Nyheder

Sådan undgår du at falde for svindelopkald

Det er blevet stadig mere almindeligt, at de cyberkriminelle ringer til danskerne og udsætter dem for stadig mere aggressive og sofistikerede svindelforsøg. Her på det sidste ser vi endda, hvordan automatiserede opkald bliver brugt, noget vi ellers hidtil har været forskånet for. ”I januar var Teleindustrien ude og fortælle, at de har de teknologiske muligheder for at stoppe mange af disse opkald. Ikke mindst numre, der udgiver sig for at være danske, men som i virkeligheden kommer fra udlandet. Men den nødvendige lovgivning lader vente på sig, og før den er på plads, er det op til os selv at beskytte os. It-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics Han forklarer, at svindlerne bliver stadig bedre til at efterligne kendte virksomheder og myndigheder, og at de i deres opkald ofte anvender skræmmetaktikker og spiller på folks følelser og panikreaktioner for at få dem til at udlevere personlige oplysninger eller overføre penge til dem. Følelsen af panik får ofte folk til at sænke paraderne, og det ved cyberbanditterne godt. De spiller på den følelse, og ved at presse folk – ikke mindst sårbare og ældre – kan de få folk til at reagere uden at tænke sig om It-sikkerhedsekspert Leif Jensen De cyberkriminelle udnytter især, at vi flytter flere og flere ting over på nettet. Vi handler online som aldrig før, og ikke kun fra danske webshops. Vi håndterer vores bankforretninger og forsikringer online, og det er yderst sjældent, at vi har kontakt med vores bankrådgiver – eller ved, hvem denne er. Samtidig …. (læs mere her)
Apps

TEST: Nu danser lyset til musikken

WiZ står bag en række spændende smarte belysningsprodukter til hjemmet. Du kender godt typen – Philips Hue har dem, Ledvance har dem, Ikea har dem og der er sikkert mange flere der har dem. Fra WiZ kan du få alt lige fra lamper til lysforhæng og trådløse kontakter der styrer dem. Nu har WiZ så opdateret deres produkter, eller rettere deres app, så deres lysprodukter kan reagere på musikken der bliver spillet. Funktionen kalder de for Music Sync. Den funktion har jeg testet, og WiZ har været så venlig at stille deres lille lysbar til rådighed, så jeg kunne teste funktionen – jeg fik forresten også en trådløs kontakt at teste med lysbaren, så den kommer du også til at høre om. Let opsætning Inden jeg kunne teste Music Sync, så skulle jeg lige have installeret den lille lysbar og den trådløse kontakt. Jeg startede med lysbaren, der var let at installere. Så snart jeg satte strøm til den, dukkede den op i app’en, og alt jeg nu skulle gøre var at fortælle, hvor den var placeret – i hvilket rum og eventuelt i hvilket hjem (hvis man har flere man styrer fra samme app). Nu kunne jeg så alt det man kunne forvente, justere lys og -styrke, sætte forskellige temaer hvor lyset fx pulserer som et lejrbål osv. Så langt så godt – det var ikke det denne anmeldelse handler om. Jeg satte for god ordens skyld også lige den trådløse kontrolenhed op. Den gav lidt flere udfordringer, for …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Sony lancerer to professionelle håndholdte 4K-videokameraer med AI

Sony har i dag lanceret to nye håndholdte 4K-videokameraer, nemlig NXCAM™ HXR-NX800 og XDCAM™ PXW-Z200, med SDI og MXF-wrapper. Begge modeller kommer desuden med kunstig intelligens til motivgenkendelse, højpræcisionsautofokus (AF), et helt nydesignet 20x optisk zoomobjektiv, et variabelt ND-filter (Neutral Density) og en objektivring, der kan tilknyttes.  De to nye modeller kombinerer bærbarhed med både funktionalitet, interoperabilitet og netværkstilslutning, hvilket resulterer i optagelses- og livestreamingoplevelser af høj kvalitet. Kameraerne er velegnede til eksempelvis enkeltpersoner og mindre teams i broadcast-, virksomheds- og uddannelsesmiljøer.  “De to nye kameraer bygger på Sonys ekspertise inden for broadcast og produktion ved at kombinere de seneste tendenser inden for teknologi, herunder AI og alt i én-streaming. Disse to kameraer styrker vores portefølje ved at kombinere nogle af vores mest efterspurgte funktioner, samlet i en håndholdt formfaktor, så professionelle på alle anvendelsesniveauer får de muligheder og evner, der skal til for at gøre deres arbejde mere visuelt tiltalende og effektivt.  Claus Pfeifer, Head of Content Acquisition i Sony Europe BV Højkvalitets optagelser Takket være en række funktioner, såsom AI-motivgenkendelse, (AF og understøttelse af 4K 60p/120p-optagelse gør de to kameraer det endnu lettere at optage i høj kvalitet med mindre manuelt input. Kameraerne kommer med en BIONZ XR™-billedbehandlingsprocessor og en specialiseret AI-behandlingsenhed, hvilket resulterer i meget præcis genkendelse, sporing og indramning af motiver i realtid. Derudover har både HXR-NX800 og PXW-Z200 en stablet 1.0” fuldformats Exmor RS™ CMOS-billedsensor, hvilket sikrer høj følsomhed og lav støj.   Begge kameraer har et elektronisk variabelt ND-filter, hvilket giver brugerne mulighed for nemt at skifte mellem 1/4 til 1/128 tæthed. Brugerne har også mulighed for at aktivere auto-ND, der gør det muligt for kameraet at opretholde en …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Bowers & Wilkins nye Pi6 og Pi8 True Wireless-øretelefoner hæver niveauet for premium lytteoplevelser på farten

Pressemeddelelse fra Bowers & Wilkins Det kendte lydmærke Bowers & Wilkins introducerer to helt nye premium True Wireless-øretelefoner, Pi6 og Pi8, som er udviklet af de samme design- og ingeniørteams, der står bag de anmelderroste Px7 S2e- og Px8-hovedtelefoner. Bowers & Wilkins’ mission er at opnå den samme succes inden for øretelefoner, som mærket allerede har opnået inden for premium over-ear-hovedtelefoner. Pi6 og Pi8 er uden tvivl Bowers & Wilkins’ mest komfortable og bedst lydende øretelefoner nogensinde. Med trådløs transmissionsteknologi fra Qualcomm, avanceret støjreduktion og alle de nøglefunktioner og teknologier, der efterspørges af nutidens kræsne forbruger, lever de nye modeller i den grad op til deres forgængeres anerkendelse og omdømme. Pi6 – enestående lyd og overlegen komfort Den nye Pi6 er skabt på den samme kerneplatform som Pi8 og leverer komfort, funktioner og ydeevne til en mere overkommelig pris, med en lydkvalitet, der er sammenlignelig med den udgående Pi7 S2, flagskibsmodellen i Bowers & Wilkins’ ældre serie af øretelefoner. Pi6 leverer en forbedret trådløs stabilitet og mere pålidelig forbindelse end sine forgængere, og Bluetooth 5.4 sikrer multipoint-understøttelse af to enheder. Musikelskere vil sætte pris på aptX Adaptive trådløs transmission ved 24-bit/96kHz, der forkæler lytteren med enestående lydkvalitet fra kompatible streamingtjenester og enheder. Det medfølgende opladningsetui er blevet slankere end forgængeren og nemmere at have i lommen. Pi6 anvender de samme drivere som de prisvindende Px7 S2e over-ear-hovedtelefoner, hvilket sikrer stor lyd i høj opløsning i de komfortable øretelefoner. Pi8 – lydoplevelser fra øverste hylde Flagskibet Pi8 leverer endnu større ydeevne …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Creative Zen Hybrid SXFI – gode tanker, men skuffer stadig

Creative har været en del af mit computerliv stort set siden jeg fik min første Windows-baserede computer – den gang med et lydkort. Siden har de fokuseret i højere grad på headsets, og jeg har testet det nyeste fra producenten, Zen Hybrid SXFI. Det er et over-ear-headset, der understøtter producentens Super X-FI-teknologi, og netop den lover bedre og mere dynamisk lyd, ikke mindst når du ser film eller gamer med headsettet på. Det lød spændende, og jeg så frem til at teste Zen Hybrid SXFI. Men jeg kan med det samme løfte sløret for, at det ikke gik så godt som jeg havde forventet. Allerede da jeg pakkede det ud, blev jeg en anelse skuffet. Headsettet virkede meget skrøbeligt. Det er designet så det kan folde ret meget sammen, hvilket er godt nok. Men desværre giver det en følelse af ustabilitet, og det virker alt andet end robust. Det er surt, for jeg kan faktisk godt lide designet, og jeg synes det er fedt at det kan folde så meget sammen. Men igen – det må ikke føles som om det er ved at gå i stykker, og det er den følelse jeg sidder med. Det bringer mig til opsætningen af headsettet, der som udgangspunkt er let nok. Tænd og find headsettet på mobilens bluetooth-indstillinger. Næste del er så app’en der understøtter headsettets specielle SXFI-funktioner. Så naturligvis installerede jeg den app, og gik i gang med at bruge den. Men her fik jeg så både udfordringer og problemer. Først skulle …. (læs mere her)