Nyheder

iPhone 16e, har lynhurtig chip og lang batterilevetid

iPhone 16e er udstyret med den nye A18-chip, samt det nye modem, Apple C1, der er udviklet specielt til iPhone. Den nye mobil er også bygget specielt til Apple Intelligence – som dog stadig ikke virker i lille Danmark – så den del må vi afvente lidt endnu. Men når den kommer, er der angiveligt en del at se frem til. Herudover er iPhone 16e udstyret med et 48MP Fusion-kamera, der har en integreret 2x tele-funktion hvilket, ifølge Apple, skulle være som at have to kameraer i et. Apple har designet deres nyeste smartphone til at overholde IP68, hvilket gør den stænk-, vand- og støvafvisende. Den har en forside i Ceramic Shield, der skulle gøre glasset utrolig stærkt. Skærmen er en 6,1″ Super Retina XDR-skærm med OLED-teknologi, og naturligvis er skærmen kant-til-kant. Apple selv oplyser at batterilevetiden er op til seks timer længere end iPhone 11, og 12 timere længere end alle generationer af iPhone SE. A18-chippen skulle sikre en god og stabil ydeevne og være med til at gøre iPhone 16e ekstra energieffektiv. Cpu’en er en 6-kernet processor med op til 80x så meget kraft som A13 Bionic-chippen vi kender fra iPhone 11. Det nye modem, C1, lover en hurtig og stabil 5G-mobilforbindelse og er samtidig meget energiefefktiv. Hvis vi lige vender blikket tilbage mod kameraet, så optager det videoer i 4K med Dolby Vision op til 60 billeder i sekundet. Mobilen optager video med rumlig lyd, hvilket specielt vil kunne mærkes, og høres, i AirPods, Vision Pro eller …. (læs mere her)
Business

Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug

Under morgenens tandbørstning, gennem dagens måltider og selv i soveværelset er skærmen en konstant del af vores liv. Med en ny dataspækket analyse leverer Deloitte et screenshot af skandinaviske forbrugermønstre inden for teknologi, medier og telekommunikation. Rådgivning- og revisionsvirksomheden har analyseret danskernes forbrugsmønstre inden for skærmbrug, streaming, sociale medier, generativ AI, nyhedstjenester samt digitale betalinger. Smartphones er blevet en uadskillelig del af vores liv, og vi tilbringer stadig mere tid foran skærmene. Selvom der er tegn på, at vi er opmærksomme på et muligt overforbrug, ser det ikke ud til at begrænse vores vaner. Selv stramme budgetter sætter ikke en stopper for, hvor meget vi streamer, og det fører til en stigende skærmtid på tværs af alle aldersgrupper. Frederik Behnk fra Deloitte. Teknologien er altid med os Fire ud af fem danskere logger ind på sociale medier hver dag. Knap halvdelen (49%) af de danske respondenter bruger op til to timer dagligt på disse platforme, 21% bruger under en time, og 8% mere end fire timer. Samlet set bruger danskerne længere på sociale medier i dag end de gjorde for bare to år siden. Samtidig viser årets statistikker, at 58% af danskerne mener, de generelt bruger for meget tid på deres smartphones. Sociale medier udgør en væsentlig del af skærmforbruget, men smartphones bruges også til andre aktiviteter som spil, streaming, nyheder og navigation. Årsagen til dette overforbrug kan tilskrives et konstant behov for at være forbundet. Flere og flere fortæller, at de bruger deres smartphones under måltiderne, og nu melder …. (læs mere her)
Nyheder

Google Maps har været danskernes vejviser i 20 år i dag

Fysiske kort er for længst forsvundet fra handskerummet. Også printede rutebeskrivelser er pensioneret som hjælpemiddel, når danskere skal finde vej.  Begge er erstattet af digitale navigationstjenester som Google Maps, der i denne uge fejrer 20 års jubilæum. Siden lanceringen i 2005 har Maps udviklet sig fra en browserbaseret korttjeneste til navigation i realtid, 3D og stemmekommandoer på tværs af computere, telefoner og direkte i biler. Hver måned vejleder Maps to milliarder mennesker med at finde vej til fods på cykel, med offentlig transport eller i bil. Det lader sig blandt andet gøre takket være 100 millioner daglige opdateringer af kortet – lige fra anmeldelser af museer til aktuelt vejarbejde. Lige fra fødslen har Maps haft til formål at hjælpe mennesker med at komme fra A til B. Og navigationen for bilister, cyklister og fodgængere er i dag nemmere end nogensinde før. I stigende grad er det også blevet et redskab til at opleve nye steder og på den måde udforske og genopdage verden. Det er kun muligt, fordi så mange mennesker bidrager og dermed også hjælper hinanden. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.  I alt har flere end 500 millioner mennesker i tidens løb bidraget med billeder, anmeldelser og trafikale opdateringer. Millioner af bidrag fra brugere Google Maps rummer i dag langt mere end blot navigation. Kortet viser blandt andet også lokale attraktioner, nærliggende ladestandere til elbiler og tankstationers aktuelle benzinpriser. Derudover opdaterer Google løbende Maps med nye, større funktioner. Det gælder eksempelvis brændstofbesparende ruter, som blev lanceret i 2022. I forbindelse med …. (læs mere her)
Gadgets

Sandberg lancerer biometrisk webcam

Et webcam er ved at være en nødvendighed. Vi bruger det til møder og så bruges det – ikke mindst af Windows – som login til computeren. Nu er danske Sandberg så klar med et lille webcam der kan bruges til begge dele – altså både til ansigtsgenkendelse og som et mere traditionelt webcam. Sandberg selv fortæller at kameraet arbejder i Full-HD-opløsning og har automatisk lysregulering hvilket skulle sikre at billedet altid er godt. Selve ansigtsgenkendelsen bygger på en kombination af RGB-kameraet og et ekstra infrarødt kamera. Derved dannes der et 3D-bilelde af ansigtet og det skulle så igen gør identifikationen af personen meget sikker og god. Det skulle gøre kameraet velegnet til Windows Hello, så du kan logge på din laptop uden brug af tastaturet eller kode. Kameraet er udstyret med 85o optik og indbygget mikrofon, så du ikke skal finde en sådan til dine videomøder. Kameraet får en pris på 449 kroner når det rammer markedet i løbet af den kommende uge.
Gadgets til hjemmet

Husqvarna efterlyser verdens ældste robotplæneklipper

Robotplæneklippere er ikke længere noget nyt i de danske hjem, eller rettere på de danske plæner. De små hjælpere i haven har faktisk 30 år på bagen, eller rettere det har en af de største producenter af disse robotter, Husqvarna. I den anledning er de gået i gang med at lede efter den ældste robotplæneklipper, og der er pæne præmiere på spil for de tre der kan levere den ældste robotplæneklipper til Husqvarna. Det er naturligvis ikke en hvilken som helst robot de leder efter, den skal – ikke overraskende – komme fra Husqvarna. Herudover skal være i nogenlunde stand og fungere i mindst 10 sekunder. Det skal man vise i en video, der viser at den helt uden hjælp kan køre i de 10 sekunder. Hvis du mener at du har sådan en sag stående – eller måske kørende – så skal du optage en video af robotten, og indsende grundlæggende oplysninger om robotten, købsår, model osv. Informationerne sendes fra husqvarna.com/30year. De tre præmier i konkurrencen er: