Krups Dolce Gusto Esperta

Prisen er lidt højere end Mini Me, men du får en rigtig god maskine til beskedne penge. Du får blandt andet en større vandbeholder på 1,4 L og app-funktion. Men der er stadig et godt stykke vej fra selve kaffeoplevelsen til de rosende vendinger, som Dolce Gusto fyrer af på deres hjemmeside, hvor producenten eksempelvis skriver, at ”det er som at få en barista hjem i dit eget køkken” – det er ikke helt tilfældet.

Brugervenlighed og funktioner

Esperta har et pænt og anderledes design. Den har et praktisk display med lys i, der viser, hvor meget vand din næste brygning er indstillet til at bruge. Og du har en række knapper, som justerer mængden af vand og temperatur. Derudover kan du styre maskinen med app’en via Bluetooth, hvor du kan definere vandets hårdhed, tidsindstille en brygning og indstille din espresso efter behag.

Maskinen har en hæve/sænke-platform, du kan dreje på, hvis den lille espressokop skal være tættere på brusehovedet i forhold til det store latte-glas.

Når du har indstillet maskinen efter ønske, skal du blot lægge en kapsel i holderen og indsætte begge dele i brusehovedet og sætte maskinen til at brygge. Alt sammen er nemt at overskue og betjene, og du har en hurtig kop kaffe. Det eneste irritationsmoment jeg har oplevet er, at kapselskuffen enkelte gange lækker små mængder vand, hvilket jeg fornemmer skyldes, at kapslen på en eller anden måde ikke er placeret rigtigt i skuffen.

Esperta har ikke en bakke til brugte kapsler, som du manuelt må fjerne fra brusehovedet. Det ændrer dog ikke ved, at du får imponerende mange funktioner til få penge og en høj grad af brugervenlighed.

Rengøring

Maskinen er nem at rengøre, da kapselskuffen er lige til at tage ud af brusehovedet og vaske. De øvrige dele er også nemme at afmontere og rengøre.

Kaffeoplevelsen

Jeg bliver aldrig fan af Dolce Gusto-kapslerne. Kaffens kvalitet er ganske enkelt for ringe i forhold til prisen. Men det ændrer ikke på, at Esperta faktisk er en rigtig god kaffebrygger, da vandtemperaturen i gennemsnit ligger på 76 grader, når espressoen rammer koppen. Det er en rigtig fin temperatur, som indikerer, at Krups må ligge omkring de 90 grader, når vandet rammer kapslen, hvilket er i det leje, hvor der bliver ekstraheret nuancer og aroma fra bønnerne.

Samtidig betyder temperaturen, at jeg slipper for at skulle lappe kaffen i mig omgående af frygt for, den bliver kold og kedelig.

Tilbage til guiden

Samlet vurdering 90 %

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Tech-Test-wide-RGB-silver_small.png

Krups Esperta byder på hurtig og nem espresso til en yderst rimelig pris. Du får en fuldautomatisk maskine med Bluetooth-forbindelse, app-kompatibilitet og gode indstillingsmuligheder. Samtidig er Esperta nem at betjene og rengøre, og espressoen har en rigtig god temperatur, når den lander i koppen.

Produktinformation

  • Navn: Esperta
  • Producent: Krups
  • Understøtter: Bluetooth og app
  • Vandbeholder: 1,4 L
  • Vægt: 2,7 kg
  • Set til: Kr. 799
  • Mere information hos Dolce Gusto

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?