OnePlus Pad – ikke en billig tablet

OnePlus har sat pris på deres nye tablet, og tilbehør, og selvom den bliver ikke ligefremt en billig tablet at få med hjem

OnePlus Pad. Foto: OnePlus

OnePlus startede deres liv som teknologiproducent med at lave produkter, læs smartphones, der ikke måtte koste ret meget, men stadig være spækket med det nyeste og bedste.

Det spor har OnePlus længe været på vej væk fra, med mobiler der let placerer sig i den dyre ende af spektret. Nu har de så offentliggjort priser på deres nyeste produkt, tabletten OnePlus Pad, samt tilbehør til den.

OnePlus Pad, der kommer med 8GB hukommelse og 128GB lager, samt understøttelse for 5G, får en pris på 3.999 kroner, hvilket placerer den – prismæssigt set – et godt stykke oppe ad prisstigen. For 4.000 kroner kan du få nogle af topmodellerne fra Apple og Samsung, og du skal ikke kigge længe rundt blandt tabletmarkedet, for at finde tablets der koster markant mindre.

Tabletten kan dog sagtens være pengene værd, det må en kommende test vise (tabletten er på vej til testbænken her på redaktionen).

Samtidig har OnePlus fortalt, hvad tilbehøret til kommer til at koste. Deres OnePlus Magnetic Keyboard får en pris på 1.159 kroner, OnePlus Stylo-penne kommer til at koste 769 kroner, OnePlus Folio Case coveret får en pris på 549 kroner og hurtigopladeren, OnePlus 80W Supervooc kommer til at koste 309 kroner.

Så hvis du skal have det hele, skal du ud og finde 6.785 kroner, hvilket er en pæn slat penge.

Jeg glæder mig til at se om OnePlus Pad er pengene værd.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.