Editors choice

TEST: Fed lyd i den lille tablet, Lenovo Tab Plus

Lenovo er ikke nogen ny dreng i klassen når det kommer til tablets, og det ses tydeligt på den nye Tab Plus. De siger selv at den er en underholdningstablet med fokus på at levere en virkelig god lydoplevelse. Det betyder blandt andet at Lenovo har udstyret den med et højttalersystem fra JBL, der består af otte HiFi-højttalere (herunder fire matrix-diskanthøjttalere og fire afbalancerede bashøjttalere fordelt på fire højttalerenheder med en samlet volumen på 22cc, som Lenovo selv skriver). Så jeg var ret spændt på at teste den lille tablet. Og nu skriver jeg lille – men det er i virkeligheden ikke helt sandt. Den er på 11,5″, hvilket faktisk er en fin størrelse. Inden vi kommer til lyden, og skærmen. Så vil jeg godt lige kaste et blik på designet. For her har Lenovo lavet en enkelt lille firnurlighed som jeg virkelig godt kan lide. Tab Plus har nemlig indbygget et støtteben – eller en stander om du vil – på bagsiden. Det betyder at det er let at placere den i præcist den vinkle du gerne vil når du f.eks. ser film på den – uden du behøver spekulere på at investere i et etui eller cover til den. Fed lille detalje. Herudover er Tab Plus en anelse tykkere i bunden (når den står i bredformat naturligvis), og det er her højttalersystemet er placeret. Jeg troede umiddelbart ikke jeg ville kunne lide det design, men faktisk formår Lenovo at få det til at fungere – det ser rigtig …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Trust Gaming skærer gennem støjen med kompakt GXT 234 Yunix USB-gamingmikrofon

Trust Gaming har lige lanceret USB-mikrofonen GXT 234 Yunix. Den kompakte mikrofon er ideel til streaming, indholdsskabelse eller afslappet gaming og forbedrer spiloplevelsen, uanset om den er tilsluttet en PC, PlayStation eller Mac. RGB-belysningen fra den slanke ring rundt om foden skiller sig ud og tilfører et ekstra farveboost i ethvert gamerværelse. Selvom Yunix er lille, sammenlignet med andre USB-mikrofoner, er den overraskende kraftfuld, og med sin ultrakompakte størrelse blokerer den ikke gamerens udsyn eller kommer i vejen, hvilket gør den ideel til alle streamere, indholdsskabere og podcastere, der arbejder med et mindre setup. Mikrofonen findes i sort, hvid og lilla, og den flerfarvede RGB-belysning hele vejen rundt om mikrofonens fod tilfører ekstra dynamik og æstetik til omgivelserne. Kardioid-mikrofonen giver med sin retningsbestemte nyrekarakteristik og indbyggede popfilter krystalklar lyd, og Yunix opfanger stemmen, præcis som den skal høres. Mikrofonen giver med sin alsidige og justerbar vinkling alle gamere, streamere og podcastere mulighed for at finde den rigtige optageretning, og en praktisk mute-knap og hovedtelefonudgang giver fleksibilitet i placering og anvendelse. Den lette tilslutning via USB-indgangen giver lynhurtigt brugerne mulighed for komme i gang med at chatte eller skabe indhold, uanset om du tilslutter den en konsol eller computer. Trust GXT 234 Yunix USB-gamingmikrofon er tilgængelig i Booster Black, Winning White eller Playful Purple med en vejledende udsalgspris på 299 kroner. Den eksklusive Amazon-udgave, Yami USB-gamingmikrofon, fås i Booster Black eller Winning White.
Nyhedsbrev

PM: mophie lancerer ny trådløs Qi2 ladestander

Pressemeddelelse fra mophie Nu lancerer mophie sin Qi2-certificerede snap+ 3-i-1 trådløse ladestander. Ladestanderen leverer op til 15 watt hurtig opladningseffekt til MagSafe- og Qi2-certificerede telefoner. Den justerbare plade holder telefonen magnetisk på plads. Dette muliggør både liggende og stående opladning for at tilpasse sig behovene, uanset om det er for at se en video eller foretage et videoopkald. Derudover tilbyder mophie snap+ 3-i-1 en hurtig og effektiv opladning til Apple Watch med op til 7,5 watt effekt. Til AirPods er der en særskilt opladningsplads, der leverer op til 5 watt. Dette gør det nemt at holde enhederne fuldt opladet uden at skulle håndtere flere opladningskabler. Egenskaber Pris og tilgængelighed Den nye mophie snap+ 3-in-1 wireless charge stand er tilgængelig nu på ZAGG.com samt hos forhandlere som f.eks. Elgiganten og Cdon. Den anbefalede butikspris er 1190 kroner.
Nyhedsbrev

TEST: Megaboom 4 – mobil højttaler med fin omend ikke imponerende lyd

Ultimate Ears har rigtig mange højttalere i deres portefølje, et par af dem finder vi i Boom-serien, og den jeg har haft Megaboom 4 til test her på redaktionen. Højttaleren er en fin opgradering i forhold til forgængeren, men det er småting der er sket – de store revolutioner lader vente på sig. Ikke mindst kunne jeg godt have brugt at der blev arbejdet lidt mere på lyden. Den er ikke dårlig, men den imponerer heller ikke. Hvis jeg starter med at kigge på designet, så har Ultimate Ears gjort højttaleren lidt mere stilren. Den har stadig et cylindrisk design – men er samtidig blevet mere stringent i udseendet – hvilket jeg rigtig godt kan lide. Højttaleren er blevet mere elegant at se på, og det betyder at det er lettere at lade den står i stuen eller på kontoret, uden den ser malplaceret ud. Den er dejlig flad i top og bund, og i toppen er der tre knapper, to små, hvor den ene tænder og slukker højttaleren og den anden tænder for bluetooth-parring. Den sidste knap starter og stopper musikken, eller besvarer et opkald, hvis du gerne vil det. Men samme knap – der er større end de andre og som sidder i midten – kan også programmeres til f.eks. at starte en playliste fra din smartphone. Endelig er der de vanlige knapper på selve cylinderen, et stort plus og minus, der bruges til at skrue op og ned for lyden med. Jeg har altid godt kunne lide …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: OnePlus klar med ny version af deres foldbare smartphone

Pressemeddelelse fra OnePlus Årets foldbare 2023 – nye forbedringer og funktioner Ifølge Thor Gøtz, landechef hos OnePlus, fortsætter den nye model med at bygge videre på succesen fra sidste års OnePlus Open, der blev anerkendt som ‘Årets Foldbare Mobil’ i 2023. OnePlus Open er et fremragende eksempel på vores konstante udvikling og innovation. Siden lanceringen af den første model sidste år har vi modtaget omfattende ros og anerkendelse, både globalt og her i Danmark. Med den nye OnePlus Open Apex Edition har vi derfor lagt vægt på at løfte brugeroplevelsen yderligere ved at forbedre både lagerkapacitet, sikkerhed og introducere nye AI-billedredigeringsfunktioner. Thor Gøtz, landechef for OnePlus OnePlus Open Apex Edition kommer nu med 16 GB LPDDR5X RAM og 1 TB UFS 4.0 ROM, hvilket giver brugerne mere plads og bedre ydelse til multitasking og lagring af data. Sikkerhedschippen, certificeret med CC EAL5+, tilbyder avanceret beskyttelse af personlige oplysninger. Eksklusivt design i samarbejde med Hasselblad Den nye Crimson Shadow-farve er inspireret af Hasselblads 503CW 60 Years Victor Red Edition og kombinerer en dybrød nuance med subtile metalliske detaljer. OnePlus Open Apex Edition er udstyret med et premium vegansk lædercover, et diamantlignende mønster samt en iøjnefaldende orange Alert Slider. Samarbejdet mellem Hasselblad og OnePlus er en ægte synergi. At se, hvordan OnePlus har integreret vores kameraer i deres nyeste produkter, føles som at åbne en længe ventet gave. Hasselblad 503CW 60 Years Victor Red Edition er en sand klassiker med sine ikoniske bordeaux-røde læderdetaljer, der står i smuk kontrast til de elegante, …. (læs mere her)