Editors choice

TEST: Bastard

Jeg er god til at genkende dyr, men jeg er tydeligvis ikke specielt god til at gennemskue, hvilke to dyrearter der er sat sammen til et fantasidyr. Det er ellers lige hvad der meningen i Bastard. Her får hver spiller – op til 4 – en plade med billeder af eksisterende dyreracer på og to brikker der kan bruges til at markere ens gæt med. Så bliver der ellers vendt et kort der viser et fantasidyr, der er sammensat af 2 dyr, og nu skal man så skynde sig, for den der først gætter hvilke 2 dyr der er brugt til at fremstille fantasidyret af, sætter fingere på kortet og hvis svaret er rigtigt, så har man vundet. Det er overraskende så svært det spil er. Ikke fordi det nødvendigvis er svært at gætte at det er en elefant og en giraf der er brugt, men lige at finde de to dyr på ens plade før ens modspillere gætter det. Det er værd lige at være opmærksom på, at selvom man har de samme dyr på ens plader, så er de placeret forskelligt, så kan kan ikke (og skal naturligvis heller ikke), se hvad de andre har valgt ved at se positionen på pladen. Spillet kan være stressende men også rigtig sjovt, og alle kan være med. Danspil selv siger fra 6 år og op, og det passer nok ganske fint. Der er dog en ting jeg savner i spillet, og det er flere ‘svar-plader’. For specielt børn husker hurtigt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ubongo 3D

Jeg er ikke god til at se rumlige figurer eller mønstre, men det er min datter og min kone, og i Ubongo 3D har jeg fået så mange læstelige bank jeg ikke før kan huske at have tabt så mange gange i et spil. Men det gør ikke spillet mindre sjovt, for det har virkelig været det fedeste familiespil jeg længe har prøvet. Spillet, der kan spilles fra 1 til fire spillere, er både simpelt og kompliceret på samme tid. Hver spiller får en række kort, og på hvert kort er der trykt en figur. Den figur skal så dækkes helt af et udvalg af rumlige figurer – minder mest af alt om 3D-Tetrisfigurer – uden at gå over en højde på 2, og der er intet der må stikke udenfor. Virker det let? Det er det absolut ikke. Men skulle det alligevel være let, så fortvivl ikke, for spillet kommer med fire forskellige sværhedsgrader. Og det fede her er at hver spiller kan have sin egen sværhedsgrad. Personligt spiller jeg på letteste niveau, mens min kone og datter skal udfordres lidt mere. Hvert kort har kun en figur, men alt efter sværhedsgraden, op til 6 forskellige kombinationer af brikker man skal bruge til at dække figuren med (det slår man om med en terning i starten af spillet). Spillet er på tid, den der først får lavet sin figur har vundet omgangen, og det gør det ikke mindre stressende. Netop den finte med at man kan vælge forskellige sværhedsgrader …. (læs mere her)
Business

Derfor svinger trusselsvurderinger mere end vejrudsigten

Den digitale verden er i konstant forandring, og det betyder, at trusselsbilledet udvikler sig lynhurtigt. Nye sårbarheder opdages dagligt, malware-varianter dukker konstant op, og de cyberkriminelle bliver stadig mere sofistikerede. Derfor er det ofte langt mere kompliceret at komme med præcise og entydige forudsigelser om fremtidens trusler end at komme med en præcis vejrudsigt for vejret i næste uge. Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Han forklarer, at det vigtigt at have for øje, at der også kan være store forskelle i den metodik, der bruges, og ikke mindst på det datagrundlag, der bruges til at forsøge at forudsige trusselsbilledet med. Sikkerhedsfirmaer og -analytikere bruger forskellige kilder til at indsamle data med, og det kan være alt lige fra åbne kilder, private databaser, egne sensornetværk og feeds fra organisationer rundt om i verden. Når det så kommer til selve analysen, så kan det også variere meget, hvilke metoder der bruges. Det kan være alt lige fra simple statistiske modeller til avancerede algoritmer, der anvendes, og det kan give en stor forskel i det trusselsbillede, der ses. Og så skal vi ikke glemme, at sikkerhedsfirmaer og -analytikere kan have forskellige fokusområder, såsom brancher, geografiske regioner eller typer af trusler, de primært beskæftiger sig med. Her har vi ofte en stor kilde til forskel i resultater. Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Endelig spiller subjektive vurderinger en stor rolle, for sikkerhedseksperter er også mennesker, og deres erfaringer, intuition og personlige præferencer vil også påvirke deres konklusioner. Men derfor kan vi altså ikke …. (læs mere her)
Nyheder

Gemini 2.0 – næste skridt indenfor AI-modeller

Google løfter nu sløret for en ny version af sin generative AI-model Gemini. Det sker i form af 2.0-versionen, som er et markant skridt fremad inden for AI og en opgradering sammenlignet med den eksisterende udgave, Gemini 1.5. På kort sigt får brugere et smugkig via en chatoptimeret version af Gemini 2.0, som allerede nu kan tilvælges i chatbotten. Den nye version svarer dobbelt så hurtigt som forgængeren og er på en række punkter bedre – om end det fortsat er en testversion. Brugere af Gemini Advanced får nu adgang til funktionen ‘Deep Research’, som bruger AI til at udforske komplekse emner på dine vegne og give dig resultater i en omfattende, men letlæselig rapport – som din personlige research-assistent. Det viser, hvordan sætter dig i stand til at tackle komplekse opgaver på meget kort tid. Læs mere om Deep Research her. Gemini 2.0 er imidlertid også bemærkelsesværdig, fordi den baner vej for en række af de AI-udviklingsprojekter, Google arbejder på – og som flere såkaldte trusted testers nu får adgang til. Her er, hvad der er på vej på lidt længere sigt: Project Astra Project Astra, som man fik et smugkig på ved Googles udviklerkonference I/O, er en prototype på en universel AI-assistent, der kan hjælpe med opgaver i dagligdagen – på både en sikker og etisk forsvarlig vis. Assistenten kan gennem kamera og mikrofon forstå, hvad der sker, hvor brugeren befinder sig, fx skærpet vejvisning gennem Google Maps. Læs og se mere om Project Astra her. Project Mariner Project Mariner …. (læs mere her)
Nyheder

Pas på – brændeovne kan give kulilteforgiftning, husk en kuliltealarm…

Tal fra Danmarks Statistik (2023) viser, at antallet af boliger med brændeovne og lignende brændeinstallationer er faldet med 13% fra 2021 til 2023, men i samme periode er forbruget af brænde steget med 8% – højst sandsynligt som resultat af de seneste års høje gas- og elpriser. Men de skjulte omkostninger er langt større end først antaget, for når kulde og økonomiske hensyn får os til at tænde op i brændeovnen, stiger faren for kulilteforgiftning. Den livsfarlige gas er både usynlig og lugtfri, og den er derfor svær at opdage, hvis ikke man kender symptomerne forårsaget af gassen. En undersøgelse udført på vegne af Netatmo fra 2022 viser, at hver femte adspurgte dansker (18%) ikke gør. F.eks. tror hele 34% fejlagtigt, at hoste er et symptom på kulilteforgiftning. Det manglende kendskab til symptomerne på kulilteforgiftning kan have fatale konsekvenser, da gassen hurtigt optages gennem lungerne og kan forårsage alvorlige skader på både hjerte og hjerne. Med de nyligt varslede energistigninger til januar tyder intet på, at danskernes forbrug af brænde vil falde i vintermånederne. Før man atter tænder op for brændeovnen, er det derfor vigtigt – især ved brug af ældre modeller – at sikre, at de ikke er defekte, samt at de er korrekt installeret, da manglende vedligeholdelse og forkert brug kan føre til kulilteudslip. Sådan forholder du dig i tilfælde af kulilteudslip Undersøgelsen foretaget af Netatmo viser, at mange danskere har lav viden om, hvordan man reagerer på kulilteforgiftning. Faktisk er det kun knap halvdelen af de adspurgte danskere …. (læs mere her)