Headsets og højttalere
Helt trådløst headset til hybridarbejderen
Danske Jabra har lige lanceret deres Evolve2 Buds, det nyeste produkt i Jabra’s Evolve-serie. De nye Evolve2 Buds er, ifølge Jabra, skabt til at øge koncentrationen og forbedre samarbejdet for medarbejdere, der arbejder på farten. Evolve2 Buds er certificeret til brug med virtuelle mødeplatforme som Microsoft Teams og Zoom, og skulle bruge den nyeste teknologi til at reducere forstyrrende baggrundsstøj og opnå den bedst mulige opkaldskvalitet. Væk med forstyrrelserne Når vi arbejder hjemmefra, på kontoret eller i et offentligt rum, bliver vi ofte forstyrret – det kan være alt fra lyden af vores vaskemaskine, der rumler, til lyden af en barista der arbejder ved kaffemaskinen, eller en kollega der snakker i baggrunden. Evolve2 Buds kommer med en justerbar Active Noise Cancellation (ANC) teknologi, så hybridarbejderne kan indstille ANC’en til deres fortrukne niveau, og dermed blokere for baggrundsstøjen og minimere forstyrrelser. Evolve2 Buds har også en MyFit-funktion, der hjælper til den mest optimale tætslutning, så du opnår den maksimale ANC-ydevne, samt SafeTone med PeakStop, der beskytter ørerne mod pludselige lydudsving For medarbejderne er det vigtigere end nogensinde før at blive hørt under opkald, og at kunne tale frit med kolleger uden at blive afbrudt, særligt nu hvor virtuelle møder er blevet normen. Da mange af os nu er vant til den 100% trådløse earbud-formfaktor, har Jabra udviklet Evolve2 Buds med Jabra MultiSensor Voice for at gøre de arbejdsrelaterede opkald bedre for brugerne, der er på farten. Her anvendes en unik kombination af fire mikrofoner, bone conduction-sensorer og avancerede algoritmer til at …. (læs mere her)