Ny Philipsskærm lover fede spiloplevelser med nyt OLED-panel

Den nye Evnia 49M2C8900L har et QD OLED-panel, er i SuperWide-format, har DTS-lyd og meget mere

Philips Evnia 49M2C8900L. Foto: MMD

Nu kommer der en ny gamingskærm i Evnias premium 8000-skærmserie, Philips 49M8C8900L, og den har masser af meget spændende og fede funktioner. Den har på hele 48,9″ i 32:9-format, den har en opløsning på 5.120 x 1.440, kommer med Ambiglow-belysning og DTS-lyd. Den er fremstillet til gameren, men skulle være en fed skærm til alle, skriver MMD der står bag Philips-brandet.

Det er specielt QD OLED-panelet som producenten er stolte af. Den har fået certificeret HDR True Black 400-billedkvalitet og et VESA-certificeret ClearMR-niveau på 800. Det skulle give flotte og farvefyldte billeder helt uden sløring.

Philips Evnia 49M2C8900L. Foto: MMD

Skærmen er buet med en krumning på 1800R, og skulle svare til at have 2 stk. 16:9 QHD-skærme stående side om side.

Philips Evnia 49M2C8900L har en maksimal opdateringshastighed på 144Hz og har fået SmartImage Game-teknologien, der skulle opdatere billedgengivelsen afhængig af spilgenrer.

Herudover kommer den med MultiClient Integrated KVM-switch, Low Blue Mode og højdejusterbar fod.

Skærmen er lige kommet på markedet, og har fået en pris på omkring 7.500 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.