Siden begyndelsen af 2026 har forskere, myndigheder og organisationer haft adgang til den nye open source AI-grundmodel TESSERA. Modellen gør det muligt at overvåge og kortlægge miljøforandringer på tværs af kloden på et detaljeringsniveau, der bryder landoverfladen ned i felter af 10 kvadratmeter.
Udviklingen af TESSERA bliver drevet af Energy & Environment Group ved University of Cambridge. Teknologien bygger på en massiv behandling af data fra Den Europæiske Rumorganisations Sentinel-satellitter i perioden fra 2017 til 2025.
Projektet, der blev indledt i november 2025, er blevet til i samarbejde med cloudvirksomheden Vultr og hardwareproducenten AMD, som har stillet den nødvendige beregningsinfrastruktur til rådighed. Det betyder i praksis, at modellen trænes på Vultrs cloudinfrastruktur ved hjælp af AMD Instinct MI325X-GPU’er og softwareplatformen AMD ROCm. Herved kan systemet effektivt behandle adskillige petabytes af satellitdata.
Formålet med TESSERA er at levere specifikke datakort til primært tre områder. I landbruget skal modellen understøtte præcisionslandbrug ved at overvåge afgrøders sundhed og høstprognoser med en opløsning på 10 meter. Inden for biodiversitet skal systemet kortlægge ændringer i levesteder og arters udbredelse. Endelig skal teknologien bruges til at kortlægge infrastruktur til vedvarende energi, såsom solcelleanlæg og vindmølleparker.
For at sikre den bredest mulige anvendelse har forskergruppen valgt at gøre både datakortene og selve reproducerbare træningspipeline tilgængelige som open source.
Vores mål er at demokratisere adgangen til miljøovervågning af hele kloden. Ved at gøre TESSERAs datakort frit tilgængelige under en open source-licens og offentliggøre hele træningspipelinen sikrer vi, at enhver forsker, myndighed eller organisation i verden kan anvende teknologien til deres specifikke behov inden for naturbeskyttelse.
Anil Madhavapeddy, professor i planetær databehandling ved University of Cambridge.
Hos AMD fremhæver Stephanie Dismore, Senior Vice President for EMEA, betydningen af den tekniske råstyrke bag projektet:
TESSERA viser, hvad der bliver muligt, når forskerhold i verdensklasse kan skalere AI med den rette beregningskraft og et åbent softwarefundament. Ved at køre på Vultrs cloudinfrastruktur, drevet af AMD Instinct MI325X-GPU’er og den åbne softwareplatform AMD ROCm, kan forskerne ved University of Cambridge effektivt behandle petabytes af satellitdata og generere datakort i planetarisk skala, som bidrager til at omsætte miljøobservationer til brugbar viden.
Stephanie Dismore, Senior Vice President for EMEA
Værktøjet forventes at kunne understøtte politiske beslutninger og naturbeskyttelse på globalt plan de kommende år.
Det er kombinationen af Vultrs globale cloudinfrastruktur og AMD’s GPU-teknologi, der gør dette muligt for University of Cambridge. Projektet er et godt eksempel på, hvordan åben og tilgængelig AI-infrastruktur kan understøtte forskning, der gør en reel forskel for vores planet og fremtid.
Kevin Cochrane, marketingdirektør hos Vultr