TEST: Skøn og intelligent bordlampe fra Philips Hue

Den smarte lampe, Twilight, fra Philips Hue er udviklet til at understøtte din døgnrytme - og så ser den endda smart ud

Philips Hue Twilight. Foto: Signify

Philips Hue har mange smarte lysprodukter, og jeg har leget med Twilight, deres sengebordslampe, der udmærke sig ved at have hele to forskellige lysområder, med i alt fire lyskilder, og mulighed for betjening direkte på lampen – udover den der findes i app’en altså.

Twilight sættes let op, som alle andre produkter fra Philips Hue, så længe du altså har en Bridge fra Philips Hue naturligvis. Alt jeg skulle gøre var at tænde den og så søge efter den i app’en. Herefter kunne jeg tilkoble den et af mine rum, og så var den ellers klar til brug.

Den smarte lampe fra Philips har et fedt design, og som sagt to forskellige lysområder. Det ene er ment til at give dig lys der hvor du f.eks. har brug for det når du læser, og det andet er mere et stemningslys, eller et der kan bruges til at oplyse hele rummet.

En af de fede ting ved den nye lampe er, at den har en stor knap – med to funktioner – på toppen. Den ene bladrer gennem seks nye lysscener, herunder ‘Arise’ og ‘Sleepy’, så du slipper for at hive mobilen frem, når du vil bruge lampen til at falde i søvn til.

Den anden knap bruges til starte funktionen ‘Sunset Go to Sleep’-automatisering, der simulerer en solnedgang med – hvad producenten selv kalder – en rig blanding af røde toner.

Philips Hue Twilight. Foto: Signify

Det er også muligt at indstille, i app’en altså, en vågn-op automatisering, som gør at lampen gradvist lyser op når, så du vågner op til lyset. Samtidig fortæller Philips at lampen bruger en ‘ultra-lav’ dæmpning der muliggør jævne overgange, som skulle sikre en behagelig opvågning og det perfekte nattelys’.

I min test har jeg virkelig været glad for Twilight. Som lampe i hverdagen giver den et fedt lys, og der er mange fede faste indstillinger jeg kan vælge. Den er god at læse ved når jeg går i seng om aftenen, og det er skønt at jeg ikke skal finde min mobil, men lige kan klikke på en knap for at få det lys jeg gerne vil have.

Det er også fedt at jeg let kan indstille ‘fald i søvn’ og ‘vågn op’ automatiseringen i app’en, og så programmere lampen til at gå i ‘fald i søvn’-tilstand med et klik på en knap.

Jeg nød at blive vækket af lampen, og hvor er det skønt at kunne falde i søvn til en flot søvnnedgang.

Jeg er lidt ked af, at den kræver en Hue Bridge for at få adgang til alle funktioner, for en bridge tager plads op ved min router (og tager også en af de sparsomme usb-porte der er på min router). Men omvendt vil jeg nødigt undvære de funktioner, så jeg lever med at Twilight helst vil have en bridge.

Jeg skal dog også lige påpege, at lampen til en vis grad kan styres med en bluetooth-forbindelse, men det vil jeg bare ikke anbefale – de fede funktioner kommer med bridgen.

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Twilight er en fed, smart lampe. Det er let at sætte op, den er let at bruge og den giver fedt lys i hverdagen.

Men hvor den virkelig viser sine muskler er når det kommer til at falde i søvn og vågne. De automatiseringer der er i app’en er fede, og det er fedt at falde i søvn til en flot solnedgang. Samtidig er vække-funktionen rigtig god, og det er en fornøjelse at vågne op med et godt lys i soverværelset.

Det er ikke en billig lampe, næsten 2.100 kroner (alt efter hvor du køber den), så du skal ville det, og det er da også prisen der trækker bedømmelsen lidt ned.

Du kan læse mere om Philips Hue Twilight her.

Det koster Philips Hue Twilight lige nu