Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Z Flip6 – fin og dyr smartphone

Den nyeste lille fliptelefon, eller klaptelefon om du vil, Galaxy Z Flip6, fra Samsung hører til blandt mine favoritter når det kommer til klaptelefoner. Jeg er vild med form faktoren, og jeg kan rigtig godt lide at Samsung – som vi også så med Razr 50 Ultra fra Motorola – har udnyttet forsiden af mobilen til at forsynes mobilen med en stor ekstra skærm, her på 3,4″. Skærmen, når du klapper mobilen op, er forresten på 6,7″, med Dynamisk AMOLED teknologi og en 120Hz adaptiv opdateringshastighed. Jeg kan rigtig godt lide at hele forsiden er brugt til skærm når mobilen er klappet sammen, udover at det ser meget bedre ud, så giver det god mening at kunne bruge forsiden langt mere aktivt. Jeg synes også at det er fedt at mobilen er helt flad når den er klappet samme, Samsung har virkelig lavet en super godt hængsel til Flip6. Designet er generelt ret fedt. Der hvor den lille skærm er, findes de to hovedkameraer også, et 12MP ultra vidvinkelkamera og et 50MP kamera. Igen har Samsung lavet et fedt design her – de to objektiver sidder fint og giver mobilen et rigtig godt udseende. Tænd/sluk-knappen samt volumen op og ned er placeret fint og rimelig nedsunket i siden og materialet den er lavet af er godt og robust. Jeg kan rigtig godt lide hele mobilens design og udseende. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen – heller ikke med Flip6. For jeg er lidt ked af, at frontskærmen slukker …. (læs mere her)
Apps

TEST: Nu danser lyset til musikken

WiZ står bag en række spændende smarte belysningsprodukter til hjemmet. Du kender godt typen – Philips Hue har dem, Ledvance har dem, Ikea har dem og der er sikkert mange flere der har dem. Fra WiZ kan du få alt lige fra lamper til lysforhæng og trådløse kontakter der styrer dem. Nu har WiZ så opdateret deres produkter, eller rettere deres app, så deres lysprodukter kan reagere på musikken der bliver spillet. Funktionen kalder de for Music Sync. Den funktion har jeg testet, og WiZ har været så venlig at stille deres lille lysbar til rådighed, så jeg kunne teste funktionen – jeg fik forresten også en trådløs kontakt at teste med lysbaren, så den kommer du også til at høre om. Let opsætning Inden jeg kunne teste Music Sync, så skulle jeg lige have installeret den lille lysbar og den trådløse kontakt. Jeg startede med lysbaren, der var let at installere. Så snart jeg satte strøm til den, dukkede den op i app’en, og alt jeg nu skulle gøre var at fortælle, hvor den var placeret – i hvilket rum og eventuelt i hvilket hjem (hvis man har flere man styrer fra samme app). Nu kunne jeg så alt det man kunne forvente, justere lys og -styrke, sætte forskellige temaer hvor lyset fx pulserer som et lejrbål osv. Så langt så godt – det var ikke det denne anmeldelse handler om. Jeg satte for god ordens skyld også lige den trådløse kontrolenhed op. Den gav lidt flere udfordringer, for …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Creative Zen Hybrid SXFI – gode tanker, men skuffer stadig

Creative har været en del af mit computerliv stort set siden jeg fik min første Windows-baserede computer – den gang med et lydkort. Siden har de fokuseret i højere grad på headsets, og jeg har testet det nyeste fra producenten, Zen Hybrid SXFI. Det er et over-ear-headset, der understøtter producentens Super X-FI-teknologi, og netop den lover bedre og mere dynamisk lyd, ikke mindst når du ser film eller gamer med headsettet på. Det lød spændende, og jeg så frem til at teste Zen Hybrid SXFI. Men jeg kan med det samme løfte sløret for, at det ikke gik så godt som jeg havde forventet. Allerede da jeg pakkede det ud, blev jeg en anelse skuffet. Headsettet virkede meget skrøbeligt. Det er designet så det kan folde ret meget sammen, hvilket er godt nok. Men desværre giver det en følelse af ustabilitet, og det virker alt andet end robust. Det er surt, for jeg kan faktisk godt lide designet, og jeg synes det er fedt at det kan folde så meget sammen. Men igen – det må ikke føles som om det er ved at gå i stykker, og det er den følelse jeg sidder med. Det bringer mig til opsætningen af headsettet, der som udgangspunkt er let nok. Tænd og find headsettet på mobilens bluetooth-indstillinger. Næste del er så app’en der understøtter headsettets specielle SXFI-funktioner. Så naturligvis installerede jeg den app, og gik i gang med at bruge den. Men her fik jeg så både udfordringer og problemer. Først skulle …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sennheiser HD 620S er et suverænt over-ear-headset

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg normalt altid griber ud efter et trådløst headset – og derfor var jeg da også en anelse skeptisk da jeg skulle teste Sennheiser HD 620S. Ikke at jeg forventede en dårlig lyd – for Sennheiser har normalt rigtig godt styr på lyden i deres over-ear-headsets. Men det var netop kablet jeg var lidt bekymret for – ville det ændre på min oplevelse når jeg brugte headsettet? Da jeg pakkede headsettet ud var det tydeligt at Sennheiser har designet et lidt andet headset end tidligere. Ørekopperne er meget store og det samme gælder den bøjle der går hen over hovedet. Samtidig er ørekopperne vinklet en anelse, og jeg fik lidt en retrofølelse da jeg så det. Sennheiser fortæller selv at de vil lave et lukket headset der giver en åben lyd, hvilket naturligvis kræver et ændret design. De har da også vinklet transducerne ind i headsettet for at sikre at lyden får den rigtige vinkel i forhold til øregange, og dermed giver en mere åben lyd. Så jeg hopper direkte ud i lyden – der var imponerende god forresten. Sennheiser formår at skabe et lydrum der er stort og nærmest virker som om man sidder uden headset på, men med et band omkring dig. Når Sennheiser skriver at de forsøger at skabe en åben lyd i et lukket headset, så er det præcist det de gør. Jeg er vild med lyden, hvor bassen er fyldig og flot – lægger en skøn …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: OnePlus Nord 4 formår ikke at imponere

Rettelse: Jeg skriver at OnePlus Nord 4 ikke har en alert slider. Det passer så ikke – af en eller anden årsag havde jeg helt overset den. Jeg undskylder overfor læserne og ikke mindst overfor OnePlus. Smartphoneproducenten OnePlus har en lang række mobiler på hylderne, og deres Nord-serie hører til bland deres billige mobiler, som dog stadig skulle være fyldt med masser af ny teknologi. Jeg har testet den nyeste, OnePlus Nord 4, og selvom den har en række potentielt spændende funktioner, så formår den ikke at imponere mig – bortset fra når det kommer til ydelsen. På designsiden er det en meget ‘klassisk’ mobile. OnePlus har ikke gjort det store ud af den her. Men jeg kan godt godt lide at de har valgt at designe mobilen i aluminium. Det gør den holdbar og meget robust at arbejde på. Den 6,74″ store skærm har også en meget lille kant, eller bezel om du vil, hvilket jeg også godt kan lide. Men mobilen er relativ tyk, og dermed mister den lidt af sit elegante udseende. Det er også surt at OnePlus ikke har deres kendte alert-slider på deres Nord-mobiler, den er faktisk ret fed. Men altså – ikke nogen alert-slider på OnePlus Nord 4. Objektiverne på bagsiden minder meget om hvad vi har set på Samsungs mobiler – altså isolerede objektiver. Jeg synes dog ikke at det gør noget specielt godt for designet. Jeg kan dog godt lide at OnePlus har ændret farven på den del af mobilen, hvor objektiverne …. (læs mere her)