Nyheder fra gl. site

OnePlus Pad – ikke en billig tablet

OnePlus startede deres liv som teknologiproducent med at lave produkter, læs smartphones, der ikke måtte koste ret meget, men stadig være spækket med det nyeste og bedste. Det spor har OnePlus længe været på vej væk fra, med mobiler der let placerer sig i den dyre ende af spektret. Nu har de så offentliggjort priser på deres nyeste produkt, tabletten OnePlus Pad, samt tilbehør til den. OnePlus Pad, der kommer med 8GB hukommelse og 128GB lager, samt understøttelse for 5G, får en pris på 3.999 kroner, hvilket placerer den – prismæssigt set – et godt stykke oppe ad prisstigen. For 4.000 kroner kan du få nogle af topmodellerne fra Apple og Samsung, og du skal ikke kigge længe rundt blandt tabletmarkedet, for at finde tablets der koster markant mindre. Tabletten kan dog sagtens være pengene værd, det må en kommende test vise (tabletten er på vej til testbænken her på redaktionen). Samtidig har OnePlus fortalt, hvad tilbehøret til kommer til at koste. Deres OnePlus Magnetic Keyboard får en pris på 1.159 kroner, OnePlus Stylo-penne kommer til at koste 769 kroner, OnePlus Folio Case coveret får en pris på 549 kroner og hurtigopladeren, OnePlus 80W Supervooc kommer til at koste 309 kroner. Så hvis du skal have det hele, skal du ud og finde 6.785 kroner, hvilket er en pæn slat penge. Jeg glæder mig til at se om OnePlus Pad er pengene værd.
Nyheder fra gl. site

TT0032: Kildekritik

Det fjerde indslag i denne podcast om kommunikation har fokus på kildekritik. Alt for mange mennesker tror på hvad de læser, og det kaster rigtig meget kommunikativ grus i maskinen. Det giver en udfordring for alt kommunikation, og derfor er det ekstra vigtigt at være helt sikre på, at hvad der bliver sendt ud, faktisk også er sandt. Hvad er din erfaring? Har du også problemer med at tro på, hvad du læser, husker du selv at tjekke det du læser, og kan det du skriver holde til en gang kildekritik?
Nyheder fra gl. site

Ny motorola edge 40 pro får opdateret design og bedre ydeevne

Den nye edge 40 pro har fået buede kanter for at opnå både bedre komfort og bedre symmetri. Skærmen er kantløs, og Motorola for tæller at der er en fingeraftryksafvisende belægning på fronten og antirefleks på bagsiden. Den nye smartphone er beskyttet af Corning Gorilla Glass Vuctus, hvilket skulle give bedre beskyttelse mod ridser, skarpe genstande og fald. Den har fået en tynd, præcisionsskåret aluminiumsramme, og kamerahuset er har fået et nyt, firkantet, design, som dog stadig skulle passe ind i mobilens overordnede design. Motorola edge 40 pro har fået IP68-certificering, hvilket betyder at den kan ligge på 1,5 meters dybde (i ferskvand) i op til 30 minutter, så skulle du tabe den ned i håndvasken – eller lignende – så burde den overleve. Skærmen er en 6,67″ FHD+ pOLED-skærm med en opdateringshastighed på 165Hz, så gameren skulle føle sig godt betjent her. Det er den nye processor, Snapdragon 8 Gen 2, der driver mobilen, og det skulle give 35% bedre cpu-ydelse, 25% bedre gpu-ydelse og 40€ større strømeffektivitet end forgængeren fra producenten. edge 40 pro er udstyret med LPDDR5X RAM og UFS 4.0, hvilket skulle være den meste avancerede generation af hukommelse og lagring. Herudover hat den 256GB indbygget lagerplads, hvilket burde være nok til de fleste. Den er udstyret med et højopløseligt triple-kamerasystem. Hovedkameraet er på 50MP og udstyret med optisk billedstabilisering, og så har den et 50MP ultravidvinkels-kamera med Macro Vision og et 12MP 2x teleportrætkamera. På forsiden har Motorola forsynet denne smartphone med et 60MP-kamera, der …. (læs mere her)
Kamera og video

Canon sender supertele-zoomobjektiv på gaden

RF 100-300mm F2.8L IS USM har et superkompakt design og er det letteste zoomobjektiv i sin klasse på 2,59 kg – kun 190 g tungere end det faste EF 300mm f/2.8L IS II USM-objektiv – så brugeren får al den fleksibilitet, der er forbundet med en zoom kombineret med et førsteklasses objektivs ydeevne. Den kompakte størrelse og ydeevne er blevet gjort mulig takket være RF-fatningen i hjertet af EOS R-systemet. Denne fatning gør det muligt for objektivet at opretholde en konstant fast blænde på f/2.8 i hele zoomområdet, samtidig med at det giver lynhurtig og præcis autofokus og sporing. RF 1.4x-extenderen er fuldt kompatibel med udvalget af Canon RF-extendere og kan bruges i hele zoomområdet til at skabe et 140-420mm F4-objektiv, mens RF 2x-forlængeren kan bruges til at skabe et 200-600mm F5.6-objektiv. Dette gør RF 100-300mm F2.8L IS USM oplagt til sports-, nyheds- og naturfotografer, der ønsker at undgå at skifte mellem objektiver under en optagelse. Som det første Canon-superteleobjektiv nogensinde med en Dual Nano USM-motor sikrer RF 100-300mm F2.8L IS USM fokusering med høj hastighed og den højeste billedkvalitet i hele zoomområdet, da to fokusgrupper styres uafhængigt. Brugen af ét fluorit-objektiv og fire UD-objektiver korrigerer kromatisk aberration, hvilket giver utroligt skarpe billeder med minimal farvesløring, mens et glasstøbt asfærisk objektiv anvendes til at sikre høj opløsning fra midten til kanten af billedet. RF 100-300mm F2.8L IS USM’s vigtigste funktioner:
Nyhedsbrev

TEST: iO 10 – tandbørsten med smarte funktioner

Jeg er stor fan af elektriske tandbørster. For mig sikrer de en markant bedre rengøring af mine tænder, hvilket min tandlæge gerne skriver under på. Jeg var derfor ret spændt på at teste den nyeste Oral-B i10, der skulle indeholde en smart-oplader, og have fået opgraderet programmerne og følerne. Af udseende ligner Oral-B iO10 sin forgænger (du kan læse min test af den her), og den bruger heldigvis samme børstehoved, hvilket jeg er glad for – så skal jeg ikke ud og købe nye, men kan bruge dem jeg har liggende i skuffen. Jeg er glad for at Oral-B har beholdt designet, for det fungerede rigtig godt. Displayet der byder dig godmorgen eller godaften med et smil, virker måske lidt overflødigt, men det er faktisk meget rart. Tandbørsten ligger også stadig rigtig godt i hånden, den belægning Oral-B benytter gør at den er let at holde på og manøvrere med, også hvis dine hænder er våde. Den smarte teknologi Oral-B havde indført tilbage i Series 6, er blevet videreudviklet i denne, og selvom jeg har hørt tale om kunstig intelligens i denne sammenhæng, så det ikke helt der vi er. Oral-B kalder det for iOSense, hvilket peger på at den kan fornemme hvad du laver og give dig respons her på det. Indbyggede programmer Men iO 10 har en række programmer indbygget der hjælper dig med at få den optimale tandbørstning. Du kan blandt andet vælge daglig tandbørstning, skånsom rensning af tænderne, super-skånsom rensning, intens rensning, gør tænderne hvide, pleje …. (læs mere her)