Gadgets

TEST: Ergonomien stadig i top hos Ergo K860

Jeg har skrevet det før og jeg gentager det lige igen – der er to essentielle input-enheder til din computer, dit tastatur og din mus, og når man som jeg skriver i timevis hver eneste dag er tastaturet klart det vigtigste af de to. Jeg har i flere år brugt tastaturet Ergo K860 fra Logitech, og faktisk har jeg brugt det så meget at de fleste taster er slidt så meget at jeg ikke kan se hvad der står på dem længere. Jeg har derfor anskaffet mig en ny version af tastaturet, og tænkte at det fortjente endnu en anmeldelse for at se om det stadig er fedt, selv efter 4 år. Du kan forresten læse den gamle anmeldelse her. Selvom tastaturet er nyt, så er der ingen designændringer på det. Det har samme svungne design, der er stadig en håndledsstøtte indbygget og tasterne er stadig placeret i en vinkel der passer med det svungne design. Det er super fedt at mærke, hvordan hænderne bare lægger sig naturligt på tastaturet, og hvordan jeg ikke skal flytte eller vride i hænderne for at nå samtlige taster. For fire år siden skrev jeg: “Når først du har vænnet dig til at skrive på det, så er det næsten umuligt at gå tilbage til et traditionelt tastatur.” Det står jeg ved den dag i dag – det er en super fed følelse at arbejde på K860, men det er stadig også et krav at du kan skrive 10-fingersystem, for ellers så er det …. (læs mere her)
Gadgets

Ny e-læser fra Boox kombinerer Android og stylus

E-læser-producenten Boox har i dag lanceret anden generation af deres kompakte model, Go 6. Enheden byder på en seks tommer stor ePaper-skærm med en opløsning på 300 PPI og vejer omkring 160 gram, hvilket placerer den i den lette ende af markedet. Bagsiden af den nye model har fået et redesign med taktile riller, der ifølge producenten er inspireret af en rejsekuffert. Skærmen er monokrom og refleksionsfri med et indbygget, justerbart frontlys til brug i mørke omgivelser. Gennem læseappen NeoReader kan brugeren tilpasse skrifttyper og marginer, samt skifte mellem lys og mørk visning. En af de væsentligste opdateringer i den nye generation er, at Go 6 (Gen II) kører på et åbent Android-operativsystem og har Google Play Store integreret fra start. Det giver brugerne mulighed for at installere tredjepartsapps til e-bøger, lydbøger og nyhedsmedier direkte på enheden. Modellen understøtter nu desuden brug af en pen, specifikt Boox’ egen InkSense Plus-stylus. Dermed kan skærmen bruges til at overstrege tekst, skrive noter i margenen af digitale bøger eller benytte den indbyggede Notes-app til håndskrevne lister og idéer. Boox Go 6 (Gen II) fås i farverne Plum, Stone, Shell og Custard. Enheden kan købes hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 1.399 kr. Tekniske specifikationer
Gadgets

Sandberg lancerer nu tre nye powerbanks med SemiSolidState-teknologi

SolidState-batterier har længe været udpeget som arvtageren for de traditionelle lithium-ion-batterier på grund af løfter om højere sikkerhed og en bedre energitæthed. Udfordringen har hidtil været høje produktionsomkostninger, hvilket indtil videre har holdt teknologien væk fra de fleste forbrugerprodukter. Nu forsøger Sandberg at lukke hullet mellem de to generationer af batterier. Virksomheden sender i denne uge en ny serie af powerbanks ud i detailhandlen, som bygger på overgangsteknologien SemiSolidState. I praksis betyder brugen af semi-solid battericeller, at mængden af flydende elektrolyt i batteriet reduceres markant. Ifølge producenten resulterer det i et produkt, der er mere stabilt og sikkert i brug sammenlignet med konventionelle batteriløsninger. Fokus på den daglige opladning Den nye serie består af tre forskellige modeller, der primært henvender sig til hverdagsbrug. Teknologien leveres i tre kapaciteter på henholdsvis 5.000 mAh, 10.000 mAh og 20.000 mAh. Uanset batterikapacitet understøtter enhederne op til 20W opladning via USB-C, hvilket sikrer effektiv strøm til alt fra smartphones til tablets og andet udstyr. Samtlige modeller er desuden udstyret med et indbygget display, der viser det aktuelle batteriniveau for brugeren. Vi ser SemiSolidState som det rigtige valg lige nu. Fuld SolidState er spændende, men stadig ikke bredt tilgængelig i denne produktkategori. Med de nye SemiSolidState powerbanks kan vi give brugerne en mere moderne batteriteknologi allerede i dag – i produkter, der stadig er praktiske, prisstærke og nemme at bruge. Jesper Erik Raun, der er produktkoordinator hos Sandberg A/S De nye SemiSolidState-strømbanke kan købes i butikkerne nu og sælges som standard med fem års garanti.
Gadgets

Philips Skylight trækker dagslys og D-vitamin indendørs

Vi tilbringer en massiv del af vores tid inden døre, og det kan ifølge en ny hollandsk undersøgelse mærkes på energiniveauet. Her svarer 89 % af de adspurgte, at de har mere overskud, når de får tilstrækkeligt dagslys, mens 58 % direkte føler, at de opholder sig for meget indendørs. Den problemstilling forsøger belysningsvirksomheden Signify nu at gøre op med via deres nye serie af loftslamper, Philips Skylight, der lander i handlen her i begyndelsen af juli. Lampen er designet som et slankt loftsarmatur, der skal give illusionen af et regulært ovenlysvindue. Ved at integrere virksomhedens såkaldte NatureConnect-teknologi forsøger man at efterligne det naturlige dagslys’ lysstyrke og dybde. Samtidig sørger en indbygget døgnrytme-funktion for at justere belysningen i løbet af dagen, så brugeren får et køligere, blåt lys i arbejdstimerne og varmere nuancer mod aftenen. Lys har altid handlet om mere end blot belysning. I 135 år har vi løbende udviklet måden, lys kan forbedre menneskers hverdag på – fra elektrisk lys til LED og nu videre mod løsninger, der understøtter trivsel, komfort og den måde, vi oplever vores hjem på. Når mennesker tilbringer mere tid indendørs, giver det anledning til at gentænke, hvilken rolle belysning kan spille i forhold til at skabe forbindelse til dagslysets naturlige rytmer. Skylight er et skridt i den retning. Hellen van der Plas, Global Business Leader Philips LED hos Signify Lysterapi i loftet Ud over standardmodellerne lancerer Signify også varianten Philips Skylight VitaUp. Denne topmodel er udstyret med et integreret UV-B-modul, som ifølge producenten …. (læs mere her)
Gadgets

NAVEE klar med tre nye el-løbehjul til hverdagen

Kravene til elektriske løbehjul vokser i takt med, at de bliver en fast del af bybilledet og den daglige transport. Det handler ikke længere kun om den hurtige tur til stationen, men også om stabilitet, komfort og tilstrækkelig batterikapacitet. I slutningen af sidste uge præsenterede producenten NAVEE tre nye modeller ved begivenheden The Aurora i Sverige, som forsøger at imødekomme disse behov. Robust model til det nordiske vejr Modellen NT3 Pro er udviklet specifikt til ruter med skiftende og ujævnt underlag. Køretøjet har en frihøjde på 150 mm, brede 11” dæk samt affjedring på både for- og bagaksel for at absorbere stød fra brosten, grus og kantsten. Med en vægt på 24,9 kilo og en rammelængde på 1200 mm er den designet til at kunne transporteres i elevatorer eller trapper. Sikkerheden håndteres af en dobbelt skivebremse, elektronisk bremsehjælp på baghjulet samt et Traction Control System, der skal forbedre grebet på glatte overflader. Modellen har en IPX6-klassificering mod kraftig regn. Den yder en nominel motoreffekt på 500W (maksimalt 1200W), klarer stigninger på op til 24% og har en maksimal belastning på 150 kilo. Rækkevidden opgives til op til 70 kilometer ved en hastighed på 15 km/t. Fokus på de lange distancer Hvis behovet snarere er lange pendlerture uden hyppige opladninger, peger producenten på UT3 Max. Dette el-løbehjul leverer op til 90 kilometer på en enkelt opladning. Det gør den relevant for brugere, der vil bruge el-løbehjulet som en fast del af den daglige transport – også på ruter, hvor batterikapacitet og …. (læs mere her)