Jeg har været så heldig at teste den helt nye Qrevo Curv før den ramte markedet. Denne nyeste robotstøvsuger er designet så den passer specielt godt til de nordiske hjem, hvilket ses ved at basen er væsentligt mere buttet og afrundet end på de traditionelle modeller jeg har set fra Roborock.
Men selvom jeg faktisk godt kan lide det design, så er det ikke uden udfordringer. For hvor den tidligere Roborock robotstøvsuger jeg testede, Qrevo, let kunne stå i mit skab, så er Qrevo Curv blevet for buttet og bred i basen til at den kan være der. Godt nok er designet fint, men jeg vil nu stadig gerne kunne gemme min robotstøvsuger væk.
Qrevo Curv har en del nye, og spændende, funktioner ikke mindst den lille roterende børste der svinger ud når den kommer til hjørner og forhindringer som f.eks. stole- og bordben. Den lille børste gør at Qrevo Curv kan komme helt ind i hjørnerne, og det er vildt fed – for det er jeg ikke just vandt til med en støvsugerrobot.
Roborock har også sørget for at moppen kan svinge ud, så det er ikke kun når der støvsuges at den klarer hjørner og stole/bordben, det gør den også når der vasken. Virkelig en fed funktion.
En anden fed funktion er, at den har et system der løfter robotten når den kommer til f.eks. dørtrin, hvilket betyder at den faktisk kan løfte hele robotten op til 10mm, og derved komme over mange forhindringer i hjemmet. Det overraskede mig først, for normalt så behøver jeg ikke spærre af til f.eks. mit køkken, men det var jeg nødt til at gøre nu, hvis jeg ikke ville have besøg af robotten mens jeg lavede mad. Funktionen er fed – man skal bare være klar over at den er der.
Som flere andre modeller fra Roborock, så kan Qrevo Curv både støvsuge og vaske gulv på samme tid, og den funktion er jeg virkelig glad for. Selvom det ikke betyder at du aldrig skal vaske gulv selv, så er den effektiv nok til at den faktisk kan udsætte den manuelle rengøring rigtig længe.
Qrevo Curv har fået et børstesystem der skulle forhindre at f.eks. lange hår fra kæledyr filtrer sammen og stopper hovedbørsten. Det har de gjort ved blandt andet dele hovedbørsten i to, som så danner en vinkel – resultatet er at der ikke er (lige så mange) tilfælde af hår der filtrer fast i børsten.
Qrevo Curv har et avanceret system der scanner omgivelserne, så den ikke kører ind i legetøj eller kæledyr og derved ødelægger eller skræmme.
Sugestyrken er god og høj, og jeg fik dejlig rene gulve under testen, og jeg er ret glad for at den automatisk tømmer støvbeholderen, så jeg kun skal tømme den pose der sidder i basen.
Når robotten er færdig med at støvsuge og vaske gulv, så tørre robotten automatisk mopperne, hvilket betyder at de ikke begynder at lugte eller danne mug.
Robotten er dejlig stille når den arbejder, og selv når den renser sig selv er det ikke fordi den larmer.
Der er en række funktioner du kan arbejde med i app’en, ikke mindst at den kan tage billeder af dine kæledyr, helt automatisk, når den arbejder. Du kan indstille en masse funktioner når det kommer til rengøring, så som at den skal rense tæpper først, eller springe dele af rummet (eller specielle rum) over.
Det er værd at udforske app’en, for Roborock opdaterer løbende hvad man kan med deres robotter, lidt som din Tesla der konstant får nye funktioner via opdateringer. Så det er værd at følge med her.
At jeg så synes at det er noget pjat at der er specielle stemmer med, som du så kan ændre, er noget helt andet. Det er en funktion der bare ikke er giver nogen merværdi.
Det samme gælder at du kan styre robotten med stemmen – det er også en funktion jeg aldrig har brugt. Det er altså lige så let at løfte robotten over i det pågældende rum og så bare sætte den i gang med et tryk på en knap.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

Roborock Qrevo Curv er en fed robot. Den er blevet lavere end forgængeren, men også mere buttet. Den vasker og støvsuger super godt og effektivt, og de nye funktioner med at komme ud i hjørner, kommer over forhindringer og undgå legetøj og kæledyr er vildt gode.
Jeg synes det er en skam at den er blevet bredere, for det gør det sværere at have den i et skab.
Men alt i alt en lækker lille sag at have kørende i hjemmet til hverdag.
Du kan læse mere om Qrevo Curv her.
Robotten får en pris på ca. 9.000 kroner alt efter hvor du køber den.

