Nyheder fra gl. site

Arlo klar med video-dørklokke

Vi kender bedst Arlo fra deres overvågningssystemer (der forresten er geniale, se fx her.), men nu er de så også klar med en videodørklokker – som vi forresten har ventet på et stykke tid. Men nu er den her altså, Arlo Video Doorbell, og den bruger et 1:1 størrelsesforhold, hvilket skulle give et unikt billede, optimeret til din smartphone, og det skulle angiveligt giver dig 25% større synsfelt i forhold til andre videodørklokker. Blandt andet skulle du kunne se hele personen, ikke bare overkroppen, og dermed også om der eventuelt ligger pakker foran din dør. Synsvinklen er på 180 grader, og der er naturligvis nattesyn i Arlo Video Doorbell. Arlo kan også optage hvad der sker, hvilket dog kræver et abonnement. Det gode er, at der medfølger et års optagelser, når du køber et Arlo-produkt. Der er masser af andre spændende ting ved Arlos nye produkt, men de fleste kender vi allerede fra deres andre produkter, men jeg kan da lige nævne ting som genkendelse af bestemte personer, og at den også kan se forskel på mennesker og dyr. Arlo Video Doorbell får en pris på omkring 1.590 kroner, og er i handlen nu.
Nyheder fra gl. site

Hackere ’ansøger om job’ via e-mail

Check Point Software Technologies, viser i deres seneste rapport en række ondsindede dokumenter, som hackere vedhæfter i en jobansøgningsmail og maskerer som et CV. Ofrene narres til at opgive bankkoder, hvilket gør det muligt for hackere at foretage ulovlige økonomiske transaktioner fra offerets enhed. De seneste par måneder er antallet af ondsindede dokumenter i CV-format fordoblet, hvor 1 ud af hver 450 identificerede dokumenter er relateret til et CV. Inficerer med Zloader – en bank malware De falske og ondsindede CV’er, der er vedhæftet i Microsoft Excel-format, sendes via e-mail med emnefelter såsom: “Applying for a job” eller “Regarding job”. Når ofrene åbner de vedhæftede filer, bliver de bedt om at “aktivere indhold”. Efter aktivering bliver offerets enhed inficeret med den berygtede ZLoader-malware, en bank malware, designet til at stjæle legitimationsoplysninger og andre private oplysninger fra brugere af målrettede finansielle institutioner. Malwaren kan også stjæle adgangskoder og cookies, der er gemt i offerets webbrowsere. Med den stjålne information i hånden kan malwaren tillade hackerne at oprette forbindelse til offerets system og foretage ulovlige økonomiske transaktioner fra bankbrugerens legitime enhed. Coronavirus åbner nye angrebsveje Ifølge beskæftigelsesministeriet, har vi i Danmark 176.271 ledige pr. 4. juni – en stigning på 44.397 fra og med 9. marts. Og i USA, hvor denne type angreb er set hyppigst, har mere end 40 millioner amerikanere meldt sig som ledige, ifølge CNN. 1 ud af 4 amerikanere har i løbet af pandemien meldt sig ledige – den højeste arbejdsløshed siden den store depression i 1930’erne. Den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lenovos nyeste laptops er både lette og superfleksible

Fleksibilitet og mulighed for multitasking er essentielt i dag både i vores arbejdsliv og privat – og de nye laptops fra Lenovo, Yoga Duet 7i og IdeaPad Duet 3i, er gode bud på, hvordan den ged skal barberes. Der er tale om to 2-i-1-computere med Windows 10, LTE-understøttelse og muligheden for en intelligent pen, som gør det nemt at multitaske. Lenovo Yoga Duet 7i Lenovo Yoga Duet 7i er den første Yoga-pc, hvor du kan adskille skærm og tastatur. Med et støtteben på skærmens bagside og et bagbelyst Bluetooth-tastatur kan du indstille betragtningsvinkel og arbejdsstilling sådan, at du kan arbejde behageligt på farten, for Yoga Duet 7i kan fås med LTE/4G-dækning. Sikkerheden har Lenovo også tænkt over. Det infrarøde webkamera understøtter Windows Hello, så du kan logge hurtigt og sikkert ind med ansigtsgenkendelse, og med Glance fra Mirametrix kan du forhindre, at nysgerrige sidemænd kan kigge dig over skulderen og se, hvad der sker på skærmen. Teknologien sætter også videoer på pause, hvis du bevæger dig væk fra skærmen, og gør det muligt at flytte indhold fra Yoga Duet i7 til en tilsluttet skærm bare ved at dreje hovedet. Den 1,16 kg lette 2-i-1-pc kommer i flere forskellige konfigurationer. Du kan få den med op til en 10. generations Intel Core i7-processor, op til 16 GB hukommelse og op til 1 TB SSD. Touch-skærmen måler 13 tommer og byder på et billede i 2K-opløsning med 100 procent sRGB. Med hjælp fra kunstig intelligens kan Yoga Duet 7i forlænge batteritiden med …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: De smarte ure er blevet smartere

Smarte ure er blevet hverdagsting for de fleste af os, og der findes rigtig mange forskellige på markedet. Jeg har testet to af de nyeste ure på markedet, og både Active 2 fra Samsung og Watch GT 2e fra Huawei formår at imponere mig på flere områder. Men der er også områder, hvor det ikke står helt så godt til. Designet Begge ure er udformet som traditionelle ure. Men hvor Active 2 virker robust og meget klassisk, så er der lidt mere plastik over Watch GT2. Man kan naturligvis argumentere med, at Watch GT 2e kan tages med ud og svømme – og det skal du ikke med Active 2 – men jeg savner stadig lidt mere robust design. Active 2 er også tyndere og lidt mindre i skiven, alt sammen noget der er med til at give det et lidt mere elegant udseende. Begge har eksterne knapper til betjening, og de fungere rigtig godt uden at være irriterende store. Til begge ure kan du hente en række urskiver i de shops der hører til uret, og det er naturligvis en smagssag hvad du foretrækker. Jeg fandt de urskiver jeg bedst kunne lide hos Samsung, men der er klart nogle meget flotte urskiver hos Huawei også. Batterilevetiden Her er der ingen tvivl om, at Huaweis smarte ur slår Samsungs ditto med flere længder. Med lidt god vilje kunne jeg strække batterilevetiden på Active 2 til to fulde dage, mens GT 2e blot skulle i opladeren en gang om ugen, eller …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

LGs 48’’ OLED CX lille, men fedt tv

Ligesom de større modeller har det nye LG OLED 48 CX de samme niveauer af sort og andre farver, der giver tv’et sin den kendte LG-billedkvalitet. Tv’et har en pixeltæthed der er den samme som i et 8K-tv på 96’’. Den nye skærmstørrelse giver desuden gamere mulighed for at anvende tv’et som billedskærm til PC-spil. Kombinationen af det OLED-billede, den lave latenstid, hurtige svartid og understøttelse af NVIDIA G-SYNC, gør LG OLED 48 CX til en fed gaming-skærm. Ligesom de øvrige OLEDs fra årets line-up kommer 48’’-tv’et med HDR Gaming Interest Groups (HGiG) HDR gaming-profil, som giver den bedst mulige grafik til konsolspil med HDR-support. LG OLED 48 CX understøtter desuden en stor mængde HDR-formater såsom HDR10 og Dolby Vision med op til 120 billeder per sekund til 4K-materiale. Dette format anvender funktioner i HDMI-specifikationer såsom auto low mode (ALLM), enhanced audio return channel (eARC) samt variable refresh rate (VRR). Med HMDI VRR understøtter LGs nye OLED 48 CX et bedt udvalg af enheder til spil – eksempelvis konsoler og grafikkort på PC-enheder. Endvidere tilbyder LG OLED 48 CX en oplevelse i særklasse med LG’s AI Acoustic Turning samt understøttelsen af Dolby Atmos. Tv’et understøtter også BT Surround, dermed kan du tilslutte Bluetooth højtalere fra LG og skabe virtuelt 4.0-surround sound fra to-kanal lyd. LG OLED 48 CX kan købes i Europa og Asien i juni og i Nordamerika samt andre vigtige markeder kort derefter. Prisen for LG OLED 48 CX vil ved lanceringen ligge på ca. 11.990 kr.