Gold

TEST: Mova S20 Pro – Baristamaskine med store ambitioner

Når nogen siger baristamaskine og så samtidig nævner en pris på omkring 5.000 kroner, så bliver jeg med det samme mistænkelig. Normalt så koster baristamaskiner en del mere, hvis du altså vil have et godt resultat. Men Mova S20 Pro hævder at være en professionel baristamaskine, med dobbelt varmesystem og funktioner du kun finder i de førnævnte store og dyre maskiner. Men lad mig lige starte med at beskrive maskinen, for den udmærker sig ved både at have fuldautomatiske og fuldkommen manuelle funktioner. Maskinen har integreret konisk kværn der har en antistatisk belægning. Den har ikke nogen automatisk tamper – du skal selv stampe de kværnede kaffebønner. Så har den en steam wand, og her kommer en detalje jeg aldrig har set i så billig en baristamaskine før. Den har nemlig et dobbelt varmesystem, så du kan trække et skud espresso og skumme mælk på samme tid. Normalt så må man vente til espresso’en er færdig inden man kan tænde for steam wanden. Men altså ikke her – det er bare en virkelig fed detalje. Jeg er ikke så vild med måden jeg indstille kværningsgraden på – den er for let at ændre på ved et tilfælde, og jeg har svært ved at vurdere hvad den er indstillet til. Men den skal omvendt have point ved, at jeg kan indstille hvor længe jeg vil kværne – i sekunder altså. Det betyder at hvis jeg vejer mit portafilter før og efter kværning, kan jeg ret hurtigt få præcis den mængde kaffe …. (læs mere her)
Nyheder

Ny Android-malware truer enheder direkte fra fabrikken

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har opdaget en ny omfattende trussel mod Android-platformen. Malwaren, der har fået navnet Keenadu, adskiller sig fra mange traditionelle virusser ved sin evne til at infiltrere enheder på flere niveauer, herunder direkte i firmwaren, før forbrugeren overhovedet har pakket produktet ud. Ifølge opgørelser fra februar 2026 har Kaspersky allerede registreret over 13.000 inficerede enheder. Selvom de hårdest ramte lande tæller Rusland, Japan og Brasilien, er der også konstateret infektioner i vores nærområder som Tyskland og Holland. Dybt integreret i systemet Keenadu optræder i forskellige varianter, hvoraf den mest indgribende er integration direkte i enhedens firmware. Det vurderes at ske på et tidspunkt i forsyningskæden under produktionen af visse Android-tablets. Når malwaren ligger i firmwaren, fungerer den som en såkaldt bagdør, der giver bagmændene fuld kontrol over enheden. Det betyder i praksis, at malwaren kan: Interessant nok indeholder koden specifikke begrænsninger. Malwaren aktiveres ikke, hvis enheden er indstillet til kinesisk sprog og tidszone, eller hvis enheden mangler Google Play Store og Google Play Services. Systemapps og ansigtsgenkendelse Udover firmware-infektioner er Keenadu også fundet indlejret i systemapplikationer. Her er rettighederne typisk mere begrænsede end ved firmware-varianten, men da systemapps har udvidede privilegier, udgør det stadig en risiko. Kaspersky har blandt andet fundet malwaren i den software, der håndterer ansigtsgenkendelse ved oplåsning af enheden, hvilket teoretisk giver angriberne mulighed for at opsnappe biometriske data. Også startskærms-applikationer (launchers) har været ramt. Fundet i Google Play Distributionen begrænser sig ikke til produktionsleddet. Sikkerhedsfirmaet har fundet inficerede apps til styring af smart home-kameraer direkte …. (læs mere her)
Business

Ny undersøgelse afslører prisen på et effektivt sikkerhedscenter

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man skal investere, men hvad det kræver at gøre det operationelt. Sådan lyder konklusionen i en ny global undersøgelse fra Kaspersky, der kaster lys over de faktiske omkostninger og udfordringer ved at etablere et Security Operations Center (SOC). Selvom mange organisationer forventer at kunne lancere et SOC inden for et år, viser virkeligheden ofte et andet billede præget af forskelle i både skala og strategiske prioriteter. Budgetter og forventninger Ifølge undersøgelsen ligger det gennemsnitlige planlagte budget for at etablere et SOC globalt på omkring 2 millioner USD. Dette tal dækker dog over betydelige forskelle i forventningsniveauet. 55 % af virksomhederne planlægger budgetter på under 1 million USD, mens 24 % er klar til at investere over 2,5 millioner USD. Dataene viser en klar sammenhæng mellem planlagt forbrug og virksomhedens størrelse samt graden af outsourcing. Mindre virksomheder fokuserer ofte på mere beskedne investeringer, mens store organisationer er langt mere tilbøjelige til at planlægge omkostningstunge SOC-projekter, der afspejler en bredere infrastruktur og højere driftskrav. Geografisk ses også forskelle, hvor organisationer i lande som Vietnam og Kina er villige til at investere mere end det globale markedsgennemsnit, sandsynligvis drevet af et strategisk fokus på digital suverænitet. Tidshorisont og udfordringer Når det gælder tidsplaner, forventer to tredjedele af virksomhederne (66 %) at opbygge deres SOC inden for 6 til 12 måneder. 26 % forudser dog længerevarende projekter på op til to år. Store virksomheder prioriterer ofte en hurtigere udrulning ved at lancere SOC for kritiske segmenter …. (læs mere her)
Laptops

TEST: HP OmniBook 5 – laptop med masser af batteri og lav ydeevne

HP har for ikke så længe siden lanceret en prisvenlig 14″ laptop, OmniBook 5. Laptoppen har fokus på et kæmpe stort batteri og indbyggede AI-funktioner. Nå ja – så er der lidt med en 2K OLED-skærm men det er ikke det vigtigste for HP, der kalder den for en AI-laptop. Langt de fleste laptops er stadig baseret på processorer fra Intel, men med denne laptop har HP valgt en Snapdragon X Plus, X1P42100. Hvis man ikke ønsker et højt-ydende laptop, men ønsker masser af batterilevetid, så er det faktisk et rigtig godt valg. Jeg skal indrømme at jeg sjældent gør brug af benchmarks længere. Jeg læner mig mere op af den følelse man får når man bruger den til de daglige opgaver, både gaming, film og arbejde. Men jeg kunne ikke lade være med at kaste et par benchmarks efter OmniBook 5. Den følges lidt træg når den virkelig skulle flytte bits, både i gaming og ikke mindst i lidt tungere apps som f.eks. photoshop og tilsvarende. Benchmark-testen viste klart at der bare ikke var det overskud af kræfter som jeg havde forventet af en laptop. Men jeg skal dog også lige indrømme at laptoppen heller ikke er markedsført som en high-performer, så den får lidt kredit på den konto. Men så kommer der det punkt hvor kæden falder lidt af kæden for mig. For HP lancerer OmniBook 5 som en AI-laptop, og hvad betyder det så lige? De fleste af os har jeg direkte adgang til de store sprogmodeller …. (læs mere her)
Nyheder

Mængden af ondsindede mails steg markant i 2025

Der er fortsat massiv aktivitet fra it-kriminelle, når det gælder distribution af uønsket og skadelig post. Ifølge en ny opgørelse fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky bestod 44,99% af den globale mailtrafik i 2025 af spam. Tallene dækker ikke kun over klassisk reklamespam, men inkluderer en bred vifte af trusler såsom phishing, svindel og malware. Samlet set stødte brugere på over 144 millioner ondsindede eller potentielt uønskede vedhæftede filer i løbet af året, hvilket svarer til en stigning på 15% sammenlignet med året før. Data fra rapporten viser, at Europa var den næstmest udsatte region med 21% af de registrerede antivirus-detektioner, kun overgået af APAC-regionen, der tegnede sig for 30%. Ser man på specifikke lande, lå Kina i toppen med 14%, efterfulgt af Rusland (11%), Mexico (8%) og Spanien (8%). Nye metoder og misbrug af AI Rapporten peger på flere tendenser, der forventes at fortsætte ind i 2026. Angriberne kombinerer i stigende grad forskellige kommunikationskanaler, hvor ofre lokkes fra mail til telefonopkald eller beskedtjenester. Desuden ses en stigning i brugen af QR-koder gemt i PDF-filer eller direkte i mailteksten. Dette gøres for at omgå sikkerhedsfiltre og få brugeren over på en mobil enhed, hvor sikkerheden ofte er lavere end på en firma-PC. Svindlerne udnytter også legitime platforme. Kaspersky har blandt andet observeret misbrug af OpenAI’s funktioner til at sende invitationer fra legitime adresser, samt en genopblussen af kalender-baseret phishing rettet mod virksomheder. , udtaler om udviklingen: Email phishing shouldn’t be underestimated. Our report reveals that one in ten business attacks starts with phishing, …. (læs mere her)