Nødfunktion giver adgang til Protons tjenester

Proton introducerer en ny funktion, der lader brugere give nødadgang til deres konti

Illustration: Gemini (AI)

Selskabet bag Proton Mail, Proton VPN og Proton Pass har lanceret Emergency Access. Den nye funktion gør det muligt for brugere at vælge op til fem betroede kontakter, der kan få adgang til deres konto i en nødsituation.

Emergency Access skal sikre, at brugernes data—herunder mails, filer og passwords—bliver tilgængelige for venner og familie i tilfælde af, at brugeren ikke selv er i stand til at tilgå kontoen. Adgangen kan gives enten med det samme eller efter en forudbestemt ventetid, som brugeren selv fastsætter.

Ifølge Daniel Rivera Jäggi, Senior Product Manager hos Proton, er funktionen udviklet med fokus på både privatliv og sikkerhed.

Jeres digitale liv lever i jeres apps. Vi skal rutinemæssigt administrere hundredvis af passwords, logins og apps, samt tusindvis af e-mails, filer og mapper. Det kan naturligvis være utroligt stressende, hvis disse vitale værktøjer ikke er tilgængelige for ens nærmeste i en nødsituation.

Daniel Rivera Jäggi

Emergency Access er ifølge Proton designet til at opretholde end-to-end-kryptering. Funktionaliteten er tilgængelig for betalende Proton-brugere og kan opsættes via en webbrowser.

Flere oplysninger om Emergency Access kan findes på Protons blog.