Nyheder

Chrome får sikkerhedsopdatering – igen

Der er ingen tvivl om at Chrome hører til blandt de mest populære browsere på computeren, på tværs af alle platforme. Det ved de cyberkriminelle også godt, og derfor er der stor bevågenhed på de sårbarheden Chrome måtte indeholde. Det har betydet at Google lige har måttet opdatere deres browser for ottende gang i år. Denne sårbarhed skyldes en såkaldt ‘heap buffer overflow in GPU’, og betød at de kriminelle ville kunne ændre på de data der bliver gemt i browserens ‘heap’, og det igen ville betyde at de data som Chrome sender som output ville kunne ændres. Samtidig ville sårbarheden også kunne foranledige korrumpering af data i applikationen, eller manipulation af Chromes interne struktur. Sårbarheden er blevet betegnet som høj, men der har endnu ikke været frigivet en CVSSv3 score. Det er godt at Google tager sårbarhederne seriøst, men det er samtidig lettere bekymrende at der har været ikke mindre end otte i år.
Gold

TEST: Fed lyd men problematisk pasform i Pixel Buds Pro

Der findes snart ikke den producent af smartphones, der ikke også har et, eller flere, headsets i deres sortiment. Det gælder også Google, der har sendt deres in-ear-headset, Pixel Buds Pro, på gaden sammen med deres Pixel 7-mobiler. Jeg har testet det lille headset, og langt hen ad vejen har jeg virkelig været imponeret over det. Ikke mindst når det handler om lyden, der hører til blandt den bedste jeg har oplevet i et lille in-ear-headset. For at give headsettet så gode muligheder som muligt, valgte jeg at bruge headsettet sammen med den nye Pixel 7 Pro-smartphone. Det betød blandt andet at opsætningen var utrolig let. Alt det krævede var at jeg åbnede etuiet, og vupti så fandt headset og smartphone hinanden. Herefter kunne jeg så indstille headsettets betjening, altså hvad jeg ville have der skete når jeg klikkede eller swipede på ørepropperne. Der var også en test der viste hvor godt headsettet sad i øret. I løbet af ganske få minutter var jeg klar til at bruge headsettet. Elegant design Google har virkelig fået lavet et flot design. De har formået at gøre headsettet virkelig lille og stadig være meget elegant og flot. Det har dog to små problemer med sig. Dels er pasformen i øret ikke så godt som jeg havde forventet. Efter en lille halv times tid begyndte headsettet at presse i øret på mig, og dermed blev jeg konstant mindet om at jeg havde det i øret, og det er ikke optimalt i et in-ear-headset. Det …. (læs mere her)
Nyheder

Masser af visuelt lir i ny skærm

Philips 27B1U7903, er en 4K UHD Mini-LED skærm, og den har fået den helt nye Thunderbolt 4-forbindelse, hvilket giver den masser af båndbredde til billedeinformationerne. MMD – der står bag Philips-skærmene – lover da også, at skærmen kombinerer både fremragende billedkvalitet med sikker one-cable docking-funktion. Skærmen har 4K UHD opløsning i 3.840 x 2.160, fordelt på dens 27″. Den har IPS-teknologi der lover at give den en betragtningsvinkel på 178/178 grader, og Mini LED-baggrundsbelysninger skulle give bedre styring af lys og kontrastforhold. Lysstyrken er på op til 1.600 nits, og skærmens Quantum Dot-teknologi skulle udsende præcist lys der giver levende, dynamiske farver. Den har også Zero Bright Dot-teknologi der, ifølge MMD, skulle eliminere pixelfejl. Thunderbolt 4 skulle både sikre at flere 4K-skærmen kan kobles til samme forbindelse, og så kan del levere op til 90W fx. til laptoppen, så du kan spare et strømstik. Philips 27B1U7903 er udstyret med en skjult strømsensor, der skulle give mulighed for en energibesparelse på op til 80%, samt en SmartErgoBase, der giver mulighed for at dreje, vippe og højdejustere skærmen. Den nye skærm kommer på markedet her til december, og prisen bliver på omkring 9.800 kroner.
Nyheder

Ergonomisk gamermus lander i Danmark

Roccat skriver selv at den nye mus kombinerer Roccats ergonomiske Kone-form med funktionalitet der passer sig både hverdagsarbejdet og til gamerens behov. Samtidig får musen Roccats Stellar Wireless-teknologi, der skulle sikre et bedre trådløst signal og ditto batterilevetid. Det betyder at musen både har en 2,4GHz trådløs forbindelse til gaming, og en stabil bluetooth-forbindelse til almindeligt arbejde. En lille spændende detalje ved den nye mus er, at gameren faktisk kan pille et af de to AA-batterier ud af musen, hvis vægten skal bringes lidt ned – og musen vil stadig fungere. Med begge batterier opladt og sat i musen, lover Roccat at Kone Air skulle have strøm nok til over 800 timers brug. Kone Air er baseret på Roccats Titan Optical Switches, og de skulle holde til omkring 100 millioner klik, hvilket burde være nok til langt de fleste. Den er også udstyret med en 19K DPI optisk sensor, og så skulle den have en beklædning der sikrer at den glider let på alle overflader. Den nye mus får en pris på omkring 550 kroner.
Nyhedsbrev

TEST – Spændende mobil højttaler skuffer

Muvo Go fra Creative er deres nyeste bud på en lille højttaler du kan tage med dig over alt. Den tåler lidt af hvert, både vand og hård behandling, og den ligner noget jeg har set før. Med ganske få forskelle, så mindre designet meget om de små mobile højttalere fra JBL. Den minder dog en anelse mere om en soundbar med sit aflange og lettere ovale design. Som tilfældet også er med JBLs højttalere, så har den tre knapper for fronten – et stort plus og minus til volumen op og ned, samt en trekant til at starte og stoppe musikafspilning med. Herudover er der nogle diskrete knapper på siden, en til at tænde og slukke og en til at sætte den i parringstilstand med. Herudover er der også en usb-c-port til opladning. Her blev jeg så en anelse bekymret, for højttaleren skulle tåle at være nedsunket i vand i op til en meter i en halv times tid. Hvordan en åben usb-c-port hang sammen med det kunne jeg ikke lige se. Så en tur ned i badekaret røg højttaleren, og efter små 10 minutter tog jeg den op igen. Den spillede uden problemer, og jeg kunne let ryste vandet ud af den, og derefter lade højttaleren op uden problemer. Så den del virkede ganske fortrinligt. Mudret lyd Men nu begyndte det så at gå galt. For den lyd der kom ud af højttaleren var ikke overbevisende. Lige i starten kunne jeg ellers godt lide den, men det viste …. (læs mere her)