Editors choice

TEST: Bastard

Jeg er god til at genkende dyr, men jeg er tydeligvis ikke specielt god til at gennemskue, hvilke to dyrearter der er sat sammen til et fantasidyr. Det er ellers lige hvad der meningen i Bastard. Her får hver spiller – op til 4 – en plade med billeder af eksisterende dyreracer på og to brikker der kan bruges til at markere ens gæt med. Så bliver der ellers vendt et kort der viser et fantasidyr, der er sammensat af 2 dyr, og nu skal man så skynde sig, for den der først gætter hvilke 2 dyr der er brugt til at fremstille fantasidyret af, sætter fingere på kortet og hvis svaret er rigtigt, så har man vundet. Det er overraskende så svært det spil er. Ikke fordi det nødvendigvis er svært at gætte at det er en elefant og en giraf der er brugt, men lige at finde de to dyr på ens plade før ens modspillere gætter det. Det er værd lige at være opmærksom på, at selvom man har de samme dyr på ens plader, så er de placeret forskelligt, så kan kan ikke (og skal naturligvis heller ikke), se hvad de andre har valgt ved at se positionen på pladen. Spillet kan være stressende men også rigtig sjovt, og alle kan være med. Danspil selv siger fra 6 år og op, og det passer nok ganske fint. Der er dog en ting jeg savner i spillet, og det er flere ‘svar-plader’. For specielt børn husker hurtigt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Herd Mentality

Vi er ikke alle flokdyr, men i Herd Mentality er det lige en fordel, hvis man kan være netop det. For selvom det er en form for paratvidenspil, så handler det mere om at have styr på, hvad andre i gruppen vil vælge. I alt sin enkelthed går spillet ud på at en i gruppen trækker et spørgsmål, og det kan f.eks. være “hvad er din livret”. Nu kommer problemet så – for man får kun point, hvis man er enig med hovedparten af de andre spillere. Så selvom du måske ikke er til sushi, så kan det være en god ide at vælge det, hvis du ved, at 2 af de andre spillere er vild med den ret. Omvendt, kan det måske være en ide at skrive noget helt femte, hvis du på den måde kan sikre, at de andre ikke får point. Alle der har svaret det samme får et ‘ko-point’ og den der er udenfor modtager en lille ko-figur. Og den der har ko-figuren når spillet slutter, har også tabt – så det handler om at undgå at få den eller hurtigt at komme af med den igen. Så der er en del strategi i dette sjove spil. Vi har i den grad grinet og hygget med Herd Mentality. Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor meget paratviden man har, man skal først og fremmest have styr på hvad flokken tænker – og det kan være svært. Det er også et spil der er oplagt at hive frem når …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Elgrill leverer ægte BBQ-oplevelse i haven

Jeg elsker at grille, året rundt har jeg gang i min store gasgrill i haven. Men det er også en stor dims at have stående, og den kræver at jeg har husket at købe gas, og rengøringsprocessen kan være omfattende. Så da jeg fik muligheden for at teste den lille Woodfire Pro XL fra Ninja greb jeg med det samme chancen. Woodfire Pro XL er en lille elektrisk grill, der bryster sig af at være en BBQ-grill med et smart-tilberedningssystem og indbygget smoker. First thing first – grillen kommer i en kæmpe stor indpakning, men efter et omfattende udpakningsforløb fik jeg pakket grillen ud, og med i pakken var der alt jeg skulle bruge for at komme i gang. Udover grillpladen var der også en netkurv, en bakke til opsamling af fedt og andre væsker fra det man tilbereder og så var der også en probe til det indbyggede termometer træpiller til smoker-funktionen og en skål til at måle den rigtige portion træpiller af med. Med grillen sat op – og renset – gik jeg så i gang med at teste den. Og har blev jeg med det samme ret begejstret for de mange funktioner. Man kan vælge at indstille grillen til smoker-funktion, hvis du f.eks. bare vil have røget en laks eller lignende. Du kan også indstille den til airfryer, grill og ‘roast’. Hver funktion har sine egne faste indstillinger og muligheder. Personligt er jeg ret vild med, at man kan lave airfry-mad på en grill. Jeg bruger ofte …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Smart og billig robot støvsuger og vasker dine gulve

Jeg har efterhånden testet en række forskellige støvsugerrobotter fra Roborock, og jeg er faktisk ret glade for dem. Men prisen kan godt være lidt prohibitiv, hvilket den nye Qrevo S nu gerne vil gøre noget ved, og jeg har haft den til test her på kontoret. Umiddelbart minder den rigtig meget om den oprindelige Qrevo, men ved nærmere tjek så er tårnet der indeholder vand, både det rene og det beskidte, noget mindre – hvilket faktisk er ret fedt når det kommer til placering, for pludselig kan robotten står flere steder i huset. Det betyder dog også, at du oftere skal skifte vand, men det lever jeg nu fint med. Robotten har to roterende mopper der vasker gulvet, hvis du vælger den funktion, og så har den et lille støvkammer der bruges til at opsamle snavs med når den støvsuger. Her er så en af de ting jeg virkelig godt kan lide ved Roborocks robotter – de tømmer automatisk støvbeholderen når de kommer tilbage til tårnet. Det betyder ikke at du aldrig skal interagere med støvbeholderen, blot at du ikke skal gøre det så ofte. Fra tid til anden skal du stadig rense, eller skifte, filtret i støvbeholderen. Let betjening Det er let at komme i gang med at bruge robotten, den findes hurtigt i app’en og herfra kan du så styre den, eller justere det kort den arbejder efter, sætte usynlige barrierer op og så videre – helt som du kender fra mange andre støvsugerrobotter. Qrevo S her udstyret …. (læs mere her)
Gold

TEST: Google TV Streamer 4K, kan meget mere end blot streame

Oprindelig havde vi Googles Chrome Cast, en måde at smide indhold fra din smartphone eller computer over på dit tv. Men Google har droppet den teknologi, og er i stedet gået efter samme marked som Apple har siddet på længe med deres Apple TV. Google TV Streamer 4K kan nemlig mere end blot være et mellemled mellem din computer/smartphone/tablet og dit tv. Den er en selvstændig enhed, som kan forvandle et ikke-smart-tv til et smart-tv. Med Google TV Streamer 4K får du apps til streaming tjenester så som Netflix, HBO, Disney+, Youtube og meget mere – præcist som du også får med Apple TV. Jeg kan godt lide ideen, men jeg har præcist samme udfordring med Google TV Streamer 4K, som jeg også har med Apple TV, nemlig hvad skal jeg bruge den til? De fleste tv i dag er ‘smarte’ og indeholder apps og adgang til alle de streaming-tjenester som du så også får via fx. Google TV Streamer 4K. Mere end blot en streaming box Jeg tænker at Google har tænkt det samme, og har givet deres boks lidt flere funktioner end blot streaming fra forskellige tjenester. Faktisk understøtter den nu både Matter-og Thread-standarden, og det betyder at du kan styre enheder der understøtter en af de to standarder, direkte fra hjemmeskærmen i Google TV Streamer 4K. Det er da nok også den del af boksen der er mest spændende. For du kan naturligvis også styre, eller kommunikere med, alle andre enheder du har forbundet til Google Home. …. (læs mere her)