Editors choice

TEST: Qrevo Curv – fed robotstøvsuger spækket med avanceret teknologi

Jeg har været så heldig at teste den helt nye Qrevo Curv før den ramte markedet. Denne nyeste robotstøvsuger er designet så den passer specielt godt til de nordiske hjem, hvilket ses ved at basen er væsentligt mere buttet og afrundet end på de traditionelle modeller jeg har set fra Roborock. Men selvom jeg faktisk godt kan lide det design, så er det ikke uden udfordringer. For hvor den tidligere Roborock robotstøvsuger jeg testede, Qrevo, let kunne stå i mit skab, så er Qrevo Curv blevet for buttet og bred i basen til at den kan være der. Godt nok er designet fint, men jeg vil nu stadig gerne kunne gemme min robotstøvsuger væk. Qrevo Curv har en del nye, og spændende, funktioner ikke mindst den lille roterende børste der svinger ud når den kommer til hjørner og forhindringer som f.eks. stole- og bordben. Den lille børste gør at Qrevo Curv kan komme helt ind i hjørnerne, og det er vildt fed – for det er jeg ikke just vandt til med en støvsugerrobot. Roborock har også sørget for at moppen kan svinge ud, så det er ikke kun når der støvsuges at den klarer hjørner og stole/bordben, det gør den også når der vasken. Virkelig en fed funktion. En anden fed funktion er, at den har et system der løfter robotten når den kommer til f.eks. dørtrin, hvilket betyder at den faktisk kan løfte hele robotten op til 10mm, og derved komme over mange forhindringer i hjemmet. Det overraskede …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Kontaktsensor fra Ledvance giver ro i sjælen

En sensor der sladrer om åbne døre eller vinduer er måske ikke så aktuel her i den kolde vinter, hvor et åbent vindue hurtigt bliver afsløret af kolde fingre og tæer. Men ikke desto mindre oplever jeg ofte at glemme at lukke et vindue, for så at rende rundt i hele huset og lede efter synderen. Værre er det dog, når jeg er på vej i bilen og pludselig bliver i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk har lukket mine vinduer eller ej. Det er her en kontaktsensor til vinduer og døre kan give en stor mængde ro i sjælen. Så jeg har testet Contact Sensor Smart+ fra Ledvance, et lille produkt der i bund og grund er en elektronisk sladrehank der giver en alarm på min smartphone, når et vindue åbnes og tilsvarende en der fortæller at vinduet er lukket igen. Contact Sensor består af tre enheder, hvoraf man kun skal bruge de to. Hovedenheden og to følere hvor man bruger den der passer til det pågældende vindue eller dør, alt efter hvordan det er udformet. Den ene føler er markant mindre end den anden, men begge opfylder samme formål. Men jeg må indrømme at vejledningen forvirrede mig en del, da jeg skulle montere Contact Sensor. Det var let nok at forbinde sensoren til Ledvances app – her skulle jeg blot tænde for den og så dukkede den op – men selve monteringsvejledningen var forbundet med en del gætteri. Mit aha-øjeblik dukkede op, da jeg testede produktet inden montering. Jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Skøn og intelligent bordlampe fra Philips Hue

Philips Hue har mange smarte lysprodukter, og jeg har leget med Twilight, deres sengebordslampe, der udmærke sig ved at have hele to forskellige lysområder, med i alt fire lyskilder, og mulighed for betjening direkte på lampen – udover den der findes i app’en altså. Twilight sættes let op, som alle andre produkter fra Philips Hue, så længe du altså har en Bridge fra Philips Hue naturligvis. Alt jeg skulle gøre var at tænde den og så søge efter den i app’en. Herefter kunne jeg tilkoble den et af mine rum, og så var den ellers klar til brug. Den smarte lampe fra Philips har et fedt design, og som sagt to forskellige lysområder. Det ene er ment til at give dig lys der hvor du f.eks. har brug for det når du læser, og det andet er mere et stemningslys, eller et der kan bruges til at oplyse hele rummet. En af de fede ting ved den nye lampe er, at den har en stor knap – med to funktioner – på toppen. Den ene bladrer gennem seks nye lysscener, herunder ‘Arise’ og ‘Sleepy’, så du slipper for at hive mobilen frem, når du vil bruge lampen til at falde i søvn til. Den anden knap bruges til starte funktionen ‘Sunset Go to Sleep’-automatisering, der simulerer en solnedgang med – hvad producenten selv kalder – en rig blanding af røde toner. Det er også muligt at indstille, i app’en altså, en vågn-op automatisering, som gør at lampen gradvist lyser op …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 5 Second Rule Stafet

Jeg er vild med at spille brætspil, og gør det så ofte som muligt. Men det nye spil fra Danspil, 5 Second Rule Stafet, har alligevel udfordret mig på en måde jeg ikke troede et brætspil kunne. Ganske kort foregår spillet med at man udpeger en person til at starte med have stafetten, og så vælger man et kort med en kategori, det kan f.eks. være “Ting der er blå”. Stafetten tændes og så har personen der sidder med den ellers kun 5 sekunder til at nævne en ting der passer i kategorien. Herefter giver man stafetten videre, og nedtællingen starter i samme øjeblik den næste person modtager stafetten (det sker automatisk), og næste person skal så komme med yderligere en ting der passer i kategorien. Det lyder let, ikke? Men når ikke må gentage tidligere svar, og i øvrigt er presset af stafetten der med lys og lyd fortæller at tiden går, så bliver det hurtigt svært og stressende – på den fede måde. Alle spillere får et antal ‘liv’ og ‘pas’. De første mister man hvis tiden løber ud, og de sidste kan man bruge hvis man går totalt i sort. 5 Second Rule Stafet kan spille af alle fra 8 år og op, siger Danspil, og her i huset har vi spillet det med vores 11 årige datter, og det har været vildt sjovt. En af de fede ting er, at det ikke kræver viden, og det er let at sortere i kategorierne så man kan vælge …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ubongo 3D

Jeg er ikke god til at se rumlige figurer eller mønstre, men det er min datter og min kone, og i Ubongo 3D har jeg fået så mange læstelige bank jeg ikke før kan huske at have tabt så mange gange i et spil. Men det gør ikke spillet mindre sjovt, for det har virkelig været det fedeste familiespil jeg længe har prøvet. Spillet, der kan spilles fra 1 til fire spillere, er både simpelt og kompliceret på samme tid. Hver spiller får en række kort, og på hvert kort er der trykt en figur. Den figur skal så dækkes helt af et udvalg af rumlige figurer – minder mest af alt om 3D-Tetrisfigurer – uden at gå over en højde på 2, og der er intet der må stikke udenfor. Virker det let? Det er det absolut ikke. Men skulle det alligevel være let, så fortvivl ikke, for spillet kommer med fire forskellige sværhedsgrader. Og det fede her er at hver spiller kan have sin egen sværhedsgrad. Personligt spiller jeg på letteste niveau, mens min kone og datter skal udfordres lidt mere. Hvert kort har kun en figur, men alt efter sværhedsgraden, op til 6 forskellige kombinationer af brikker man skal bruge til at dække figuren med (det slår man om med en terning i starten af spillet). Spillet er på tid, den der først får lavet sin figur har vundet omgangen, og det gør det ikke mindre stressende. Netop den finte med at man kan vælge forskellige sværhedsgrader …. (læs mere her)