
Business
Ny skærm lover et rent skrivebord og ingen overvågning
Navnet på den nye skærm er 243B9H 24″f, og som navnet antyder er det en 24″ skærm i fullHD, og den er rettet mod professionelle og til hjemmekontoret – det er ikke en gamerskærm. Philips 243B9H er udstyret med usb-c der giver en nem tilslutning med ét kabel og giver superhurtig dataoverførsel samt intelligent og fleksibel strømstyring: billedsignalet og højhastighedsdata overføres via usb-c, mens din bærbare computer får strøm og oplades med op til 65W. Skabt til erhvervsbrug 243B9H har også andre indbyggede funktioner specielt henvendt til professionelle, der skal hjælpe dem med at holde deres skriveborde rene og fri for rod takket være indbyggede stereohøjttalere og et indbygget webkamera med ekstra sikkerhed. Det integrerede pop-up-webkamera er udstyret med avancerede sensorer til Windows Hello-ansigtsgenkendelse, der giver brugerne mulighed for at logge ind med biometri (eller kode), hvilket gør processen hurtigere og mere sikker. Philips 243B9H er samtidig udstyret med teknologier, der skal lindre og mindske ubehaget fra langvarige sessioner foran skærmen. Dens IPS-panel giver ekstra brede betragtningsvinkler på 178/178 grader, hvilket gør det muligt at se på skærmen fra næsten enhver vinkel. Derudover har den også Flicker-free-teknologi, Low Blue Mode og EasyRead Mode for at sikre, at øjnene ikke tager skade. Denne brugeroplevelse suppleres med Philips ‘SmartErgoBase’, en skærmfod, der giver ergonomisk skærmkomfort kombineret med kabelstyring. Philips Monitor 243B9H kan købes nu til en vejledende pris på 2.076 kr.