Nyheder

Ny grøn Philipsskærm fra MMD

Denne 27″ (68.6 cm) Fuld HD (1920 x 1080) LCD-skærm giver professionelle en hel række af innovative værktøjer, som vil øge produktiviteten, imens der stadig vises respekt for miljøet. 272B1G har et fornuftigt strømforbrug takket være en række højtydende og intelligente ergonomiske funktioner, herunder IPS-teknologi, LowBlue Mode og Smart Ergo Base. Philips 272B1G er specifikt lavet til at have det lavest mulige miljøaftryk. Den miljøvenlige skærm overholder RoHS-standarderne, er helt fri for materialer som bly, kviksølv og PVC/BFR og overholder de seneste standarder i forhold strømeffektivitet i henhold til Energy Star 8.0-certificeringen. Derudover er alle plastikdele, metaldele samt indpakning 100% genanvendelige. Philips 272B1G repræsenterer det nyeste indenfor bæredygtige produktionsmodeller. PowerSensor registrerer brugerens fravær og reducerer automatisk skærmens lysstyrke, hvilket kan reducere energiomkostningerne med op til 70 procent. Derudover indeholder den også LightSensor-teknologi, som justerer lysstyrken afhængig af rummets lysforhold, og Zero Power-muligheden, som gør en ende på strømforbruget i standby via en 0-watt-knap. Philips 272B1G benytter også en ny LED-bagbelysningsteknologi, som giver samme lysstyrke og farvegengivelse men ved et lavere energiforbrug, hvilket understreges af A++ energimærkningen. Philips 272B1G kan købes fra juni 2020 til en vejledende pris på 1707,00 kr.