Business

Stort fokus på at få danske apps til Huaweis nye mobiler

Huaweis nyeste smartphones har ikke adgang til Googles tjenester eller apps, og det betyder blandt andet, at der er en række apps som der slet ikke er adgang til på den nye serie af smartphones, P40-serien. Men Huawei har en plan, og Tech-Test har snakket med Victor Dragnea, der er produkt marketingschef for central østeuropa, norden, Israel, Tyrkiet og Canada hos Huawei. Vi ville vide lidt mere om, hvad Huaweis planer er, og ikke mindst om de danske forbrugere kan forvente at kunne bruge apps som NemID på Huaweis nyeste smartphones. Og det kan du læse mere om i efterfølgende interview. Spg.: Hvad er Huaweis strategi omkring de specielle lokale apps? Her i Danmark er det nødvendigt at have adgang til apps som NemID, og vi vil jo også gerne kunne gå i banken på vores mobil. Så hvad gør Huawei her? Victor Dreagnea: Jeg kender godt de danske specielle krav til apps, som NemID og MobilePay. Men det er kun et spørgsmål om tid inden de også er med. Vi har lokale teams i Danmark der arbejder på at få udviklerne med. Samtidig arbejder vi også på at forfine vores værktøjer til dem, så det bliver så let som muligt at flytte deres apps over til vores økosystem, AppGallery. Spg.: Har I en tidslinje for at få disse apps med? Victor Dragnea: Ja – vi har en meget stram tidslinje, og har flere udviklerkonferencer, hvor vi taler med danske udviklere om, hvorfor de skal komme over på AppGallery. Spg.: …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ekstra lagerplads til videoproducenten

Hvis du, som jeg, godt kan lide at lave video, så ved du også at det lagerplads du har, både på computer og kamera, skal være lynhurtigt og stabilt. Personligt har jeg den udfordring at min interne harddisk hurtigt bliver fyldt op når jeg klipper videoer – jeg har også mange – og at de fleste eksterne harddiske jeg har arbejdet med, bare ikke er hurtige nok til at levere data til mit redigeringsprogram. Det betyder at jeg ofte må arbejde på den interne disk, og derefter kopiere over på en ekstern disk for opbevaring. Samme problem står jeg overfor på mit videokamera. 4K-film fylder meget, og kortet skal være hurtigt nok til at modtage en stor datastrøm. Samtidig skal det være stabilt, så jeg kan være sikker på at det fungerer også når det bliver varmt eller koldt. Kingston har løsningen Jeg har derfor testet to produkter fra Kingston, Canvas Select Plus, et 256GB SD-kort, der leverer op til 100MB/s samt en ekstern SSD, Savage Exo fra HyperX (som er et Kingston firma) på 480GB der kører på usb-c-porten. Jeg testede begge produkter for to primære ting. Nemlig er de hurtige nok til at håndtere optagelse af, og redigering af 4K-video, og er de holdbare nok til en hverdag på farten med en videojournalist. De gode sider Savage Exo leverer op til 500 MB/sek når du læser fra den, og den klarer 480 MB/sek når du skriver til den. Jeg har testet den både på en MacBook Pro og …. (læs mere her)
Guides

Sådan får du apps på P40-serien fra Huawei

Sponsoreret: I sidste uge lancerede kinesiske Huawei deres nyeste serie af smartphone, P40-serien. Tre nye mobiler kommer der til Danmark, P40, P40 lite og P40 Pro. Men der har været en del snak om, hvorvidt det er muligt at få apps på de nye mobiler. På grund af de handelsrestriktioner som USA har indført i forhold til Huawei, er der ikke adgang til Google Play, det sted, hvor du normalt hente Android apps til din smartphone. Derfor er der heller ikke apps med direkte adgang til Gmail, YouTube eller Google Maps. Men derfor behøver du ikke undvære de tjenester, ligesom du heller ikke behøver undvære apps – faktisk så kan du stort set få præcist dem samme apps som du har på din nuværende smartphone. I denne video kigger jeg nærmere på, hvordan du få adgang til Gmail, YouTube og Google Maps, hvordan du får apps fra din gamle smartphone til P40, og om sikkerheden nu også er i orden. Har du spørgsmål omkring den nye P40, så er du velkommen til at stille dem her – jeg forsøger gerne at besvare dem.
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer ny high-end smartphone – uden Google

På den globale lancering, der i disse Corona-tider, foregik online, kunne Richard Yu, der er CEO for consumer-afdelingen af Huawei, præsentere de nye mobiler, samt en række andre produkter jeg dog ikke kommer ind på i denne artikel. Det vil komme i en senere artikel. Faktisk så lancerede Richard Yu ikke alene de to modeller P40 og P40 Pro, han kunne også løfte sløret for P40 Pro+, der dog i skrivende stund ikke kommer til Danmark. Efterfølgende kunne Huawei også fortælle at der kommer en P40 Lite til Danmark, som dog ikke indgik i præsentationen fra Richard Yus side. Så hvad gør denne model speciel? Tja – Huawei har som vanligt opgraderet hardware i deres flagskibsmodeller markant. Det vil sige større og hurtigere processor, bedre skærm og et kamera der virkelig sparker røv – altså ud fra specifikationerne. Om det er sådan, må den efterfølgende test vise. Derudover så er der også lige den lille tvist, at de nye modeller ikke har adgang til Googles tjenester og apps. Det betyder at det ikke er muligt at hente apps via Google Play, eller at afvikle apps der gør brug af Google Mobile Services – hvilket faktisk er ret mange. Men tilbage til de nye smartphones. Det første jeg vil nævne, er designet, og her har Huawei virkelig gjort meget. Dels har de indført hvad de kalder Quad-Curve Overflow display, hvor glasset går ud over kanten både i siderne og top og bund. Det giver de nye smartphones et superfedt og meget …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Yeti X er en overbevisende streamer mikrofon

Jeg bruger hele tiden mikrofoner, enten når jeg laver min podcast, Tech-Talk, når jeg laver video og når jeg er på opgaver og interviewer spændende personer fra hele verden. Derfor er god lyd blevet stadig mere vigtigt for mig, og jeg leder konstant efter gode mikrofoner, der både er versatile, kan bruges i mange forskellige situationer og som er robuste og levere et godt resultat. Yeti X er en mikrofon der, på papiret, lever op til rigtig mange af de krav, og det skader jo ikke at det er Blue der står bag den, deres mikrofoner er normalt rigtig gode. Mange af Blues mikrofoner er rettet mod det professionelle segment, men Yeti X er klart rettet mod de stadig stigende stegment af folk der streamer, laver YouTube indhold eller podcasts. Og det er med det for øje, at jeg har testet Yeti X. Det gode Mikrofonen er superlet at komme i gang med at bruge. Det er en usb-mikrofon, og om du bruger en Mac eller en Windows-pc, så fungerer den med det samme. Den kommer med en base med blød bund, så den afdæmper de fleste større rystelser der måtte komme fra bordet – jeg vil dog stadig anbefale at bruge en mikrofonarm, det giver et bedre resultat. Mikrofonen har fire optageindstillinger, så du kan vælge om det skal være en dialog mellem to personer der sidder overfor hinanden, en monolog med kun en person ved mikrofonen, et rum der skal optages eller et større område foran dig. Disse …. (læs mere her)