Nyheder fra gl. site

Nu kommer gaming også til ultrabook’en

Det er en ny termisk teknologi fra Acer, AeroBlade, der, kombineret med Nvidias Max-Q-arkitektur, sikrer gaming-performance i ultrabooks. Max-Q er en ny design-tilgang der gør at du kan gøre laptops tyndere, mere stille og hurtigere. Ifølge Acer betyder det, at du nu kan bygge en laptop der er 3 gange tyndere, men som stadig yder op til 3 gange bedre end tidligere generationer. Altså – gaming laptops der er under 2cm tykke, hvilket reelt bringer gaming laptops ned i ultrabook-format. Samtidig har Acer introduceret deres AeroBlade 3D metalblæsere, der øger luftgennemgangen med op til 35%. Med dobbelte AeroBlade 3D blæsere sikres der en ultratynd formfaktor. Acer har så sendt deres Predator Triton 700 på gaden, hvilket er deres flagskibsprodukter i denne kategori i øjeblikket. Den har naturligvis AeroBlade inkluderet. Triton 700 har Nvidia GeForce GTX 1080 som GPU, og en 7. generations Intel Core processor, og et kabinet på kun 18,9mm i aluminium. Den har to NCMe PCI SSD i RAID 0-konfiguration og op til 32GB DDR4 2400MHz-hukommelse. Lige nu kan du ikke få Triton 700, men til august skulle den komme på markedet. Prisen kendes ikke endnu, men jeg tror ikke at den er speciel billig. Du kan se mere om AeroBlade her Du kan læse mere om Q-Max her
Nyheder fra gl. site

Nye operativsystemer fra Apple

To nye operativsystemer fra Apple er på vej. iOS 11 og macOS High Sierra. Vi har tidligere skrevet om, hvad de to operativsystemer kommer til at byde på, men hvorfor vente til efteråret med at få dem ind på dine enheder? Hvis du har modet til det, så kan du allerede nu installere beta-versionen af de to nye operativsystemer, og se hvor langt Apple er kommet med dem. Hvis du gør det – installerer et eller begge beta-versionerne af de nye OS’er, så er der lige et par ting du skal være opmærksom på. Fordi det er en betaversion, så kan du godt regne med at det går ned fra tid til anden. Eller måske ikke virker helt efter hensigten Der vil løbende kommer opdateringer, så du vil ofte komme til at opleve, at din iPad/iPhone eller mac skal opdateres Du skal tage en backup af dine enheder. Der er ingen garantier fra Apple – det er trods alt en beta-version Vi skrev tidligere om, hvad du kan forvente i de nye version af operativsystemerne, og derudover så kan du forvente: iOS 11: Bedre iPad-funktioner til multitasking, en ny brugertilpasset dock, Filer app og mere integration af Apple Pencil Professionale Fotos- og Kamera-funktioner, herunder en ny Loop og Bounce-effekt til Live Fotos, der skaber kontinuerte videoløkker, og Long Exposure der fanger tid og bevægelse Siris nye mandlige og kvindelige stemmer, og mere intelligens, baseret på personlig brug af Safari, Nyheder, Mail, Beskeder og mere: Ny App Store-oplevelse, der gør det …. (læs mere her)