Editors choice

TEST: Skøn og intelligent bordlampe fra Philips Hue

Philips Hue har mange smarte lysprodukter, og jeg har leget med Twilight, deres sengebordslampe, der udmærke sig ved at have hele to forskellige lysområder, med i alt fire lyskilder, og mulighed for betjening direkte på lampen – udover den der findes i app’en altså. Twilight sættes let op, som alle andre produkter fra Philips Hue, så længe du altså har en Bridge fra Philips Hue naturligvis. Alt jeg skulle gøre var at tænde den og så søge efter den i app’en. Herefter kunne jeg tilkoble den et af mine rum, og så var den ellers klar til brug. Den smarte lampe fra Philips har et fedt design, og som sagt to forskellige lysområder. Det ene er ment til at give dig lys der hvor du f.eks. har brug for det når du læser, og det andet er mere et stemningslys, eller et der kan bruges til at oplyse hele rummet. En af de fede ting ved den nye lampe er, at den har en stor knap – med to funktioner – på toppen. Den ene bladrer gennem seks nye lysscener, herunder ‘Arise’ og ‘Sleepy’, så du slipper for at hive mobilen frem, når du vil bruge lampen til at falde i søvn til. Den anden knap bruges til starte funktionen ‘Sunset Go to Sleep’-automatisering, der simulerer en solnedgang med – hvad producenten selv kalder – en rig blanding af røde toner. Det er også muligt at indstille, i app’en altså, en vågn-op automatisering, som gør at lampen gradvist lyser op …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei P20 – ny lav pris og ny farve

Siden lanceringen er Huaweis P20-serie blevet revet ned fra hylderne, og her har Twilight-farven i P20 Pro-modellen været en storfavorit. For at imødekomme den store efterspørgsel fra de danske smartphonebrugere er det nu også muligt at erhverve sig Huawei P20 i Twilight. Samtidig kommer den i en 64GB-version, som er rigelig hukommelse for de fleste, til en pris på 3.999 kr. Ni millioner smartphones Allerede nu har Huawei solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan. En stor del af succesen skyldes, at P20-serien er udstyret med den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens og smartphonefotografering, hvilket Huawei også er blevet anerkendt for. Huawei P20 Pro er blevet udråbt som vinder af den prestigefyldte TIPA Award i kategorien “Best Photo Smartphone” og er også blevet kåret som det ubetinget bedste smartphonekamera af verdens mest anerkendte kameratestere hos DxOMark. Huawei har været med til at løfte smartphonekameraet op på et niveau, hvor de kan konkurrere med professionelle fotografers udstyr. Netop det ønsker Huawei at sætte fokus på med deres internationale fotokonkurrence, Next-Image Awards, som kører lige nu. Udover et anseeligt pengebeløb udloddes der blandt andet Huawei P20 Pro og P20 til de dygtigste smartphone-fotografer. Nøgletal Huawei har solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan. På bare 30 dage solgte Huawei flere end 100.000 smartphones i P20-serien i Norden samt Central- og Østeuropa. I Danmark blev der solgt dobbelt så mange smartphones i P20-serien inden for de første 15 uger sammenlignet med sidste års P10-serie. Efter første …. (læs mere her)