Business
Elektronikaffald hober sig op: Direktør kræver politisk handling
Mængden af elektronikaffald i Danmark er steget markant og udgør en voksende udfordring for den grønne omstilling. Fra 2018 til 2021 steg mængden af elektronikaffald ifølge tal fra Miljøstyrelsen med 35 %, og alene i 2021 genererede danskerne over 102.000 ton. Samtidig indgår 1,2 millioner ton IT-affald fra erhvervslivet årligt til forbrænding, selvom store dele af dette udstyr vurderes at kunne genanvendes. Lasse Garby, administrerende direktør i virksomheden 3stepIT, der arbejder med cirkulære IT-løsninger, kritiserer udviklingen. Dansk erhvervsliv investerer massivt i grøn omstilling, forsyningssikkerhed og nye teknologier, men vi ignorerer en voksende risiko: Mængden af IT-affald, der stiger eksplosivt. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, at vi bliver bedre til at sortere plast og madaffald, men går den modsatte vej med elektronik. Lasse Garby, administrerende direktør i virksomheden 3stepIT Erhvervslivet halter efter Ifølge Garby er cirkulære IT-modeller som “Device as a Service”, take-back-ordninger og vedligeholdelsesaftaler allerede eksisterende løsninger, der kan bidrage til at forlænge udstyrets levetid og reducere affaldsmængden. Han opfordrer politikerne til at handle. Vi skal ændre vores syn på IT-udstyr. Det er ikke engangsplastik, men en værdifuld ressource. Politikerne bør stille krav om cirkulær IT i offentlige indkøb, og erhvervslivet må træde i karakter. Det er ikke længere holdbart at købe nyt, bruge det i et par år og lade det samle støv på et lager. Det er spild af ressourcer og spild af forretning. Lasse Garby, administrerende direktør i virksomheden 3stepIT 3stepIT arbejder med full circle-løsninger, hvor udstyr udlejes, vedligeholdes og genanvendes. Ifølge virksomheden kan en sådan …. (læs mere her)