Nyhedsbrev

TEST: Gamerheadsettet GXT 415B har store problemer med diskanten

Ofte tester jeg headset der koster på den anden side af 1.000 kroner, og når det kommer til gamingheadsets, så kan prisen godt snige sig over i nærheden af, og over, 2.000 kroner. Men det nye headset fra Trust har en pris der ligger på omkring 150 kroner, så naturligvis var jeg klar over, at jeg ikke kunne forvente samme niveau som de største og dyreste headsets. Jeg vil da også gerne starte med at give Trust roser for designet, jeg er nemlig rigtig glad for at det absolut ikke ligner et gaming-headset. Mange headsets har skrigende farver og RGB-lys, men det er der ikke på dette headset. Det har et design med afrundede kanter og en mikrofonarm der kan slås ud og væk efter behov. Det er heller ikke så tosset når det kommer til komforten. Ørekopperne er store og dækker ørerne fint, og ørepuderne er bløde nok til at det er behageligt at have headsettet på gennem en gaming-session. Men jeg oplevede dog, at headsettet blev ubehageligt at have på efter en times tid. det blev varmt og ørekopperne pressede mine brillestænger ind i hovedet på mig. Men en times tid var det ok at have på. Jeg har også et andet problem med GXT 415B, nemlig kablet. Det er som sådan fint nok at det er et kablet headset, og hvis du sidder tæt på din konsol eller pc/mac er det heller ikke noget problem. Men kablet er bare ikke ret langt, og det er især et …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Roborock robotter imponerer med støvsugning og gulvvask

Ved første øjekast ligner de to støvsugerrobotter fra Roborock alle andre på markdet. Det er runde, de har sensorer over alt og den samme toplåge til at tømme støvbeholderen med. Men så stopper lighederne, for mig altså, også. For begge robotter har en ret stor basestation, og her blive robotternes støvbeholder automatisk tømt, så du slipper for det. De to robotter jeg har haft kørende er Roborock Q5 Pro+ og Roborock Q Revo. Den første betegner producenten selv som en ‘entry’-model mens den sidste er en topmodel, der da også har et par funktioner som du ikke finder hos Q5 Pro+. Jeg skal lige starte med at sige, at Q5 Pro+ også findes i en Pro-version (uden +), som ikke har automatisk tømning i basestationen. Jeg vil også godt lige sige med det samme, at Q Revo ikke alene støvsuger, den vasker også gulv. Mere om det lige om lidt. Let at komme i gang De første roser skal lyde til udpakning og opsætning af de to robotstøvsugere. Selvom det er store enheder – basen fylder ret meget i højden – så er det let at komme i gang. Det er minimalt hvor meget du skal samle før du er i gang, og vejledningen er trykt på et stort papstykke der dækker toppen af kassen. Den fungerer samtidig som udpakningsvejledning. Med robotterne sat på plads i stuen, var næste trin at forbinde dem til app’en, og det gik ligeledes let og hurtigt. Robotterne blev hurtigt fundet og koblet på husets …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fritz! Repeater 6000 gør det let at forlænge netværket

Antallet af enheder i hjemmet der skal på det trådløse netværk stiger for os alle. Men det er ikke kun indendørs vi har gadgets der skal på nettet, vi har stadig flere og flere enheder udenfor der også skal på nettet. Det gælder alt lige fra overvågningskameraer, udendørs vejrstationer til lys og biler. Derfor kan det, fra tid til anden, være nødvendigt at forlænge husets netværk, for hånden på hjertet – husets router kan sjældent når langt nok. Jeg har testet Fritz! Repeater 6000, der netop er tænkt til det job, og udover at den kan forlænge netværket på den traditionelle måde – som en extender – så kan den også indgå i det mesh stadig flere af os bruger. Jeg testede routeren i et netværk der i forvejen var sat op med en Fritz! router jeg tidligere har testet. AVM, der står bag routeren, skriver godt nok at den også kan fungere i andre netværk, men jeg ville give den de bedste muligheder, og letteste opsætning, derfor blev den testet i et Fritz!-netværk. Selve opsætningen går næsten skræmmende let. Repeateren tilsluttes strøm, og når den er færdig med at boote, klikker man blot på knappen ‘Connect’ på repeateren og derefter på samme knap på Fritz! routeren. Der går ikke længe, så er der dannet forbindelse mellem de to, og nu kan repeateren så flyttes til det sted i huset, hvor den giver bedst mening at have stående. Her har AVM gjort det let, for en funktion i den tilhørende …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Motorola edge 40 – fed, lækker og prisvenlig smartphone

Indrømmet – jeg er ikke altid specielt begejstret for billige smartphones, ofte har de et dårligt design, er fremstillet af dårlige materialer og kameraet halter som oftest bagefter. Men Motorola har længe forbedret deres prisvenlige smartphone ud fra teorien om, at en god smartphone ikke skal koste kassen. Motorola edge 40 hører til blandt nogle af de helt nye mobiler de har lanceret gennem de sidste par år, og i min test har den formået at imponere på rigtig mange måder. Noget af det første der er åbenlyst ved mobilen er designet. Den kommer i forskellige meget flotte pantonefarver, og selvom den har en skærm på 6,55″ er den super elegant. Den er ikke mere end 7,58mm tyk, og det er tydeligt når du tager den i hånden. Den store skærm på trods, virker mobilen elegant og lækker, og jeg vil påstå at alle let kan bruge den, uanset størrelsen på deres hånd. Jeg kan rigtig godt lide at skærmen går ud over siderne på mobilen, og at der næsten ingen kant er i top eller bund af fronten på mobilen. Et virkelig lækkert design, der dog har et enkelt problem. Volumenknapper og tænd/sluk-knapperne sidder på samme side og tæt på hinanden. Det gør, at hvis du vil tage skærmbilleder, hvor du skal klikke på volumen ned og tænd/sluk på samme tid, så står du og fumler for at ramme de to knapper. En mindre ting, men dog en irriterende ting. Når jeg nu er i gang med at rose …. (læs mere her)
Gadgets

Nyt harddiskværktøj fra Sandberg

Det kan være kompliceret skulle få data ud fra en harddisk eller SSD. Det vil normalt kræve at den bliver monteret i en computer, og med laptoppen som det foretrukne arbejdsredskab kan det være sin sag at klare den operation. Men nu har danske Sandberg lanceret et værktøj der kan hjælpe til med det, nemlig deres USB 3.2 Cloner and Dock for M2 + NVMe + SATA – en dejligt mundret navn ikke sandt. Men det er faktisk en rigtig spændende gadget. Ved at montere den i en usb-a- eller usb-c-port, kan man tilslutte forskellige diske direkte i Cloneren, uden brug af skruetrækkere, uden at skulle skille kabinettet på computeren ad og uden at skulle ind i indmaden af din computer. Der kan tilsluttes to diske samtidig i Cloneren, og hvis du samtidig tilslutter den til en computer kan du både læse og skrive fra begge enheder, fortæller Sandberg i deres pressemeddelelse. Hvis du omvendt ikke tilslutter den til en computer, kan den bruges – via et indbygget cloningsprogram – at lave en komplet kopi af indholdet fra den ene disk til den anden. Den understøtter 2,5″ og 3,5″ SATA harddiske og SSD’er, samt NVMe, M.2 og M Key. Den kan også tilkobles en mobil eller tablet via usb-c, og derved få adgang til indholdet på en harddisk herfra. I teorien kan der opnås overførselshastigheder på op til 10Gbps, men igen – det er klart teoretiske hastigheder.