forskning

Nyheder

Ny AI-model overvåger klodens miljøforandringer i høj opløsning

14. september 2026 Lars Bennetzen
Siden begyndelsen af 2026 har forskere, myndigheder og organisationer haft adgang til den nye open source AI-grundmodel TESSERA. Modellen gør det muligt at overvåge og kortlægge miljøforandringer på tværs af kloden på et detaljeringsniveau, der bryder landoverfladen ned i felter af 10 kvadratmeter. Udviklingen af TESSERA bliver drevet af Energy & Environment Group ved University of Cambridge. Teknologien bygger på en massiv behandling af data fra Den Europæiske Rumorganisations Sentinel-satellitter i perioden fra 2017 til 2025. Projektet, der blev indledt i november 2025, er blevet til i samarbejde med cloudvirksomheden Vultr og hardwareproducenten AMD, som har stillet den nødvendige beregningsinfrastruktur til rådighed. Det betyder i praksis, at modellen trænes på Vultrs cloudinfrastruktur ved hjælp af AMD Instinct MI325X-GPU’er og softwareplatformen AMD ROCm. Herved kan systemet effektivt behandle adskillige petabytes af satellitdata. Formålet med TESSERA er at levere specifikke datakort til primært tre områder. I landbruget skal modellen understøtte præcisionslandbrug ved at overvåge afgrøders sundhed og høstprognoser med en opløsning på 10 meter. Inden for biodiversitet skal systemet kortlægge ændringer i levesteder og arters udbredelse. Endelig skal teknologien bruges til at kortlægge infrastruktur til vedvarende energi, såsom solcelleanlæg og vindmølleparker. For at sikre den bredest mulige anvendelse har forskergruppen valgt at gøre både datakortene og selve reproducerbare træningspipeline tilgængelige som open source. Vores mål er at demokratisere adgangen til miljøovervågning af hele kloden. Ved at gøre TESSERAs datakort frit tilgængelige under en open source-licens og offentliggøre hele træningspipelinen sikrer vi, at enhver forsker, myndighed eller organisation i verden kan anvende teknologien …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kunstig intelligens skal hjælpe med at opspore cancer

2. februar 2022 Lars Bennetzen
Gennem årtier har man baseret opsporing af kræft på kliniske data, screening og på de metoder, som lægevidenskaben arbejder med traditionelt set. Men i en ny og mere digital verden kommer nye værktøjer i brug, og de kan hjælpe både læger og patienter til en bedre, mere sikker, og fokuseret diagnostisk proces I forskningsprojektet, der var et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og SAS institute, var man nysgerrig på, om man hos patienter, der gik til deres praktiserende læge med uspecifikke symptomer, kunne bruge blodprøver, som et ekstra værktøj til at identificere personer med øget risiko for kræft.  Man sammensatte derfor 23 foruddefinerede laboratorieblodprøver i en analytisk profil, der blev introduceret til praktiserende læger. Formålet var at finde ud af, om man med en statistisk analyse, med brug af kunstig intelligens, af disse blodprøver kunne forudsige, om en patient vil få kræft indenfor 90 dage.  Resultaterne af den nye forskning viser, at man kan udvikle en AI-model baseret på laboratorieblodprøver, som er i stand til at give en brugervenlig risikoscore til at forudsige kræft inden for 90 dage. Blodprøver, er nemme at håndtere for de praktiserende læger, hvorfor AI-risikoscoren kan vise sig at være et værdifuldt værktøj i den kliniske beslutningsproces. Den praktiserende læge får hurtigt data retur fra blodprøverne, der understøtter de svar, patienten skal have. fx om en patient har brug for hurtige yderligere undersøgelser ved en høj risiko eller hvis risikoen er lav, at man lige ser tiden …. (læs mere her)
Business

Mere fokus på forksning i kunstig intelligens

16. november 2020 Lars Bennetzen
Mandag den 8. februar 2021 slår Aarhus Universitet officielt dørene op til IbrAIn – et nyt ingeniør- og neurovidenskabeligt forskningscenter, der, som det første i Danmark, har til formål at udvikle nye grænsefladeteknologier til hjernen, styret af ny kunstig intelligens (AI) hardware. Centret bliver en del af det allerede eksisterende forskningsnetværk NeuroCampus Aarhus (NCA), der i dag samler verdensførende forskning i neurovidenskab fra Aarhus Universitet (AU) og Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) ved Aarhus Universitetshospital (AUH). IbrAIn får hjemme i det nyoprettede Institut for Elektro- og Computerteknologi under forskningsgruppen Integrated Nanoelectronics og samler hjerneforskere fra AU og AUH. Centret understøtter Aarhus Universitets strategi og vision om at være internationalt ledende inden for den neurovidenskabelige forskning. IbrAIn-centret giver en stærk strategisk forbindelse mellem universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, og det tekniske fakultet. Det er et perfekt eksempel på AU’s førende, tværfaglige forskning inden for neurovidenskab, og det viser de tekniske videnskaber fra deres bedste side – nemlig, hvordan vi udvikler næstegenerations teknologier i synergi med andre discipliner i vores bestræbelser på at gøre en forskel for samfundet. Eskild Holm Nielsen, dekan for Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet Det nye center bliver ledet af lektor Farshad Moradi, der i dag leder Integrated Nanoelectronics og ICElab, som er forskningsgruppens laboratorium. Gruppen er blandt pionererne inden for design af integrerede kredsløb til biomedicin og udvikler næste generations teknologier til drastisk at mindske energiforbruget til integreret elektronik. Gruppen gennemfører i øjeblikket flere Horizon 2020-finansierede projekter inden for hjerneinspireret databehandling, hukommelsesdesign, biomedicin og energihøstende teknologier. Eksempelvis fører teamet …. (læs mere her)
Business

Huawei investerer i samarbejde med AAU, investerer 35 millioner i forskning

16. marts 2020 Lars Bennetzen
20 forskningsprojekter er det indtil nu blevet til i et tæt samarbejde mellem teknologivirksomheden Huawei og Aalborg Universitet. Og nu er en ny aftale indgået. På den ene side står Huawei med indsigt i telekommunikation fra markeder over hele verden, og på den anden står AAU’s forskere fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Kombinationen af de to parter har vist sig som et perfekt udgangspunkt for at skabe ny viden og teknologiske fremskridt. – Det er en win-win-situation. AAU er et af de ledende universiteter inden for ingeniør-videnskaben, og Huawei er ledende inden for ICT (informations- og kommunikationsteknologi). AAU huser nogle fantastisk dygtige forskere, og der er tillid og plads til, at vi tør udfordre hinanden. Derudover glæder det mig meget, at et samarbejde som vores – mellem industri og universitet – bidrager til, at nyuddannedes kompetencer i stadig højere grad matcher det, der efterspørges ude hos virksomhederne, forklarer Du Zhibin, præsident for Huawei Sweden R&D. Huawei er først med ny teknologi Den seneste udvidelse af samarbejdet sikrer i alt 35 millioner kroner til forskning i informations- og kommunikationsteknologi fordelt over de kommende fem år. For Aalborg Universitet er aftalen en mulighed for at få indblik i den absolut nyeste teknologi. – Det er vigtigt for os, at vi samarbejder med de førende i verden, og det er Huawei. På nogle områder inden for mobilteknologi, for eksempel 5G, er Huawei de første med ny teknologi hver gang, udtaler leder af Institut for …. (læs mere her)