
Nyheder
IFA 2016: Ny smartphone fra HTC
Under IFA-messen i Berlin introducerede HTC det seneste medlem af One-serien, HTC One A9s. “HTC One A9s opstod ud fra et ønske om at skabe en smuk og holdbar smartphone med en overlegen byggekvalitet til et kundesegment, der er vant til plastictelefoner, der føles billige. Samtidig er One A9s en kraftfuld smartphone og en videreudvikling af den funktionalitet og finesse, der kendetegner og har gjort One-serien så populær” fortæller den ansvarlige for HTCs nordiske forretning, Lars Toft i en pressemeddelelse. A9s har indbygget en fingeraftryksscanner under HD-skærmen, og den kan bruges til at tænde for mobilen og låse eller åbne apps der er beskyttet med HTC Boost+. Ud over at stille ekstra beskyttelsesfunktioner til rådighed, sørger HTC Boost+ for at holde din smartphone i tiptop stand ved at fjerne midlertidige filer og advare dig om apps, du ikke har brugt i lang tid. Desuden kan Boost+ dynamisk allokere ressourcer efter behov for at gøre betjeningen hurtigere og glattere – det forhindrer samtidig unødvendigt batteriforbrug fra apps, der kører i baggrunden. Med HTC Freestyle-layoutet er du ikke længere bundet af et usynligt gitter: Træk ikoner, widgets osv. frit rundt, gruppér dem, læg dem i lag, opret link til apps, eller fjern ikonerne helt fra skærmen. Kamerakvaliteten er blevet en af de vigtigste ting ved en smartphone, og på HTC A9s sikrer et 13-Megapixel kamera på bagsiden, at dine minder kan foreviges i al deres pragt – som kontinuerlig billedserie, panoramabilleder, videoklip i Full HD 1080P eller sågar i ukomprimeret RAW-format med …. (læs mere her)