Nyheder

Danskere vælger smartphone over solcreme på ferien

En Epinion-undersøgelse udført for Swappie afslører, at 9%, svarende til hver 11. dansker, hellere ville tage en solskoldning end en uge uden deres smartphone på sommerferien. Kun 7%, eller én ud af 14, ville foretrække at undvære deres smartphone frem for alkohol, samvær eller en god bog. Undersøgelsen, som blev offentliggjort den 30. juni 2025, viser desuden, at kun 13% af respondenterne bevidst har forsøgt at holde en telefonfri ferie. Kun 24% af danskerne mener, det ville være nemt at undvære deres smartphone i en uge under ferien. Lavt arbejdsforbrug, høj batteribekymring Trods den høje prioritering af smartphones er det kun 3%, der oplyser, at de bruger deres telefon til arbejde fra poolkanten. Hele 71% bruger primært deres smartphone som kamera på ferien. Batterilevetiden er en bekymring for mange rejsende. Næsten hver anden dansker (44%) har oplevet bekymring over telefonens batterilevetid på rejsen, hvilket medfører, at mere end tre ud af fem (63%) altid medbringer en oplader. Jeppe Olsen, country manager for Swappie i Danmark, udtaler: “Hos Swappie kender vi kun alt for godt til behovet for altid at kunne regne med sin telefon.” Han tilføjer, at Swappie siden maj har garanteret en minimum batterikapacitet på 86% for alle iPhones og tilbyder batteriudskiftning ved køb. Swappie, en platform for brugte iPhones, tilbyder to års garanti på refurbished smartphones. Virksomheden har desuden udvidet sit sortiment med iPads i juni 2025.
Apps

OnePlus bekæmper “doomscrolling” med retro-spil

OnePlus introducerer webspillet “Brain Rot Blaster” i juli 2025. Spillet, der er inspireret af retro-skydespil, sigter mod at gøre opmærksom på begrebet “doomscrolling” – den uendelige scrollen gennem negativt indhold online. Spillet involverer spillere, der bekæmper “digitale dæmoner” som “Negative Nyhedsslugere”, “Sølvpapirshatte”-Konspirationsteoretikeren og “Krypto-Kongen”, bevæbnet med en virtuel OnePlus Nord 5. Målet er at rense spillernes “doomscrolling-feed”. Når spillet er gennemført, selvdestruerer det som en påmindelse om at lægge telefonen fra sig. Lanceringen af spillet falder sammen med frigivelsen af OnePlus Nord 5 den 8. juli. Ifølge OnePlus er telefonen designet til at fremme kreativitet og produktivitet. Den inkluderer funktioner som AI Summary, AI Translate og Open Canvas+ multitasking. Telefonen er desuden udstyret med et “kraftfuldt kamera” og et “højkvalitetsdisplay”. En undersøgelse foretaget af OnePlus i juni 2025 med 1.000 respondenter i Danmark viser, at over hver fjerde dansker mellem 18 og 24 år bruger 3-4 timer dagligt på doomscrolling. Undersøgelsen indikerer også, at mere end hver sjette dansker føler sig irriteret, træt eller drænet af doomscrolling, især blandt unge. 36% mister regelmæssigt tidsfornemmelsen. Celina Shi, Chief Marketing Officer hos OnePlus Europe, udtaler: “Vores undersøgelse viser, at folk bruger mere tid på doomscrolling, end de selv er klar over – tid, der kunne bruges på at være kreative, skabe nye relationer eller blot leve mere bevidst.” Interesserede kan tilmelde sig for at få mulighed for at prøve spillet og deltage i en konkurrence. “Brain Rot Blaster” lanceres den 23. juli.
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Pad 3 – masser af muskler, men AI-musklerne er lidt slatne

Jeg har de sidste par uger haft fornøjelsen af at have OnePlus Pad 3 i kløerne – eller rettere, i hænderne, for den er godt nok stor! Som testredaktør hos Tech-Test har jeg tryktestet denne tablet i alle mulige scenarier, og der er ingen tvivl om, at der er masser af power under hjelmen. Men lad os dykke ned i, hvad der virker, hvad der ikke virker, og om den er prisen værd. Design og den der “lille” størrelse Førstehåndsindtrykket? Den er stor! Med sine 13,2 tommer er det en ordentlig plade, man sidder med. Og med tastaturcoveret på, som for øvrigt er ganske glimrende med en smart kick-stand (selvom den føles lidt løs i det), bliver den faktisk decideret voldsom. Den er ikke lige til at smide i tasken uden at tænke over det. Vægten på 675 gram er også til at føle, og jeg må indrømme, at den i hverdagen kan føles lidt klodset og tung. Det er ikke en tablet, du bare lige holder i én hånd i længere tid. AI-drømme og den danske virkelighed Nu til elefanterne i rummet: AI-funktionerne. OnePlus slår sig virkelig op på den indbyggede AI, der bygger på Gemini. Og ja, Gemini fungerer, det er der ikke noget at sige til. Men de der smarte, OnePlus-specifikke AI-funktioner, som de reklamerer for, og som lokker på deres hjemmeside? Glem det i Danmark! Jeg har gentagne gange fået beskeder som “sprog understøttes ikke” eller “der opstod timeout for tjenesten”. Det er simpelthen for ringe, …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Sennheiser HD 550 – Lyden er i top, men komforten driller

Jeg har de seneste uger haft fornøjelsen af at dykke ned i lyduniverset med Sennheiser HD 550, et over-ear headset af den “åbne” slags. Og lad det være sagt med det samme: Er du ude efter krystalklar lyd og en bas, der rammer lige i mellemgulvet uden at overdøve, så er HD 550 et seriøst bud. Men lad os lige tage et par dybe indåndinger, for selvom lyden er en drøm, er der et par ting, der sidder… knap så godt. Design: En smagssag (og mine ører er ikke enige) Først til det visuelle. HD 550 er et stort, kablet headset. Og med stort mener jeg stort. Det ovale design er… specielt. Jeg er stadig i tvivl, om jeg er fan. Men heldigvis er det letvægter (kun 237 gram!), så du mærker det ikke på vægten. Når det kommer til komforten, har jeg dog oplevet bedre fra Sennheiser. De syntetiske velour-ørepuder er så store, at de faktisk rammer mig lige under kæben, og efter et par timer begynder det at irritere. Og apropos irritere: Materialet kan godt kradse lidt rundt om øret. Som en skaldet anmelder (ja, den er god nok), må jeg også melde, at hovedbøjlen trykker og irriterer en smule på min glatte isse. Mange vil nok ikke bemærke det, men jeg gør. Og hvis du er typen, der godt kan lide at headbange til din yndlingsmusik, så skal du sidde stille. HD 550 sidder ikke bomstærkt fast, og en let rysten på hovedet får det til at …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Tab S10 FE og Galaxy S25 Edge imponerer og forvirrer på samme tid

Lad mig starte med den nye smartphone, Galaxy S25 Edge, der på mange områder er en spændende smartphone. For det første er den, uden sammenligning, den tyndeste smartphone jeg nogensinde har testet. Men Samsung har ikke givet køb på kvalitet, robusthed eller eksklusivitet. Mobilen er, hvad Samsung selv kalder, en premium-smartphone – hvilket også ses på prisen som jeg kommer tilbage til senere. En anden ting er med det samme er ret påfaldende er antallet af objektiver. Hvor Samsung tidligere fyldte flere og flere objektiver på bagsiden af kameraet, så er der denne gang kun to objektiver, nemlig et på 200MP og et 12MP vidvinkelkamera. Herudover er der naturligvis også et selfiekamera på 12MP. Det er stadig placeret på samme måde, så designet er i trit med Samsungs eksisterende mobiler. Endelig er der skærmen der er en AMOLED 2X-skærm der understøtter en opløsning på 3.120 x 1.440 pixel og en opdateringshastighed på 120Hz. Skærmen går stort set helt til kant, og det er med til at give mobilen det eksklusive udseende. Men når vi nu snakker om designet, så er jeg nødt til at brokke mig over skærmen evne til at tiltrække fedtfingre. For efter ganske kort tids brug, var skærmen vildt fedtet, og fordi den ofte ligger med slukket – og dermed sort – skærm, ses de meget tydeligt, og det trækker ned i indtrykket af en elegant smartphone. Kamera og AI Samsung er gået all-in når det kommer til AI på denne mobil, det gælder stort set alt …. (læs mere her)