Sandberg lancerer biometrisk webcam

Det nye Face-ID Webcam Mini fra Sandberg er både kompakt og billigt

Foto: Sandberg

Et webcam er ved at være en nødvendighed. Vi bruger det til møder og så bruges det – ikke mindst af Windows – som login til computeren. Nu er danske Sandberg så klar med et lille webcam der kan bruges til begge dele – altså både til ansigtsgenkendelse og som et mere traditionelt webcam.

Sandberg selv fortæller at kameraet arbejder i Full-HD-opløsning og har automatisk lysregulering hvilket skulle sikre at billedet altid er godt.

Selve ansigtsgenkendelsen bygger på en kombination af RGB-kameraet og et ekstra infrarødt kamera. Derved dannes der et 3D-bilelde af ansigtet og det skulle så igen gør identifikationen af personen meget sikker og god.

Det skulle gøre kameraet velegnet til Windows Hello, så du kan logge på din laptop uden brug af tastaturet eller kode.

Kameraet er udstyret med 85o optik og indbygget mikrofon, så du ikke skal finde en sådan til dine videomøder.

Kameraet får en pris på 449 kroner når det rammer markedet i løbet af den kommende uge.