Multimedia-NAS fra QNAP har fået 4K-egenskaber

TS-251D er en multimedia-NAS med Intel dual-core-processor, som både understøtter 4K-transcoding og -streaming

TS-251D er blandt andet udstyret med QNAP’s fotoalbum, QuMagie, som via intelligent billedgenkendelse selv kan gruppere dine fotos i mapper. TS-251D kan både håndtere 4K-transcoding samt -streaming, hvilket er det perfekte fundament for et fremtidssikret mediecenter.

NAS’en er udstyret med en Intel Celeron J4005 dual-core 2,0GHz processor (turbohastighed op til 2,7GHz), op til 8 gigabyte DDR4 RAM, en Gigabit LAN-port og understøttelse af SATA 6Gbps-diske. TS-251D har stabile læse/skrive-hastigheder, og Intels AES-NI 256 hardwareaccelereret kryptering sikrer dine personlige filer på NAS’en. TS-251D understøtter også snapshot-backups, så du hurtigt og let kan genskabe data, skulle du miste dine data eller blive udsat for et ransomware-angreb.

PCIe-slot til udvidelser

Med NAS-serverens indbyggede PCIe-slot kan du udvide dens funktionalitet. Du kan eksempelvis opnå bedre hastigheder ved at isætte et QNAP QXG-10GbE/5GbE-netværkskort sammen med dine eksisterende CAT 5-kabler.

Et QM2-kort kan installeres for at understøtte M.2 SSD-caching og 10GbE-forbindelse, du kan tilføje et QNAP QWA-AC2600 trådløst netværkskort for en trådløs backup- og multimedialøsning, eller du kan tilføje et USB 3.1 Gen 2 (10 Gbps)-kort for at øge antallet af USB-porte. 

NAS’ens App Center byder på en lang række af brugbare apps og værktøjer, heriblandt QmailAgent til at håndtere flere email-konti, Notes Station 3, en platform til arbejde i grupper og teams, Qfiling til automatisering af workflows og Qsirch til hurtig filsøgning på NAS’en. 

Du kan desuden hente en række multimedia-apps såsom Cinema28 og Qmedia, der giver dig mulighed for at benytte forskellige streamingprotokoller, og Multimedia Console samler alle QTS multimedia-applikationer under én app. Du kan også bruge QNAP’s RM-IR004 fjernbetjening til at styre dine 

Nøglespecifikationer for de nye modeller:

  • TS-251D-2G:  Intel Celeron J4005 dual-core 2,0GHz processor (turbohastighed op til 2,7 GHz) med 2GB RAM (1 x 2GB)
  • TS-251D-4G: Intel Celeron J4005 dual-core 2,0GHz processor (turbohastighed op til 2,7 GHz) med 4GB RAM (1 x 4GB)
  • Fælles specifikationer: Dual-channel DDR4 SODIMM RAM-slots (kan opgraderes af brugeren til maksimalt 8GB); hot-swappable 2.5/3.5-tommer SATA 6Gbps HDD/SSD-porte; 1 x PCIe Gen 2.0 x4-slot; 1 x Gigabit LAN-port; 1 x HDMI version 2.0 (op til 4K UHD-opløsning); 2 x USB 3.0 Type-A-porte, 3 x USB 2.0 Type-A-porte; 1 x knap til omgående kopiering af USB-enhed; IR-sensor.

Pris og tilgængelighed

QNAP TS-251D-2G og TS-251D-4G kan købes i Danmark fra april til vejledende priser på hhv. 2.500 og 2.900 kroner inklusive moms. 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?