Forskerne har testet 27 store sprogmodeller fra virksomheder som OpenAI, Meta, Google og Alibaba. Undersøgelsen er baseret på 155 emner og omfatter næsten 70.000.000 udsagn genereret ud fra spørgsmål stillet af rigtige brugere. Resultaterne peger på en tydelig tendens: Selv GPT-5, som ifølge testen leverer de mest varierede svar, giver mindst 18,7% mindre mangfoldig information sammenlignet med Google. Samtlige sprogmodeller, vi har testet, giver brugeren mere ensartet information end en simpel Google-søgning på tværs af alle de emner, vi undersøgte. Folk bliver altså i høj grad eksponeret for den samme information igen og igen. Så AI-chatbots ændrer ikke kun, hvordan vi finder viden, men også hvilken viden vi får adgang til. Dustin Wright, tidligere adjunkt på Datalogisk Institut og nu tilknyttet Aalborg Universitet Den manglende diversitet opstår, fordi modellerne komprimerer enorme tekstmængder og prioriterer de mest dominerende mønstre. Samtidig sorteres afvigende information fra. På sigt peger studiet på risikoen for et decideret videnskollaps, især hvis kommende generationer af kunstig intelligens i stigende grad trænes på tekst, som allerede er skabt af andre AI-modeller. Vi risikerer, at folk bliver eksponeret for færre forskellige perspektiver og et smallere udvalg af viden. Og så kan der opstå en ond cirkel, hvor det mest populære indhold bliver endnu mere …. (læs mere her)