Nyheder fra gl. site

Flere og mere avancerede DDoS-angreb

Hvor DDoS-angreb tidligere handlede om at skade en virksomhed eller organisation ved at overbelaste og dermed lægge fx hjemmesider, mailservere eller routere ned, så kræver hackerne i dag en løsesum for at stoppe angrebet. En anden udbredt metode er at bruge DDoS-angreb som afledningsmanøvre, der holder it-afdelingerne beskæftiget, mens angriberne arbejder med ransomware eller forsøger at stjæle data. Virksomheder kan i dag være tilbøjelige til at have et for snævert fokus på en type angreb. Men desværre er virkeligheden langt mere kompleks, og det er nødvendigt at arbejde med flere parallelle trusler – og ‘gamle’ angrebsmetoder kan især komme tilbage i ny forklædning. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Kræver ikke et stort botnet De såkaldte Black Storm-angreb er særligt farlige for teleudbydere. Denne type angreb kræver ikke, at angriberen bruger et stort botnet, og de er derfor relativt lette at udføre. I et Black Storm-angreb sender angriberen UDP-forespørgsler (User Datagram Protocol) til mange enheder og servere i et netværk. Anmodningen er “spoofed”, dvs. forklædt, og den ser ud, som om den kommer fra andre enheder på det samme netværk. Black Storm-angreb udløser en slags sneboldeffekt, som med en storm af intern datatrafik hurtigt kan slå en teleudbyder ud. Selv om metoden indtil videre kun er blevet beskrevet i forsøg, bør virksomhederne være forberedt på, at angriberne kan slå til i virkeligheden. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Sundhedssektoren er også et mål. I kølvandet på pandemien har den øgede brug af hjemmearbejde og online tjenester til booking …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Avanceret kontroller til flysimulator kommer til Danmark

Jeg kan godt lide at flyve en tur i MS Flight Simulator, men jeg bliver også ofte frustreret over at bruge tastatur og mus for at klare alle opgaverne – det er hverken naturligt eller let. Men nu er det så håb forude, for Turtle Beach har lige lanceret deres yderst avancerede kontroller, der nærmest kan forvandle din computer til et cockpit. Kontrolleren kommer med både ret, højderor, gashåndtag og meget mere, og så kan det programmeres, så det passer til lige den flytype du vælger at flyve. Du kan se deres reklamevideo herunder. Kontrolleren ser ret stor ud, men den indeholder også alle de ting du skal bruge for at have en god tur i dit favoritfly. Der er dedikerede trimhjul der kan bruges som fx gashåndtag, der er et ret der kan dreje op til 180 grader og der er indbygget et audio-jack-stik, så du kan få de nødvendige lyde direkte fra rettet ind i øret. Turtle Beach lover at de har udviklet denne kontroller så den er solid og robust og tåler lidt af hvert når du er ude og flyve. Der er et avanceret statusindikatorpanel der giver dig alle de nødvendige informationer og tilbagemeldinger fra programmer som MS Flight Simulator, og så er der placeret både knapper og små joysticks på rettets håndtag, hvilket giver dig kontrol over højderor direkte fra tommelfingrene. VelocityOne Flight har en pris på ca 380 Euro, men er udsolgt i øjeblikket. Turtle Beach lover dog at der hurtigt vil komme flere …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Telenor klar med højhastighedsinternet

Telenor har indgået en aftale med Fibia, der giver Telenor mulighed for at tilbyde lynhurtige fiberforbindelser til alle husstande, som har adgang til Fibias net. Den tekniske sammenkobling af de to selskabers systemer er nu på plads, og fra i dag kan kunder hos Telenor således bestille fiber på Fibias net hos Telenor til 349 kr. for 1.000 Mbit og 319 kr. for 500 Mbit. På Sjælland er det 330.000 husstande, der får mulighed for at få Telenor Maxspeed med hastigheder på op til 1.000 Mbit/s. I Østjylland er ca. 179.000 adresser omfattet. På telenor.dk/maxspeed kan man tjekke, om man kan få MaxSpeed på sin adresse. Aftalen mellem Fibia og Telenor gælder 509.000 adresser og vil løbende blive udvidet i takt med, at Fibia får rullet fiber ud til flere adresser. De første 315.000 adresser bliver åbnet i dag og resten kommer løbende over de næste måneder. På telenor.dk/maxspeed kan man tjekke, om man kan få MaxSpeed på sin adresse.
Nyheder fra gl. site

Hackere stjæler kryptovaluta ved hjælp af Google-annoncer

I løbet af den forrige weekend opdagede Check Point Research at cyberkriminelle stjal kryptovaluta til en værdi af mere end 3,2 millioner kroner. De cyberkriminelle havde held med at få adgang til brugernes krypto-wallet, hvor valutaen bliver opbevaret, ved at annoncerer via Google Ads, hvor de udgav sig for at være populære krypto-platforme som f.eks. Phantom App, MetaMask and Pancake Swap. Når en bruger klikkede på annoncen, blev de lokket til at udleverer deres password til deres personlige krypto-wallet, hvorefter de kriminelle havde frit spil til at stjæle brugernes kryptovaluta. “Historisk set har de cyberkriminelle benyttet sig af emails til denne type af phishing, men det lader til, at de nu i højere grad benytter annoncer på Google til at lokke intetanende brugere i fælden. Det er tilsyneladende en ret effektiv måde, da de kriminelle stjal for flere millioner kroner af kryptovaluta på blot få dage. Derfor forventer jeg heller ikke, at det er en tendens, der stopper, men tværtimod bliver mere udbredt. Den nye tendens understreger også, at cyberkriminelle altid finder nye måder at stjæle data og penge. Vi opfordrer derfor alle personer og virksomheder, der har kryptovaluta, til være opmærksomme på url’en i deres browser, når de tilgår krypto-platforme, og helt undgår at klikke på annoncer, der handler om kryptovaluta. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark
Nyheder fra gl. site

Videomøder effektive og antisociale på samme tid

Når danskerne bliver bedt om at sammenligne videomøder med fysiske møder, hvor alle mødedeltagerne sidder i det samme rum, så svarer næsten halvdelen (45%), at det er nemmere at gøre møderne korte og effektive, når de deltager i et videomøde. Samtidig svarer tre ud af fem danskere (60%), at interaktionen med de andre mødedeltagere, fx i form af spontane diskussioner, bliver mere udfordrende ved videomøder fremfor ved fysiske møder. Undersøgelsen viser, at videomøder har gjort vores arbejdsdag mere effektiv, struktureret og punktlig. Udover at det er blevet lettere at gøre møderne korte og effektive, så er det også blevet lettere at komme til tiden til et møde (39%) samt at holde sig til dagsordenen (38%), hvorimod kun knap hver ottende (13%) oplever, at det er sværere i et videomøde. Ifølge undersøgelsen tyder det også på, at deltagerne på videomødet har svært ved at holde fokus på mødet – hele 43 procent oplyser, at de multi-tasker og arbejder med andre opgaver, samtidig med at de deltager i videomødet. Det fremgår ikke, hvad der får mødedeltagerne til at kaste sig over andre opgaver undervejs, men hele 42 procent oplyser, at de har irriteret sig over eget eller andres udstyr, fx mikrofon, video eller headset. Vi ved, at vi opnår den største koncentration og det største engagement fra mødedeltagerne, når der er styr på alt det tekniske – dvs. at mikrofonerne leverer sublim lyd af høj kvalitet, at videoen viser hele rummet og dermed alle mødedeltagere, samt at internetforbindelsen er pålidelig og stabil. …. (læs mere her)